Omvæltning

For en uge siden fortalte mine forældre mig, at de skulle skilles. Jeg flytter så snart påskeferien starter.

Jeg skal forlade det hus jeg har boet i, i 16 år.
Jeg skal forlade det sted jeg har flest minder og gode oplevelser fra.
Jeg skal forlade min "safe-zone".
Jeg skal forlade alt jeg nogensinde har kendt til.
Jeg skal forlade min far - Og jeg føler mig som en douchebag.

Heldigvis flytter vi ikke langt væk. Vi bliver boende her i byen.
Heldigvis er min mor blevet så meget gladere for sit liv nu, og det smitter lidt af på os andre.
Heldigvis har vi fundet en lækker lejlighed, hvor vi har både stueetagen og 1. sal.
Heldigvis kan jeg besøge min far, lige når jeg har lyst.
Heldigvis støtter mine venner, familie og svigerfamilie mig alt det de kan.
Heldigvis ved jeg godt inderst inde, at det ikke er min skyld.


-Denne uge har været et rent helvede for mig at komme igennem.
Der har ikke været én eneste nat, hvor jeg ikke har haft store problemer med at falde i søvn; Jeg blev endda rådet til at blive hjemme fra skole i tirsdags da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Jeg har langt fra været mig selv; Mit temperament er blevet større og min lunte er blevet kortere. Jeg snapper efter folk, som kun prøver at hjælpe mig og jeg har haft en helt enorm skyldfølelse.
Jeg ved jo godt, at det ikke er min skyld; Og måske burde jeg endda bare være glad. Kan jeg overhovedet tillade mig at være i dette humør? Min mor er jo glad nu, og det er trods alt det vigtigste.

Jeg har haft rigtig svært ved at fortælle dette til folk. Jeg har endda været i gang med at skrive indlæg som dette op til flere gange, men jeg har altid stoppet mig selv igen. Jeg har ikke haft de rigtige ord til at formulere mig.
Derfor vil jeg også gerne undskylde overfor mine klassekammerater og nærmeste venner. Det har bestemt ikke været min mening at virke som en rigtig "partycrasher" engang imellem og jeg er ked af, hvis mit humør er gået ud over jer, in some way. Nu kender I grunden og jeg håber så inderligt, at I kan bære over med mig.

Jeg ønsker ikke nogle former for medlidenhed. Jeg er begyndt at acceptere alt det der sker omkring mig, og jeg har haft nogle helt fantastiske mennesker til at støtte mig.
Tak. I er i sandhed fantastiske. <3

// Nadia Nielsen. Over and out.

But at least I had it

And I cried because
it was the best thing I ever had
and i lost it
gone
gone
gone
But you crawl out of bed
you get dressed
You go to school, or work, or both
you smile and talk
you forget
And eventually
you don't cry anymore
Because you forget about those feelings
the heartbreak, the pain, the loneliness
and you move the fuck on
I cried because
it was the best thing I ever had
and I lost it
but at least I had it

And now they feel like dolphins

^ Denne uge bliver intet mindre end fantastisk.

Tanken om at jeg hver dag kun har 2 moduler løfter lige mit humør med 50%!
Det eneste minus ved det, er alle de hulmoduler/frimoduler som er smidt ind mellem de moduler, hvor jeg rent faktisk skal lave noget. Selvfølgelig er det rart nok at kunne slappe af mellem sine timer, men når det varer 90 minutter kan det godt blive noget nær kedeligt.
Men jeg er nok ikke den der skal brokke mig, for alt i alt; Så er det jo ret fedt.

I dag var jeg nede i Motion & trivsel for 2 gang, sammen med Pernille, og jeg glæder mig allerede til at komme derned igen på Torsdag! Jeg skal dog hele tiden minde mig selv om, at forandringerne ikke sker efter nogle få gange. Jeg bliver nød til at være tålmodig og ændre på mig selv, hvis jeg virkelig ønsker at se resultater; Alt det er meget svært, når jeg seriøst godt kan lide chokolade. Øv.
Det at jeg træner bringer dog også en masse andre gode ting med sig; Jeg har det fantastisk med mig selv efter en omgang træning, og min selvtillid går i hvert fald den rigtige vej! Jeg er også helt automatisk begyndt at tænke over, hvad jeg nu propper i hovedet. Jeg føler, at jeg endelig har noget at "kæmpe" for, så i sidste ende skal det jo nok gå helt fint.

I dag var jeg også nede i byen for at købe min forårs/sommer-jakke.
Jeg har gået og beundret den jakke på afstand i 2 uger efterhånden, og så fik jeg endelig pengene til at købe den! Jeg elsker, at den er så feminin på en lidt anderledes måde, og at den ser godt ud både knappet og åben. Jeg er efterhånden træt af at gå rundt i min klokke-formende jakke og jeg håber, at den her vil vise mine former lidt mere, i stedet for at jeg går rundt og ser utrolig rund ud. Bum.

Jeg er ked af, at jeg ikke har noget at brokke mig over i dag, for det ser ud til at I læsere elsker at høre om det ;) -Dog kan I lige få nogle poetiske ord med på vejen.

"I shaved my legs and now they feel like dolphins".

// Nadia Nielsen. Over and out.