Enden på min blog

Jeg har haft denne blog i ca. 4-5 år og grunden til, at det hele startede var for, at jeg kunne få et pusterum fra min hverdag. Min blog var mit eget personlige univers hvor jeg kunne få alle mine tanker, oplevelser og drømme ud på skrift, uden at føle mig hæmmet af hvad andre mente om det jeg skrev. Denne blog har været min egen personlige dagbog, og den har hjulpet mig gennem rigtig mange ting.
Jeg er nu nået til det punkt i mit liv, hvor jeg føler mig 100% tryg. Jeg har ikke længere brug for at skrive i min blog, og som nogen af mine "faste læsere" nok også har lagt mærke til, så er der begyndt at gå meget lang tid mellem mine indlæg. Kort sagt; Jeg kan sagtens klare mig uden at skrive om mine problemer.
Jeg har nydt at skrive alle mine indlæg i fulde drag, men på et tidspunkt skal det også stoppe. Jeg kan ikke blive ved med at skrive det ene indlæg efter det andet om hvor godt det går - For der er ærlig talt ikke rigtig noget, jeg kan brokke mig over. Der er selvfølgelig småproblemer som alle mennesker har, men det er ikke noget jeg ikke kan klare selv. Jeg er blevet ældre og klogere.

Jeg vil gerne sige tusind tak til mine 79 faste læsere som har fulgt mig via. deres google konto gennem de sidste 4-5 år, og jeg vil selvfølgelig også sige stort tak til alle de andre der har fulgt min blog og læst mine blogindlæg, hver gang jeg har haft skrevet et nyt indlæg. Alle jeres rosende og söde kommentarer her på blogspot og også på facebook har hjulpet mig igennem en masse episoder i mit liv, og I er intet mindre end helt fantastiske! Tusind tak for jeres støtte & tak for, at I har gidet at bruge tid på at læse om mit, til tider, kedelige liv ;)

- En masse kærlighed, kram og kys herfra!

// Nadia Nielsen - Over and out (for the last time)

Workout challenge!

For omkring 3 uger siden sagde jeg til mig selv; "Jeg vil se hvordan jeg vil blive påvirket, hvis jeg trænede hver dag i en hel uge" - Kort sagt; Jeg udfordrede mig selv, og det kan man jo ikke sige nej til.

For en uge siden valgte jeg så at begynde - Jeg skulle egentlig være startet om mandagen, men da jeg var i Aalborg måtte jeg vente til om tirsdagen. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle skrive mine tanker ned om morgenen, efter træning og om aftenen + Jeg skulle holde styr på, hvad jeg spiste i løbet af dagen.
- Formålet med denne challenge var ikke at tabe mig eller forventninger om at se bedre ud efter en uges træning - Formålet var at se, om jeg rent faktisk kunne gøre det; Om jeg kunne få mig selv til at bevæge mig hver dag. Jeg ville finde ud af om jeg ændrede holdning omkring dét at træne (Jeg er meget doven anlagt, så det kunne jo være nice, hvis jeg blev helt dope på det), og jeg ville finde ud af om jeg ville få det bedre med mig selv, hvis jeg dyrkede bare lidt motion hver dag.

Der har været nogle dage hvor jeg tænkte "Fuck alt aaaah jeg bliver bare tyk nu", og så har der været nogle dage hvor jeg tænkte "Jeg burde fandme være med i et maraton. For saaaatan da jeg er lækker". Humørsvingningerne har været ekstreme og til tider har jeg endda glemt formålet med den (til tider) latterlige challenge - Men jeg kom igennem det, og jeg har aldrig været mere stolt!

                                             Hvis jeg kan gøre det, så kan alle gøre det.


Dag 1 - Tirsdag D. 25 Juni 2013
Morgen; Jeg følte mig ikke ekstrem klar til at træne, men jeg var heller ikke ligefrem uoplagt. Jeg havde den samme følelse i kroppen som jeg altid har, når jeg skal til at træne; "Det fint nok. Det skal nok gå. Det skal bare overståes". Jeg har allerede nu tvivl omkring hvorvidt jeg klarer denne challenge - Men jeg skal!
Mad; Yoghurt og mit sædvanlige tyggegummi til busturen. Jeg burde virkelig spise noget mere inden træning.

Efter træning; Jeg følte mig mere frisk, men også en smule irriteret, da jeg ikke gav mig 100% ved konditions-træningen. Hvis jeg ikke tager mig sammen i morgen, straffer jeg mig selv ved at rulle mig i græs. Fuck allergi.
Mad; Rugbrød.. Jeg hader rugbrød.

Aften; Klokken er 01:21 og jeg er sulten efter usunde ting. Fuck ejer jeg virkelig ikke en smule fornuft? Træning i morgen lyder helt grotesk, da min mp3 er gået i stykker, og jeg skal træne alene. This is just fantastic! Jeg tror jeg vil gøre hovedrent på mit værelse i morgen - Det får man vel også motion af?
Mad; Jeg åd kartoffelkugler til aftensmad og nutella-madder da jeg kom hjem fra fest. JEG HAR SYNDET

Dag 2 - Onsdag D. 26 Juni 2013
Morgen; Jeg er stået meget sent op (13:32), så at tage til Viborg for at træne virker helt uoverskueligt, da jeg ikke gider at sidde 30 minutter i bus derop og så 30 minutter i bus for at komme hjem igen. Ugh dovenskab på højeste plan. Mit humør skifter hver halve time; Så vil jeg træne - Så afskyr jeg træning - Så er det ikke så slemt at tage til Viborg at træne - Så er busser en opfindelse fra helvede. Aaaah this is hard motherfuckers. Tror dog bare, at jeg træner hjemme i dag. Jeg vil løbe en tur og hvis det ikke er nok, cykler jeg også et par kilometer, og så er der styrketræning! Den har jeg intet problem med at komme igennem! Men kondi først... Kondi først.. Fuck.
Mad; Yoghurt.. Living the wild life.

Efter træning; Jeg har det pisse godt med mig selv - Jeg har ikke været ude og løbe en tur i flere måneder, da jeg plejer at holde mig til løbebåndet i træningscentret, og jeg kunne (fandme!!!) alligevel løbe 5 kilometer! Ugh det føles godt. Og styrketræningen bagefter var også fabulous! Damn this is good.
Mad; Rugbrød og en banan. Igen; Fuck rugbrød.. Nej vent. DER ER FRIKADELLER PÅ. NU ELSKER JEG RUGBRØD.

Aften; Jeg er træt og fuld. Hvad er træning?

Dag 3 - Torsdag D. 27 Juni 2013
Morgen; Jeg er meget neutral omkring træning i dag. Jeg bliver ikke skræmt eller behaget ved tanken, så ja... Jeg er måske stadig lidt bagstiv.. heheheh. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal finde på at lave. Lige nu er jeg på vej hjem fra Viborg, så gider ikke at tage herop igen for at træne, men vejret er lort, så hvordan skal jeg træne derhjemme? Ohmygod first worlds problem. Styrke er dog let nok, men hvad med kondi? aaaaah dilemma.
Mad; Rundstykker bitches!!! Simon havde nemlig fødselsdag og han var så söd, at lade mig sove hos ham. hehehehe.

Efter træning; Jeg valgte at løbe en tur på små 3km, da jeg ikke kunne mere end det. Mine muskler i benene og maven er begyndt at gøre rigtig ondt efter kun 3 dages træning, så jeg føler mig en smule handicappet når jeg løber - men jeg gjorde det, og jeg har det skønt! Mangler dog stadig at lave lidt styrketræning, men arbejder nok kun med armene i dag, da maven er udmattet. Hahahah HVOR ER MIN SIXPACK.
Mad; Nutella-madder. Yeeeeah.

Aften; Jeg kan ikke længere huske formålet med denne challenge. Det bliver nok overskygget af mine ekstremt ømme mavemuskler. Hvordan skal jeg dog klare mig i morgen? Og dette er kun dag 3.
Mad; Majs, æbler og kartofler.

Dag 4 - Fredag D. 28 Juni 2013
Morgen; Jeg tror, at jeg må droppe min kondi i dag, da mine ben er ved at gå i krampe hver gang jeg bevæger mig. Måske skulle jeg tage udstrækning lidt mere seriøst? Man bliver jo også smidig af det. hehehe. Jeg vælger dog nok stadig at gå en lang tur senere i dag. Det skader vel ikke? Men jeg er frisk på en masse styrketræning!! Jeg vil være øm i morgen!!! Humørsvingninger man.
Mad; Yoghurt.

Efter træning; Jeg fik lavet en masse nye øvelser for både mine arme og min mave, så jeg håber, at jeg er godt øm i morgen. Ellers har jeg ikke trænet hårdt nok!! Seriøst hvor får jeg pludselig alt den energi fra? KUNNE LØBE ET MARATON. Men nøjes med en bette gåtur senere. hehehe.
Mad; Hjemmelavet burger jaaa.

Aften; Klokken er 03:13, så vil egentlig ikke betragte det som aften, men what the heck! Jeg fik gået en tur på 5km med min ven Rasmus, og det har været skønt ikke at skulle smadre mig selv med kondi i dag! Dog ved jeg, at jeg skal i gang igen i morgen og tanken gør mig æ' glad. Overvejer at tage til Viborg for at træne i træningscentret, men jeg ved godt, at det bare bliver ved overvejelser. Måske burde jeg bare løbe igen. Ugh fuck alt.

Dag 5 - Lørdag D. 29 Juni 2013
Morgen; Træning? Meh. Jeg gider intet i dag. Jeg gider ikke at spise, jeg gider ikke at tage til fest i aften og jeg gider da slet ikke at træne.. Jeg gider ikke engang at spille Sims3 - Så det er ret voldsomt.
Mad; Rice krispies jaaa.. Ok endte med at spise coco pops i stedet for.

Efter træning; Jeg havde det fantastisk efter - Også selvom at jeg kun løb små 3km, og ikke trænede så hårdt igennem da det kom til styrketræning. Men det er ligemeget - Det er altid skønt efter!
Mad; Spaghetti bolognese.

Aften; Klokken er 00:04 og jeg er på vej hjem fra fest. Jeg sagde til mig selv inden jeg tog afsted, at jeg ikke ville drikke da det ville gå ud over min træning, men jeg fik da alligevel hældt lidt indenbords. Men det er ligemeget - Jeg hyggede mig!! heheheheheh glæder mig til træning i morgen OG JEG ER TRÆT OHMYGOD er i puttehumør. Jeg har lidt kvalme, men jeg vil spille Sims3. Træne i morgen jaaa!!!
Mad; M&M's heheheh

Dag 6 - Søndag D. 30 Juni 2013
Morgen; Jeg er egentlig helt frisk på en løbetur, men så igen... Det er så kedeligt. Puha nej da. Har dog også fået tilbuddet om at gå en laaang tur i dag, men det kan ikke rigtig gøre op for løb og mine ben er egentlig ikke ømme - Det er nok mere mine arme- og mavemuskler der er smadrede. Jeg skal bare tage mig sammen, skal jeg! Så fokus på kondi - Ikke styrke! Som jeg dog kan lave aftaler med mig selv, når jeg skriver disse updates. Hahah.
Mad; Guldkorn... mmmmh.

Efter træning + aften; Jeg er en skændsel. Jeg gik blot en tur på 5km og lavede intet styrketræning. Det er anden-sidste dag af min challenge og jeg føler, at jeg har fejlet. Men som en god ven konstant citerer fra Batman; "Why do we fall? So we can learn to pick ourselves up again". Der er en dag igen i morgen og endnu én efter det. I'll be alright. Men eh.. Lige nu gør tanken om træning mig træt, så måske skulle jeg bare sove - Klokken er trods alt også 02:16.. Altså.
P.S; Der var en edderkop på mit værelse lige før, og nu er den væk. Jeg kender pludselig til karate og at løbe 10km uden stop, hvis jeg vågner op ved, at den kravler på mig. Det er dog ikke en træningsmetode jeg vil foreslå til andre. Fuck.

Dag 7 - Mandag D. 1 Juli 2013
Morgen; Sidste dag!!! Og så regner det selvfølgelig. Jeg er en stor modstander af regn, så lige nu sidder jeg og tænker over metoder jeg kan træne kondi på, indenfor. Jeg har i hvert fald slet ikke lyst til at gå ud i dette vejr, men ellers er jeg game på ret meget andet. Jeg skal bare træne igennem i dag. Wooo!!!
Jeg steg forresten også op på vægten her til morgen - For første gang siden jul.. Og jeg har satme tabt mig! Det kan godt være, at jeg har kunne se og mærke på mig selv, at jeg har tabt mig, men det er nu også rart når vægten siger det. Jeg havde dog ikke regnet med det, da jeg er begyndt at blive en smule muskuløs (I hvert fald mine ben), og da muskler vejer mere end fedt, havde jeg forventet en vægtstigning. Men det kommer vel om nogle måneder! Jaaaa.
Mad; Der er så meget godt at vælge mellem; Yoghurt, boller, coco pops og guldkorn. Det bliver nok en blanding af boller og coco pops. Er sulten hehehehe. Og sund.

Efter træning; Fuck fuck fuck fuck.. Jeg får en gæst på besøg her senere i dag og jeg troede, at han først kørte fra Aalborg omkring 17-tiden, men han er her åbenbart kl 17! Så jeg fik ligepludselig meget travlt, og jeg nåede kun at træne maven, ryggen og lidt kondi. Aaah this is not good - Fik slet ikke trænet igennem! Og så lige den sidste dag.. Øv.. Men skriver nok ikke noget i aften, så dette er min sidste update! Woowoowoo


Når jeg sidder og kigger tilbage på den sidste uges træning kan jeg udmærket godt se, at det ikke just var en god idé. For det første blev min krop helt ødelagt allerede på 3-dagen, da jeg ikke holdt nogle pauser fra træningen. Så jeg har nu lært vigtigheden af nogle dages pause i stedet for at tro, at man kan træne som en vild pumper hver dag. Jeg kan også se, at jeg langsomt mistede lysten til at træne som dagene gik, men jeg blev langt mere positiv omkring mig selv - og også alt andet! Det er helt klart et selvtillids-boost for éns psyke at træne ofte, men det er ikke altid sundt for kroppen, så jeg må lige finde den gyldne middelvej. Jeg har også endnu en gang fået et bevis på, at man ikke nødvendigvis skal spise utrolig sundt for at tabe sig en lille smule, få en bedre kondi og generelt bare have det godt. Jeg elsker mad for meget til at skulle spise sundt hele tiden, så jeg spiser lige hvad jeg vil - Og man kan i de fleste tilfælde tillade sig det, hvis man også bare træner ved siden af.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere positivt indstillet overfor træning, da jeg jo har erfaret op til flere gange den sidste uges tid, at jeg altid har det fantastisk bagefter. Nu skal jeg bare ud og løbe mindst. 3 gange om ugen i hele Juli måned, da jeg ikke kan komme til Viborg grundet et udløbet buskort - Så træningscentret er ikke en mulighed de næste mange dage i hvert fald. Jeg må hellere holde min nye kondi ved lige, og så skal det hele jo nok gå! Ih dog.

Ren frygt

Jeg tror slet ikke, at folk forstår mig når jeg siger, at jeg frygter matematik-eksamen.
Det er ikke bare en normal nervøsitet eller en uro i maven - Det er virkelig ren frygt.
Jeg plejer aldrig at være nervøs inden en eksamen; Som i virkelig, aldrig. Men for denne eksamen har jeg været nervøs siden sidste fredag - Det er en helt uge før jeg overhovedet skal op! Jeg kan slet ikke holde det ud.

- Siden 2. klasse har jeg haft voldsomt svært ved matematik.
Jeg stod af hver gang det drejede ind på noget logisk, og det krævede virkelig lang tid og mange forklaringer før jeg forstod selv det mest simple regnestykke. Jeg var langsomt-opfattende når det kom til matematik, og jeg var ufattelig langt bagude med hensyn til lektier, da jeg simpelthen bare valgte at give op.
Jeg har modtaget ekstra hjælp fra "de gode elever", jeg har haft en støtte-lærer som skulle lære mig de helt basale ting som division og brøker og jeg er krøbet igennem så mange smuthuller, da min matematik-lærer fra folkeskolen vidste, hvor meget en dårlig karakter kunne ødelægge mit humør (Voldsom-stræber.dk).

- Gennem 8-9. klasse var jeg igennem en del undersøgelser, som viste, at jeg havde fået en del skader på mit "logiske center" i hjernen på grund af nogle voldsomme episoder tidligere i mit liv. Det var simpelthen ikke fordi, at jeg var dum, at jeg ikke kunne finde ud af matematik - Men fordi at min hjerne simpelthen ikke havde "evnen" til at tænke logisk. De mest simple ting skulle jeg bogstavelig talt have fortalt ned til mindste detalje. Hvis læreren sagde til mig "Jamen sådan er det jo bare. Det er logisk"; Så kunne jeg stå og se fuldstændig forvirret ud, fordi det ikke "bare var logisk" for mig - Hvis det ikke havde en bestemt form for sammenhæng, så stod jeg helt af.
Det frustrerede mig grænseløst, at jeg ikke kunne gøre noget ved mit problem, men på samme tid gav det mig en vis form for lettelse at vide, at jeg i det mindste ikke kunne gøre for det.
Jeg er bare ikke skabt til at tænke logisk - Lever jeg op til min hårfarve? Apparently I do.

- I 9. klasse begyndte jeg at ændre min syn på matematik. Jeg nægtede simpelthen at komme ud af folkeskolen med en dårlig eksamens-karakter. Så min støtte-lærer og jeg lagde en plan for, hvordan jeg hurtigst muligt lærte stoffet, der kunne dukke op i en skriftlig matematik-eksamen.
Jeg var så grænseløst lykkelig da jeg endte med at få 4 i skriftlig og 4 i mundtlig matematik, da jeg gik ud af 9. klasse. Jeg kunne simpelthen ikke beskrive den glæde jeg følte og jeg lovede mig selv, at jeg ville prøve at holde en vis form for fokus gennem gymnasie-tiden.
Jeg skulle vise alle, at jeg sagtens kunne forbedre mig!

- Da jeg startede i 1.G fik jeg tildelt en mentor og min matematik-lærer blev informeret om, at jeg havde en del problemer når det kom til matematik. Det første halve år fik jeg også 00 i alle mine matematik-afleveringer og mit mod på, at alt nok skulle ende godt, blev pludselig mindre og mindre.
I starten af dette år valgte jeg så at begynde i lektie-café hver gang jeg havde en matematik-aflevering for. Pludselig fik jeg en masse 10- og 12-taller, men jeg følte stadig ikke, at jeg havde fortjent det, selvom at det var mig der havde regnet stykkerne ud. Jeg var overbevist om, at det var de lærere der hjalp mig i lektie-caféen, som gjorde, at jeg fik så gode karakterer, men da jeg for nogle måneder tilbage havde en årsprøve i hele pensum i matematik, og derfor var tvunget til at arbejde alene, så fandt jeg ud af, at jeg ikke var helt så dum som jeg gik og troede;
Jeg fik (fucking) 7!!!!

- Det var en kæmpe sejr for mig - Jeg havde rent faktisk lært noget ved, at der var nogen der sad og hjalp mig hele tiden i lektie-café; Det var ikke bare dem der sad og lavede mine ting, men mig selv der havde lært at tænke mere logisk! Før i tiden kunne jeg kun få 00, og efter 6 måneder kunne jeg få 7! Min glæde var direkte ubeskrivelig og jeg var overbevist om, at jeg sagtens ville kunne klare mig gennem livet med bare dette 7-tal!
Nogle måneder efter "mit store 7-tal", blev års-karaktererne for de afsluttende fag, skrevet ind på lectio. 7 i skriftlig og 7 i mundtlig matematik - ALL OF MY WHATS?! I halvårs-karakter havde jeg fået 02 i begge ting, og nu fik jeg pludselig 7! Jeg var fuldstændig mundlam, og jeg ringede nærmest grædende op til min mor bare for at fortælle hende, at jeg havde fået hele to 7-taller. Alle mine 12-taller i de andre fag kunne ikke måle sig med de 7-taller jeg fik i års-karakter i matematik.
Det var ren lykke.

- Da jeg fandt ud af, at jeg skulle op i mundtlig matematik, begyndte jeg ærlig talt at græde. Jeg havde så inderligt håbet på, at jeg skulle op i musik, men nej; Jeg trak det korte strå og skulle igennem 40 minutters matematik-helvede. Jeg har prøvet at forholde mig positiv ved tanken om, at jeg skulle op i matematik, men i fredags begyndte nerverne og uroen at komme. Bare natten til i dag havde jeg 10 mareridt om (fucking) matematik-eksamen; You better believe me when I tell you, that I am fucking nervous.
Allerede nu sidder jeg og småryster med mine hænder, jeg har en irriterende hjerte-banken og jeg har mest af alt bare lyst til at forsvinde. Jeg lider ikke af eksamens-angst - Det er ikke dét der er problemet.. Det er tanken om, at jeg skal til en mundtlig matematik eksamen. Tanken om at jeg skal trække mellem 11 forskellige spørgsmål og fremlægge om et af emnerne. Tanken om at jeg helst skal kunne snakke frit og svare på min lærers spørgsmål. Tanken om at jeg kan forberede en fucking kick-ass disposition, men derefter fejle noget så grusomt, når læreren spørger ind til emnet. I'm so screwed.

Så når jeg siger, at jeg frygter matematik-eksamen, så er det virkelig ren frygt.
Ren frygt fordi jeg er blevet stemplet som "dum", når det kommer til at tænke logisk.
Ren frygt fordi at det er det eneste fag jeg er så grænseløst usikker på.
Ren frygt fordi jeg er en helt ekstrem stræber, der er vant til at få 10 og 12 i andre fag.
Ren frygt fordi jeg føler mig direkte hæmmet i at kunne tale frit om et emne
Ren frygt fordi det er matematik.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tro på mig selv og have en enorm selvtillid, som jeg har ved de andre fag; Men det har jeg bare ikke. Det hele er væk, og tilbage sidder frygten. Jeg krydser fandme fingre for, at jeg ikke bare begynder at græde, så snart jeg træder ind i eksamens-lokalet i morgen. Fuck.

Det må ikke være rigtigt!

1.G er snart slut, og jeg er derfor ikke længere en "sølle sut".
Jeg ser nu mig selv som en rigtig gymnasie-elev, og jeg kan ikke være mere lykkelig over den tanke! I starten af året var jeg blot forvirret og usikker på mit valg om gymnasiet og jeg havde ingen forestillinger om, at jeg ville betragte VG som mit andet hjem; För helvet jeg elsker det sted og alle de mennesker der går der <33333
Jeg er nu i gang med mine eksamener og årsprøver, og om nogle måneder er jeg officielt en 2.G'er. Det hele virker ligepludseligt meget mere seriøst og jeg tror næsten, at tanken behager mig. Hvem vil ikke gerne tages seriøst?
 I know I do.

Dog bryder jeg mig heller ikke om, at 1.G allerede er ved at være slut. Hvor blev alle de måneder af? Hvordan kan der blive proppet så mange minder og oplevelser ind i det korte stykke tid? Hvorfor holder jeg allerede så forbandet meget af mine venner? Jeg er ude i stand til at styre mine følelser for det sted (Der kom min poetiske side lige frem), og jeg hader tanken om, at jeg "kun" har 2 år tilbage på denne fantastiske skole. Det må ikke være rigtigt!
Tanken knuser mig jo næsten; Jeg har simpelthen gjort VG og mine venner til en for stor del af mit liv til, at jeg bare skal slippe dem om 2 år. Puha det er nok det sidste jeg har lyst til.


I dag var jeg hurtigt oppe på min skole for at trække min tekst til tysk mundtlig årsprøve, som finder sted i morgen. Jeg var så over(fucking)heldig at trække teksten "Christiane F: Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" - Jeg har set den film mindst 10 gange, og at jeg nu får den som tekst gjorde jo bare det hele nemmere! Teksten har egentlig også været super nem at forstå, så allerede efter 4 timer var jeg færdig med min disposition og med at skrive ordret, hvad jeg skulle sige til eksamen. Derefter øvede jeg mig så på at huske det hele i hovedet, og den mission har jeg nu også nået. Jeg er sikker på, at den eksamen nok skal gå fantastisk; Især når man har så stor en kærlighed for det tyske sprog, som jeg har ;)))
På grund af mit hårde arbejde valgte jeg at forkæle mig selv, ved at købe nye plugs til mine ører. Jeg har bestilt to "Pug-plugs", og jeg elsker dem! Jeg sværger - Hvis én dreng købte noget til mig med en mops på, så ville jeg græde af glæde. *hinthint*. Ohmygod dette er selvforkælelse x1000. Fucking 100p.

Anywhore; Kender I de der indre diskussioner, man kan have med mig selv?
"Jeg er egentlig ret glad for det der.. MEN SÅ ER DER DET DER SOM IRRITERER MIG.. Men det der er egentlig også ret godt! MEN SÅ ER DER DEN DER TING JEG VIL SLÅ IHJEL"..
Yeaaah - You get the idea.
Sådan nogle har jeg mange af med mig selv for tiden. Jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for, om jeg er glad eller ej. Jeg tror egentlig, at jeg er glad nok, men jeg føler bare, at jeg viiirkelig mangler et eller andet, som lige giver mig det sidste skub. Jeg har virkelig ikke den fjerneste anelse om, hvad det kunne være, så det ender egentlig bare ud i, at jeg diskuterer med mig selv.
Det er næsten voldsomt, så intelligent jeg kan lyde.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Ingen aggressivitet

Aaaah jeg er simpelthen for fucking söd hele fucking tiden!
Hvorfor bliver jeg ved med at give folk chancer og tilgive dem, selvom at jeg udmærket godt ved, at det kommer til at gå galt hver gang?! Er der noget galt oppe i mit hoved? Aaaah sker der for alt her i livet. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at blive sur og aggressiv? Der er ingen aggressivitet inden i mig. UGH!!! Ohmygod JEG SVÆRGER, hvis jeg kunne blive sur, SÅ GIK DET DA GODT NOK OGSÅ HELT GALT! For søren da også, åååååh hvad er der galt med mennesker i dag altså. Hvorfor forventer de, at jeg vil sætte ALT min tid af til dem?! Tror I, at I er mega specielle eller hvad?! Nej, det er ikke - For så havde jeg jo nok selv spurgt, om jeg ville se jer! aSDFGHJKL ohmygod og så bliver I sure på MIG, fordi jeg ikke liiiige har tid til at se jer - Ja, jeg undskylder da MANGE GANGE for, at jeg har et par eksamener og årsprøver jeg liiige skal igennem først; Herre fucking jesus kristus altså - Hvor vigtig tror du lige du er? Forventer du, at jeg dropper mine aftaler for din skyld? For søøøøøren da også det er GROTESK det her. iiiiih mærk min vrede OVER TEKST. sku', fuck, for søren, satans, bumbum AAH.


^Det skulle jeg simpelthen lige ud med. Som I kan se, så er jeg rigtig dårlig til ord, så jeg kan simpelthen ikke forklare mig ordenligt. Jeg måtte bare ud med det, fordi NOGEN MENNESKER BARE ER.. fdhidgioc det kan bare ikke beskrives. For søren da også det er rent humbug.
Og for at det ikke skulle være nok, så kan jeg heller ikke spise DUMLE KARAMELLER, da de sidder fast i min tungepiercing - Hvad er dette dog for en GRUSOM verden vi lever i? ÅH.
Der er forresten også en edderkop der har bosat sig ved min seng, SELVOM AT JEG STØVSUGEDE I TORSDAGS?!?!? 'Amen helt ærligt altså!!!

Jeg fucking hader fluer og matematik. Aaaaah.

Gå nu i seng, Nadia

                                                                   Jeg er træt;

• Af drama 
• Af løgne 
• Af rygter 
• Af pigefnidder 
• Af lektier og afleveringer 
• Af visse menneskers ansigter
• Af sygdom 
• Af venskaber man føler er ved at forsvinde 
• Af min kedelige hverdag 
• Af at jeg ikke kan være 100% ærlig om, hvad jeg går rundt og laver, da jeg så vil modtage skuffelser, forargede blikke og sure miner
• Af at føle, at jeg ikke længere har styr på mit liv
• Af at jeg bliver irriteret over de mindste ting, såsom at folk skriver "Hvis jeg får den der trøje/de der sko/whatevs, så bliver jeg lykkelig!" Materielle ting skaber ikke lykke - Hold din k***
• Af at jeg evigt og altid er udmattet i mit hoved, og at jeg ikke kan finde ro
• Af at jeg skal fremlægge i musik i morgen, men jeg har ikke forberedt noget endnu
• ^At små problemer som dette, rent faktisk ødelægger mit humør
• Af at jeg bogstavelig talt ikke har noget sommertøj; Og jeg har bestemt heller ikke nogle penge
• ^Materielle ting skaber ikke lykke - Husk det nu, Nadia.
• ^^Hold kæft hvor er jeg dobbeltmoralsk til tider

     - Jeg er bare træt. Hvor er min faste klippe? Min ro? Den eller Det jeg kan støtte mig til? Hvor er den ekstreme lykke jeg havde for nogle måneder siden? Hvor er mit overblik og min tro på, at alting nok skulle gå? Jeg burde købe en kat.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Call me old fashioned

Ved I hvad jeg savner?
En kedelig, gammeldags, romantisk og söd dreng.


-Én der vil holde døren for dig, og lade dig gå først ud. Én der vil bruge flere timer på at høre om dine drømme, håb, din tro og alt det du gerne vil opleve. Én der kommer op og overrasker dig med et kram bagfra. Én der skriver 'Godmorgen' og 'Godnat' hver dag. Én der sender söde beskeder i løbet af dagen. Én der simpelthen ikke kan lade vær' med at give dig komplimenter. Én der vil lytte til dine problemer hver gang alle de små problemer bliver til ét stort problem. Én der vil arrangere små hyggelige ture ud til vandet, ud og se på stjerner eller noget så klassisk som biografen eller en restaurant. Én der brænder så meget for noget, og som så gerne vil have, at du kan lide det samme, så de bruger evigheder på at fortælle om det, og du kan se passionen i deres øjne. Én der vil nusse dig i søvn, bare fordi det gør dig glad. Én der kan se, hvornår du har haft en dårlig dag og som ved, hvordan de skal tackle det. Én der kysser dig på panden og hvisker söde ord i dit øre. Én der pusler om dig, når du er syg. Én der ved hvor din grænse er, og som bliver ved med at drille dig til du er ved at blive lettere irriteret, og så gør de det hele godt igen med et kys. Én der vil lave mad til dig, ligemeget hvor dårlige de er til det. Én du fanger i at kigge på dig hele tiden. Én der vil give dig noget så klassisk og sukkersödt, som blomster. Én der kan se en fremtid i 'Jer to'. Én du kan være dig selv 100% med og som du kan mærke, kan være sig selv 100% sammen med dig. Én der er villig til at se alle dine yndlingsfilm, hvis du også ser deres. Én der kan smelte dit hjerte bare ved at smile til dig. Én der kan bruge en hel dag i sengen på at se jeres yndlingsserier, spise en masse mad og game, men som også kan finde ud af at tage dig med ud og opleve noget. Én der siger ting som "Når vi engang bliver gamle nok, skal vi...." Én der vil vise dig frem til hans venner med stolthed. Én der finder gamle billeder af dig på Facebook, og som altid skriver en söd og flabet kommentar til det. Én der viser, at han rent faktisk er interesseret i dig.
Én der vil gøre dig til hele hans verden.


Kald mig gammeldags, men det er sådan noget jeg elsker. Nogen vil måske synes, at det hurtigt kan blive for meget og direkte irriterende, men jeg elsker det, hvis det er i de rigtige mængder.
Jeg kræver ikke alle disse ting; Det er bare de ting der får mig til at falde i svime over en dreng. Jeg har evigt brug for bekræftelse, og hvis en dreng ikke kan finde ud af at give mig det, føler jeg mig fuldstændig magtesløs og som om, at jeg ikke har noget som helst at skulle have sagt. Jeg har brug for et eller andet tegn på, at jeg er god nok. God nok til dem & god nok generelt.
Ugh. Give me some romance.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Fucking dull

Og hvad laver jeg så sådan en mandag aften?
Jeg sidder endnu en gang og laver lektier, mens jeg drikker min elskede grønne te, hvor der helst ikke må være mere end to teskefulde sukker i.

Hold kæft hvor er jeg er blevet kedelig.
Denne aften er præcis som alle mine andre aftenener, for ikke at sige dage; Stå tidligt op - Tage i skole - Træning - Lave lektier - Spise - Lave flere lektier - Sove. Repeat.
Det værste af det hele er nok, at jeg bestemt ikke har noget imod det. Jeg elsker at bruge alle mine dage på lektier; Jeg har også haft fri fra skole siden onsdag på grund af nogle skrivedage vi havde oppe på VG, og hvad vælger jeg at gøre? Lave en masse afleveringer. Og da jeg var færdig med mine egne, begyndte jeg at hjælpe mine venner med deres.

Don't get me wrong! Jeg laver bestemt også andre ting!
Jeg ses med mine venner, tager til fester og prøver at være så social som muligt.
Men hver gang at jeg har "fri" = Som i Ingen aftaler, ingen forpligtelser, intet. Så begynder jeg med det samme på lektierne igen. Og hvis det værst tænkelige skulle ske - At jeg ikke havde nogle for - Så begynder jeg at træne.
Man skulle næsten tro, at jeg frygter at kede mig... Et eller andet sted gør jeg det også; Det er altid dér jeg begynder at overtænke og sætte mig selv i et dårligt humør - Men jeg burde da også kunne finde ud af at slappe af? Jeg slapper selvfølgelig af når jeg fx ser film med mine venner, men jeg har ikke haft en ordenlig afslapnings-dag for mig selv i evigheder.

Det er jo ikke dårligt, at jeg altid laver lektier. Det er jo ikke dårligt, at jeg altid træner.
Men jeg lyver ikke når jeg siger, at hver gang folk skriver til mig og spørger "Hvad laver du", så svarer jeg nærmest altid; "Jeg laver lektier".
Jeg vil bare ikke fremstå som et virkelig kedeligt menneske der ikke har andet indhold i sit liv end træning og lektier og det tror jeg næsten, at jeg er begyndt på. Ugh jeg er bare mega sjov x1000. Jeg sværger. Hahaha.

Jeg burde virkelig lære at slappe af... Når jeg er færdig med denne biologi-rapport og lektierne til tirsdag og onsdag.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Jeg kan ikke fortsætte længere

Jeg har 17 skoledage tilbage som 1.G'er - 37 moduler - En sprogrejse til Bremen - Læseferie; Snart er dette skoleår slut, og jeg er endnu en gang ved at give op.

Jeg er træt i min krop og mindst ti gange så mere træt i mit hoved. Jeg er evigt udmattet og det kan ses på alle de aftaler jeg aflyser, mine lektier som jeg bruger mindre og mindre tid på og mine afleveringer som bliver dårligere og dårligere. Jeg har så inderligt brug for en ferie inden, at det her går helt galt.

Jeg har kunne holde min kroniske træthed ved lige det meste af dette skoleår; Jeg har nægtet at lade den påvirke mig, og jeg har prøvet at få en normal hverdag til at hænge sammen selvom at der var ingen der troede på, at jeg ville kunne klare en gymnasial uddannelse.. Men nu kommer den tilbage med sådan en "kraft", at man skulle tro, at den næsten havde "ladet op" til at ramme mig med det hele på én gang. Jeg har aldrig været mere træt i mit liv, og det begynder at gå ud over mine venskaber og mine lektier.
-Jeg kan godt høre, at det lyder fuldstændig latterligt. Kronisk træthed? "Man kan skuda ikke være kronisk træt" - Citat; De fleste jeg har fortalt det til.. Men jo - Det kan man, og jeg ville så inderligt ønske, at jeg ikke havde den her sygdom. For det er ikke fysisk; Jeg har været igennem en masse blodprøver og hvad-ved-jeg blot for at finde ud af, at det hele var psykisk.
Well that's just great - No "cure" for me then.
Det er et helvede at være træt hele tiden - At være så udmattet i sit hoved, at man til sidst på dagen ikke engang kan finde ud af at føre en gaffel op til munden - Generelt bare at få en hverdag til at hænge sammen er noget der ikke burde være synderlig svært, men det er det; Desværre.

I dag faldt jeg i søvn i mit sidste modul, engelsk-timen, og det har plaget mig lige siden. Min lærer bad min sidekammerat om at prikke til mig, fordi de simpelthen ikke kunne vække mig, og da hun senere hen spurgte mig om, hvorfor jeg var så træt, blev jeg jo nød til at indrømme, at jeg nok havde "rodet mig ud i for meget på skolen, fordi jeg både er i morgensamlingsudvalget så jeg skulle gøre klar til dagens morgensamling og rydde op efter dagens morgensamling, og så er jeg jo også i elevrådet, så der skulle også holdes et møde i et af frikvarterne angående noget indsamling" - Det eneste min lærer havde at sige til det var; "Måske skulle du ikke melde dig til så meget, og måske fokusere på at slappe lidt mere af". Og hun har jo ret.
- Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis man tænker på min ekstreme træthed. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, når jeg bliver så udmattet i de sidste moduler. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis selv min lærer kan se, hvordan det hele påvirker mig.
Men jeg elsker at være en del af disse ting! Jeg elsker at kunne være med til at give folk fede oplevelser til morgensamling og jeg elsker, at jeg kan være med til at gøre en forskel ved at være med i elevrådet! Jeg vil for altid i verden ikke opgive disse ting, men måske har min lærer stadig ret. Måske skal jeg bare lære at slappe lidt af.

~ Inden jeg startede på VG sidste år, havde jeg haft mange møder med min sagsbehandler, mine forældre og skolens ledere om, at jeg nok skulle tage gymnasiet over 4 år - Netop på grund af min træthed og at jeg til tider kan have svært ved at skabe et overblik. Dog nægtede jeg og protesterede alt det jeg kunne - No way at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse over 4 år! Jeg ville tage den lige som alle andre! Jeg ville blive i den samme klasse altid, og jeg har stadig ikke fortrudt det valg i dag.
Jeg fik tildelt en mentor til at hjælpe mig med mit overblik, men hende har jeg ikke haft brug for. Alle mine fremtidige lærere fik beskeden om, at jeg var kronisk træt, men jeg har aldrig udnyttet, at jeg må gå fra timerne hvis jeg vil - Indtil nu har jeg klaret mig fantastisk, og jeg har modbevist alle dem der sagde, at jeg ikke ville kunne klare en uddannelse som denne - Jeg blev stemplet som dum, og nu står jeg her. 1.G er ved at være ovre, jeg får fantastiske karakterer, jeg klarer mig lige så godt som alle andre og jeg er præcist det modsatte af hvad folk troede jeg ville blive.
^ Det er det der holder mig kørende - Det er det der sørger for, at jeg ikke bare giver op. Folk forstår ikke min store kærlighed til VG og til at lave mine lektier, men her er én af de største grunde til det. Jeg har modbevist alle, og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg er mindst lige så god som de andre. Hell to the fucking yeah.


// Nadia Nielsen. Over and out.





PS. Jeg synes, at det er ret godt gået, at jeg igennem et blog-indlæg som dette fik overbevist mig selv om, hvorfor jeg ikke skulle give op. Credits til mig man.

Weight loss

Som jeg skrev på facebook; 
"Jeg undskylder mange gange på forhånd, hvis dette er stødende for nogen af mine facebook-venner, og hvis det generer nogen i den grad, at de slet ikke kan holde ud at se på det, så sletter jeg det igen.

Efter ca. 3 måneders træning og en lille ændring af min kost, begynder jeg nu at kunne se resultater; Og det bedste ved det hele er, at min mor også kan se det (Ja, det betyder meget for mig, hvad min mor tænker. Haha).
Da jeg startede til træning med min söde veninde troede jeg ærlig talt aldrig, at jeg ville se forandringer. Jeg plejer altid at stoppe med at træne efter ca. 1 måned, men denne gang holdt jeg fast i mit mål, og så havde jeg jo også min kære veninde til at være efter mig, når jeg var ved at give op.
Billederne er bestemt ikke de bedste, da jeg tog dem på min mobiltelefon og ind i et spejl - Men resultaterne kan stadig ses, og jeg er så uendelig stolt af mig selv. Dette giver mig kun motivation til at træne noget oftere og spise endnu sundere end jeg gør nu; Men det kan jo hurtigt ændre sig igen - For lad os nu være ærlige; Hvem kan lade vær' med at spise lækker mad? he he.

Jeg er forresten ked af, at jeg ikke har taget et "før-billeder", så andre også kan se resultaterne; Men jeg håber da lige det går. 

Jeg siger det igen; Hvis nogen finder dette billede stødende, så er I velkommen til at kontakte mig privat, så jeg kan fjerne det igen."


-Jeg må dog indrømme; Selvom jeg har tabt mig, & jeg har fået en betydeligt pænere krop - Så æder jeg stadig næsten som jeg plejer. Jeg får en masse chokolade, slik, energi-drikke, sodavand, pizza og is i løbet af en uge, og jeg kan stadig se positive forandringer. Jeg vil ikke sige til folk, at de skal stoppe med at spise usundt; At de ikke vil se nogle forandringer, hvis de ikke ændrer deres liv fuldstændigt.. For sådan hænger det ikke sammen; I hvert fald ikke for mig. Jeg æder stadig klamme ting (dog i mindre mængder), og jeg har stadig tabt mig. Jeg vil stadig have lov til at nyde noget lækkert engang imellem, og jeg gør det uden at føle skam. You should do the same!

// Nadia Nielsen. Over and out.

I am not mean

Jeg er glad

-Men kan jeg overhovedet tillade mig det? Kan jeg tillade mig, at være gladere end jeg har været de sidste par år af mit liv? Ikke at jeg var ulykkelig før, men jeg var bare ikke glad som jeg er nu. Jeg føler, at jeg har fundet mit "safe-spot".

Mine forældre blev skilt for lidt over en måned siden og siden da har jeg gennemgået at skulle flytte, at blive single igen, at min ekstreme paranoia for døden er vendt tilbage, at blive enormt skoletræt og stresset og så har jeg fået nogle af mine gamle "Jeg-hader-alt-ved-min-krop-og-mit-udseende" anfald igen. På den korte måned har jeg gennemgået en masse der ville have slået mig helt ud før i tiden; Men det har blot været lettere at komme igennem det end jeg troede.

Jeg har fået en ny sikker hjemmebane. Et sted som jeg virkelig føler, at jeg kan kalde "hjem". Selvom at jeg boede i det gamle hus i 16 år, så føler jeg mig mere sikker, hjemme og tilpas her. Stemningen her i huset er helt anderledes end i det gamle.
-Jeg går ikke længere rundt på mine tå-spidser af frygt for at genere nogen.
-Jeg bliver ikke længere smittet af mine forældres dårlige humør.
-Jeg føler mig ikke tvunget til at skulle blive inde på mit værelse for at undgå konflikter.
Jeg kan mærke, at min familie, og især min mor, er rigtig glade for, at vi er flyttet. Det smitter af på mig, og jeg føler mig nu rolig, tryg og glad. Jeg føler, at jeg kan tillade mig mere - At jeg kan udfolde mig på en anden måde; Hvordan har jeg dog ikke fundet ud af endnu - Et skridt af gangen.
Men gør det mig ond? Gør det mig ond, at jeg ikke længere er ked af, at mine forældre skal skilles? Gør det mig ond, at jeg er glad for at være flyttet? Gør det mig ond, at jeg kommer mig lettere over brud med eks-kærester, anfald og mangel på skoleglæde?
Ifølge mig er jeg blot en heldig person. At jeg har kunne acceptere tingene som de nu engang er, og at jeg har prøvet at få det bedste ud af min nye situation; Endda med succes. Det gør mig til en heldig person.

I am not mean 

I am happy

-For at opdatere mine söde, faste læsere lidt mere om mit privatliv kan jeg nu sige, at jeg trækker alt  (!!) tilbage om, at jeg elsker at være stresset! Hele denne uge er jeg så booket, at jeg med garanti har glemt en masse aftaler, som nok kommer til at skuffe folk i løbet af ugen; Så på forhånd - Undskyld!
-I dag var jeg nede og træne med Pernille efter skole, da vi har slacket alt for meget i weekenden med fæææst og usunde sager.
-I morgen skal jeg være i skole til kl. 15:00 hvor én af mine söde venner skal med mig hjem efter skole, og så skal vi lave mad sammen med min søster da min mor arbejder sent.
-På onsdag skal jeg have min søster med i skole, da hun er ved at blive sindssyg på grund af lockout, så skal jeg  til lydprøve sammen med mit band, derefter på sygehuset sammen med resten af elevrådet fra VGHF, da vi er nogle frivillige der har meldt os som bloddonorer (TV2 kommer og alt muligt. wooo famous) og om aftenen skal jeg så optræde til forårskoncert på min kære skole og sammen med mit dejlige band. (Kryds fingre for mig, for jeg er ved at skide i bukserne)
-Torsdag skal jeg forhåbentligt ses med én af mine kære venner efter skole, så det bliver en nogenlunde afslappet dag - Håber jeg.
-På fredag skal jeg træne med Pernille tidligt på dagen, og senere skal jeg til fææst med mine söde venner, hvor jeg så også hiver min bedsteven med, så han kan møde dem!
-På lørdag mener jeg, at jeg skal noget.. Det har jeg fuldstændig glemt.
-Og på søndag skal jeg muligvis til et fotoshoot i Løvel - Så jeg skal være model i et studie for første gang!

^ Så ja.. Jeg trækker min kærlighed for stress tilbage. This is just too much.

// Nadia Nielsen. Over and out.

My new room in pictures;

Som I kan se, har jeg masser af plads at "boltre" mig på. I løbet af den tid jeg bor her, vil jeg gøre mit værelse mere personligt, men det jeg har nu er nu også helt okay.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Jeg undskylder

Jeg vil meget gerne starte med at sige, at jeg er rigtig ked af at der er gået næsten en måned siden mit sidste indlæg! Jeg har simpelthen haft så meget at tænke på angående mine forældres skilsmisse, flytningen, skolen osvosvosv. Jeg har simpelthen ikke haft tid til indlæg, og så fik vi også først net her i huset i går; Så muligheden har heller ikke rigtig været der. Jeg håber virkelig, at I kan bære over med mig & det gør mig da glad at se, at der stadig er nogen der tjekker min blog dagligt, selvom at jeg ikke har skrevet nogle indlæg.
You're the best!


- Jeg må faktisk indrømme, at efter min mor, min søster og jeg er flyttet hen i det nye hus, så har jeg været meget gladere. Jeg var skam også glad dengang, at mine forældre var sammen og da vi boede i det store hus; Men dengang var mine forældre bare ikke glade, og det påvirkede vel også et eller andet sted, mig.
Min mor har fået en ny glæde ved livet, og det smitter af på min søster og jeg. Jeg kan mærke, at jeg er mere oplagt til forskellige ting nu & jeg kan mærke, at jeg har fået en del mere overskud til livet. Og jeg lover at lægge nogle billeder ud af mit nye værelse i et senere indlæg. It's fabuloouus!
Det hele er slet ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig.

- Lige for tiden er jeg blevet så vanvittigt skoletræt.
Jeg har kun gået i skole i halvanden siden påskeferien og jeg har ærlig talt bare lyst til at blive hjemme fra skole hver dag. Jeg kan slet ikke vænne mig til, ikke at elske at gå i skole. For mig er skolen noget af det bedste i mit liv, og nu hvor min glæde for den er forsvundet, bliver jeg direkte irriteret på mig selv.
Før i tiden lavede jeg lektier med et kæmpe smil klistret til ansigtet, da jeg bare sigtede efter de gode karakterer der var i vente! - Nu kan jeg ikke engang få taget mig sammen til at læse et par sider.
Før i tiden havde jeg altid min hånd oppe i timerne og jeg havde altid noget at sige! - Nu ønsker jeg bare at rejse mig fra min stol, pakke mine ting og gå fra timen.
Det er virkelig så frustrerende! Jeg er en evig perfektionist når det kommer til skolen og skolearbejde; Og nu minder jeg bare om en dum skoleelev der ikke kan finde ud af at klare sig på et gymnasium. Ugh

- Jeg har overvejet at begynde at vlogge lidt for jer; Hvilket egentlig er det samme som et blogindlæg - Bare hvor jeg filmer mig selv sige tingene, istedet for at skrive dem.
Dog synes jeg, at "vloggere" er død...kedelige; Så jeg vil lave en anden form for vlogs! Eller i hvert fald prøve. Jeg har tænkt mig, at I (mine dyrebare læsere), skal bestemme hvad jeg skal snakke om, hvad I vil høre min mening om eller hvis I bare vil se mig gøre et eller andet klamt, ucharmerende eller sjovt!
Jeg ved godt, at jeg altid har sagt, at jeg kun blogger for min egen skyld; Og det er jo også rigtigt nok. Jeg ønsker dog stadig at behage jer og hvis det kræver, at jeg gør mig selv til grin på video, så gør jeg gerne det!
Så kom med nogle gode/vilde ting og så vil jeg se, hvad jeg kan gøre for at underholde jer!

I'm not romantic...

But even I concede that the heart does not only exist solely for the purpose of pumping blod.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Omvæltning

For en uge siden fortalte mine forældre mig, at de skulle skilles. Jeg flytter så snart påskeferien starter.

Jeg skal forlade det hus jeg har boet i, i 16 år.
Jeg skal forlade det sted jeg har flest minder og gode oplevelser fra.
Jeg skal forlade min "safe-zone".
Jeg skal forlade alt jeg nogensinde har kendt til.
Jeg skal forlade min far - Og jeg føler mig som en douchebag.

Heldigvis flytter vi ikke langt væk. Vi bliver boende her i byen.
Heldigvis er min mor blevet så meget gladere for sit liv nu, og det smitter lidt af på os andre.
Heldigvis har vi fundet en lækker lejlighed, hvor vi har både stueetagen og 1. sal.
Heldigvis kan jeg besøge min far, lige når jeg har lyst.
Heldigvis støtter mine venner, familie og svigerfamilie mig alt det de kan.
Heldigvis ved jeg godt inderst inde, at det ikke er min skyld.


-Denne uge har været et rent helvede for mig at komme igennem.
Der har ikke været én eneste nat, hvor jeg ikke har haft store problemer med at falde i søvn; Jeg blev endda rådet til at blive hjemme fra skole i tirsdags da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Jeg har langt fra været mig selv; Mit temperament er blevet større og min lunte er blevet kortere. Jeg snapper efter folk, som kun prøver at hjælpe mig og jeg har haft en helt enorm skyldfølelse.
Jeg ved jo godt, at det ikke er min skyld; Og måske burde jeg endda bare være glad. Kan jeg overhovedet tillade mig at være i dette humør? Min mor er jo glad nu, og det er trods alt det vigtigste.

Jeg har haft rigtig svært ved at fortælle dette til folk. Jeg har endda været i gang med at skrive indlæg som dette op til flere gange, men jeg har altid stoppet mig selv igen. Jeg har ikke haft de rigtige ord til at formulere mig.
Derfor vil jeg også gerne undskylde overfor mine klassekammerater og nærmeste venner. Det har bestemt ikke været min mening at virke som en rigtig "partycrasher" engang imellem og jeg er ked af, hvis mit humør er gået ud over jer, in some way. Nu kender I grunden og jeg håber så inderligt, at I kan bære over med mig.

Jeg ønsker ikke nogle former for medlidenhed. Jeg er begyndt at acceptere alt det der sker omkring mig, og jeg har haft nogle helt fantastiske mennesker til at støtte mig.
Tak. I er i sandhed fantastiske. <3

// Nadia Nielsen. Over and out.

But at least I had it

And I cried because
it was the best thing I ever had
and i lost it
gone
gone
gone
But you crawl out of bed
you get dressed
You go to school, or work, or both
you smile and talk
you forget
And eventually
you don't cry anymore
Because you forget about those feelings
the heartbreak, the pain, the loneliness
and you move the fuck on
I cried because
it was the best thing I ever had
and I lost it
but at least I had it

And now they feel like dolphins

^ Denne uge bliver intet mindre end fantastisk.

Tanken om at jeg hver dag kun har 2 moduler løfter lige mit humør med 50%!
Det eneste minus ved det, er alle de hulmoduler/frimoduler som er smidt ind mellem de moduler, hvor jeg rent faktisk skal lave noget. Selvfølgelig er det rart nok at kunne slappe af mellem sine timer, men når det varer 90 minutter kan det godt blive noget nær kedeligt.
Men jeg er nok ikke den der skal brokke mig, for alt i alt; Så er det jo ret fedt.

I dag var jeg nede i Motion & trivsel for 2 gang, sammen med Pernille, og jeg glæder mig allerede til at komme derned igen på Torsdag! Jeg skal dog hele tiden minde mig selv om, at forandringerne ikke sker efter nogle få gange. Jeg bliver nød til at være tålmodig og ændre på mig selv, hvis jeg virkelig ønsker at se resultater; Alt det er meget svært, når jeg seriøst godt kan lide chokolade. Øv.
Det at jeg træner bringer dog også en masse andre gode ting med sig; Jeg har det fantastisk med mig selv efter en omgang træning, og min selvtillid går i hvert fald den rigtige vej! Jeg er også helt automatisk begyndt at tænke over, hvad jeg nu propper i hovedet. Jeg føler, at jeg endelig har noget at "kæmpe" for, så i sidste ende skal det jo nok gå helt fint.

I dag var jeg også nede i byen for at købe min forårs/sommer-jakke.
Jeg har gået og beundret den jakke på afstand i 2 uger efterhånden, og så fik jeg endelig pengene til at købe den! Jeg elsker, at den er så feminin på en lidt anderledes måde, og at den ser godt ud både knappet og åben. Jeg er efterhånden træt af at gå rundt i min klokke-formende jakke og jeg håber, at den her vil vise mine former lidt mere, i stedet for at jeg går rundt og ser utrolig rund ud. Bum.

Jeg er ked af, at jeg ikke har noget at brokke mig over i dag, for det ser ud til at I læsere elsker at høre om det ;) -Dog kan I lige få nogle poetiske ord med på vejen.

"I shaved my legs and now they feel like dolphins".

// Nadia Nielsen. Over and out.

Don't need, Don't have, Don't like.

 Livets små glæder er når man får lov til at låne sin bedstevens lækre, store trøje, og når man stretcher til 6 mm. <3 <3 <3 Der er dog stadig langt til de 18 mm, men jeg satser på at nå det inden 2.G starter!

Jeg føler mig så uoplagt til den kommende uge. Jeg har fri kl: 15:00 næsten hver dag hvilket gør, at jeg først er hjemme lidt over 16:00. Det er ikke noget problem for mig at gå i skole fra 08:00 til 15:00, men det er mere den lange ventetid og bustur hjemad. Ugh jeg er bus-træt! Jeg overvejer jo næsten at spare op til kørekort, så jeg hurtigst muligt kan fragte mig selv i skole! Og i de kommende par uger kommer der også til at være en masse 8. klasses brobyggere, så det er jo også et helvede i sig selv; Især når de har taget alle pladserne i bussen & man skal stå op i en halv time.. Gymnasie-elever burde have førsteret til de sæder. Bum.
Selvom det hele virker ret øv lige nu, er det jo intet mindre end fantastisk at have så söde mennesker omkring sig. Jeg kunne virkelig ikke være mere taknemmelig for mine venner & min vidunderlige kæreste; You're truly the best! <3

Jeg kan virkelig snart ikke holde ud at glo på nogen af mine facebook-venner længere.
Den ene whine status efter den anden - Billeder af fucking 4pics1word - Harlem-shake videoer overalt - Små piger der åååh-så-gerne vil have, at man follower dem på den ene eller den anden side - Alt for tydelige like-hunters; Og min liste kunne fortsætte i evigheder.
I tænker sikkert, at jeg bare kunne slette dem fra min venneliste eller bare stoppe med at bruge facebook; for det er nok den største side fyldt med "tomhjernede" mennesker (og undskyld mit udtryk. men der er virkelig nogen, der ikke har heeeelt styr på, hvad der foregår).
^ Men tro mig. Jeg HAR slettet mange, og jeg HAR blokeret mange, så jeg ikke skal glo på deres konstante facebook-opdateringer og evigt skiftende profilbilleder.. (Og ja, jeg har selv lavet mange facebook-opdateringer før i tiden, men jeg prøver stærkt at holde mig tilbage, da jeg selv kan se hvor irriterende det er nu).

"People buy things they don't need, with money they don't have, to impress people they don't like".

-Bare stop, okay? Og det skal lige gøres klart, at jeg ikke prøver at ramme nogen personligt. Det er bare min mening og diverse emner, så lad nu være med at blive "tøsesure" eller "butthurt" over mit indlæg. På forhånd; Tak.

Anywhore; Jeg må hellere til at komme i gang med mine tysk lektier, som jeg sikkert kommer til at side med i 1½ time. Jeg burde virkelig gå i gang med lektier noget før.

// Nadia Nielsen. Over and out.

I am not depressed

Jeg betragter mig selv om en glad pige.
Jeg synes ikke, at jeg er mere trist end andre unge. Jo, jeg har da mine dårlige dage, men sådan nogle skal alle jo igennem.
Mit liv er ligesom alle andres; Jeg går i skole, hygger med mine venner, tilbringer noget tid sammen med min dejlige kæreste og jeg har nogle hobbier som fotografering og min blog.
Alt i alt; Jeg er ret normal.

Der er dog de dage hvor alting virker håbløst. De dage hvor du ikke ved, hvorfor du er trist, men du ved, at du er det. Du kan ikke sætte ord på dine tanker & følelser og når du ligger i din seng om aftenen kan du ikke gøre andet, end at græde. Det skal jo bare ud.
Efter det bliver dagene bedre. De begynder at give "mening" igen og du glemmer det hele, som om det aldrig var sket.
Jeg faldt over et fantastisk digt som omhandler dette emne, og lige nu giver det bare alt for meget mening for mig.

"I am not depressed. I can still smile at pretty things, and laugh when jokes are funny. I can still talk to people and enjoy nice days.

But when I go inside, When I am alone, There is something broken. And I fall into a sadness so sweet that it engulfs me. I look in the mirror, and I don't like what I see. And the tears always fall, when I'm falling asleep. And I miss something, Something that doesn't exist. 

I am not depressed. I've just been sad for a while. But I can still find the light. I can still smile".

Her de sidste 2 dage har jeg været i et rigtigt øv-humør. Der har godt nok også været lidt sygdom og misforståelser indblandet i det hele, og nu går jeg egentlig bare og venter på, at mit "breakdown" kommer.
Jeg har generelt rigtig svært ved at vise følelser; Selv når jeg er alene. Og det at jeg skriver om dette emne lige nu, gør mig mere sårbar end jeg ønsker at være.
Jeg skriver normalt heller ikke om så personlige følelser i min blog. Jeg åbner op, men til en vis grænse. Man skal jo passe på sig selv her på internettet, amiright?

Anywhore; Jeg føler mig så uoplagt til skolen. Jeg er godt nok også lige startet op efter en ferie, så der er jo ikke noget at sige til det. Den første uge efter en ferie, er jo altid den værste.. Og ugen efter.. Og ugen efter.. Indtil der er ferie igen ;)
- Jeg glæder mig bare til weekenden, hvor jeg for første gang inviterer folk herhjem for at drikke. Det skal jo nok blive spændende at se, hvornår mine forældre får spat af en masse fulde piger og nogle drenge, hvor ordet 'mærkelig' ikke engang beskriver dem. Heldigvis er det mine tætteste druk-buddies, så de skal jo nok opføre sig eksemplarisk. Håber jeg.
- Weekenden efter skal jeg til Randers. Jeg skal besøge min söde veninde Emilie, og jeg skal til udklædningsfest på hendes gymnasium & derefter skal vi gøre byen usikker (lol).  Det bliver super skønt at besøge hende; Især fordi jeg aldrig har mødt hende før, men jeg har kendt hende gennem et par år. Det skal nok blive helt okay.

Jeg vil nu bruge resten af min aften på at øve tysk-fremlæggelse til i morgen, engelsk-fremlæggelse til i morgen og matematik-prøve til i morgen. Min mor finder mig sikkert sovende henover computeren senere i aften.

// Nadia Nielsen. Over and out.

 

Uforskammet ungdom

Jeg er så træt af unge mennesker i dag.
Ikke fordi jeg ser mig selv som bedre end dem eller fordi jeg mener, at jeg er mere voksen end dem. Jeg er bare træt af uforskammede unge mennesker der ikke tænker på andre end dem selv. Ugh hvad med at flytte dit fokus over på den virkelige verden i stedet for din forbandede smartphone, tablet, Ipad og hvad I nu ellers render rundt med i dagens Danmark.

Jeg tænker skam på en bestemt situation, når jeg skriver alt dette; Mine busture på vej til skole om morgenen.
Hver evig eneste gang jeg sidder i bus er der altid nogen der ikke kan finde ud af, at flytte deres taske fra et ledigt sæde i en propfyldt bus. Og tro mig; Når jeg siger propfyldt bus, så er den virkelig fyldt med mennesker.. Der er altid de der enkelte egoistiske mennesker der mener, at deres latterlige taske skal have et sæde frem for et andet morgentræt og udmattet menneske.
Show some humanity!
Det værste er, at de aldrig ser ud til at forstå, at de dagen efter stadig ikke skal sætte deres taske på det ledige bussæde. De bliver ved & ved & ved, selvom de alligevel ender med at skulle flytte den; Med stor foragt i deres øjne. Herre Jesus da det er jo ikke, fordi du ejer sædet.
-Stop med at opføre dig så barnligt.
-Stop med at vende øjne af de personer der beder dig om, at flytte din (lorte) taske.
-Stop med at fyld det hele. Du ved, at bussen bliver fyldt op hver dag, og så nytter det ikke at fortsætte med dine åndssvage handlinger.
-Bare stop dig selv, okay?

^ Jeg vil ikke engang mene, at mit "rage" er unødvendigt. Det irriterer mig grænseløst, og jeg overvejer snart at begynde på at smide deres taske ned på gulvet, når jeg går forbi dem. Én eller anden måde skal de jo lære det på. Ugh.

                           

Anywhore; Alting går fantastisk lige for tiden.
Jeg har min söde kæreste, mine dejlige venner og VG er den skole der har den største plads i mit hjerte <3
Det eneste jeg ville bede om er sommer. Jeg savner det så grænseløst - Bare at kunne gå rundt udenfor i shorts og bikini-overdel, drikke en masse smoothies, chille med mine venner ved et friluftsbad eller i byen, tage til Sjælland for at besøge mine homies, nyde vejret to the max og bare slappe af.
Sommer kom nu bare.

På Torsdag skal jeg endnu en gang på et photoshoot med Jan Esbersen. Denne gang skal min söde bedsteveninde, Melanie, med. Jeg glæder mig til at få taget nogle flere lækre billeder, også selvom at det sikkert bliver forbandet koldt!
~ Idéer til et evt. tema modtages gerne. Så er i det södeste der findes. Mys.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Am I the only one?

Er jeg den eneste der elsker at være på farten? Er jeg den eneste der elsker at have tonsvis af aftaler? Er jeg den eneste der elsker at være lidt små-stresset? Er jeg den eneste der elsker at se på en booket kalender?
- Am I the only one?


Jeg sørger altid for at have en aftale med en eller anden i en weekend - Og i hverdagene hvis det er muligt! Jeg kan virkelig ikke holde ud, ikke at have noget at lave. Ugh! Det er bare det værste jeg ved!
Hvis jeg keder mig bliver jeg frustreret, småsur, trist og jeg overtænker alting - Jeg tør ikke at være alene med mig selv. Det lyder latterligt - I know, men jeg er vel ikke den eneste?

• I morgen tager Erlingur med mig hjem efter skole, da vi skal i biografen for at se 'Warm bodies'. Jeg glæder mig som en lille pige, da jeg bare elsker zombie-film! + Erlingur er jo ved min side, så alting bliver bare bedre. Derefter sover han så til mig til Fredag, så jeg får også fornøjelsen af at falde i søvn i hans arme <3
• På Fredag skal jeg til Pyjamas-party med nogen fra min klasse! Det bliver rigtigt hyggeligt, sådan at være klam & fed med södesöde mennesker, og så har jeg en god undskyldning for at gå i joggingbukser og en stor t-shirt ;)
• Om lørdagen har min dejlige mor fødselsdag, og dagen skal bare tilbringes i selskab med min fantastiske familie. Dagen står sikkert på god mad, god dessert og hygge på det højeste :D
• Tirsdag i næste uge skal jeg mødes med en fotograf, som rigtig gerne vil tage billeder af mig. De er valentine-inspireret, så den står på rød kjole og mit södeste smil! (lol som om det sker). Jeg glæder mig rigtig meget til at se resultatet af billederne, og så får Erlingur jo også de bedste ;)
• I vinterferien skal jeg måske også til Aalborg for at besøge min klammeste ven Nicolai (Er du glad nu? Nu har jeg endelig nævnt dig), besøge to andre veninder som jeg skal have taget nogle billeder af, lave biologi-rapport med en tredje veninde, være sammen med Erlingur så meget jeg kan, begynde på engelsk-stilen og sikkert også en masse andre ting, som jeg har glemt!
• Weekenden efter vinterferien, får jeg besøg af min kære sjællænder-ven, Christian. Jeg har ikke set ham siden efterårsferien 2012, så det bliver rigtig hyggeligt at få ham til Jylland! Mine venner fra gymnasiet vil rigtig gerne møde ham, så vi holder fest kun for hans skyld! You should be happy.
• Weekenden efter den, som så også er den første weekend i Marts, skal jeg besøge hende den dejlige Emilie fra Randers! Vi skal bl.a. til udklædningsfest på hendes gymnasium, så jeg kommer til at møde en masse nye mennesker. Exciting!
• D. 16 Marts holder min söde bedsteveninde, Melanie, så fest - OG JEG GLÆDER MIG SÅ MEGET. Jeg har allerede lovet hende en navlepiercing i 18'års gave, så jeg må hellere til at spare sammen!

Jeg har egentlig ikke flere aftaler end dem (selvom det ser ret voldsomt ud lige nu). ANYONE WANNA' HANG OUT? Hahahah. Men jeg tror, at jeg fik min pointe frem i lyset - Jeg elsker at have travlt, være små-stresset og at være booket.. Og når der er lektier oveni i det hele, bliver det jo bare endnu bedre.

~ Over and out.

what the hell

Nogen gange undrer jeg mig over, om jeg er et ondt menneske.
Ikke ond som i voldelig-ond eller direkte-led-ond (if you know what I mean).. Bare ond som i, at jeg ikke finder mig i noget som helst, og at jeg har rigtig nemt ved at smide folk ud af mit liv..
Der skal virkelig ingenting til, så giver jeg folk en skideballe & smider dem ud af mit liv. Jeg er vel bare træt af at blive trådt på. Træt af brudte løfter og løgne. Træt af falske personer og folk der tror, at de kan behandle mig som de vil.
Jeg har vel bare lært min lektie? Lært at hvis folk dummer sig en gang, så skal de smides ud med det samme. For hvis de kan gøre det én gang, kan de også gøre det to.
Jeg sætter mig selv før alle andre. Jeg finder mig ikke i alt det lort folk lukker ud (for at sige det mildt. lol). Jeg har heller ikke noget imod at påpege, hvis folk lyver overfor mig. Jeg siger direkte til dem; "Stop med at lyv mig op i mit åbne ansigt. Jeg magter det ikke". Hvis folk irriterer mig, beder jeg dem om at stoppe, medmindre de gerne vil have, at jeg kaster et eller andet efter dem.
Kan folk ikke bare forstå, at de skal opføre sig overfor mig, som de vil have, at jeg skal opføre mig overfor dem. Er du söd overfor mig - Så er du ganske vellidt i mine øjne.. Irriterer du mig på den eller den anden måde - Så er du død op til flere gange inde i mit hoved.
What the hell are you doing - Just stop.
-Jeg vil helst ikke lyde som en egoistisk, sur sadist, men jeg er bare træt af folk der røvrender mig. Jeg gider det ikke mere, og derfor kan jeg lige så godt gøre det klart fra starten af. Ugh.

Anywhore; Mit liv går nu ganske godt lige for tiden.
I går fik jeg en söd kæreste fra mit gymnasium, og jeg føler, at jeg er kommet endnu tættere ind på livet af mine venner. Mine karakterer er fantastiske & min træning går meget bedre. Alt i alt; Jeg har intet at klage over.. Udover irriterende personer selvfølgelig. haha.
~ Jeg vil nu bruge resten af min aften på matematik-aflevering og novelle-analyse.. Wish me luck.

Dankbar.

Kender I det der, hvor I føler, at I skylder én person så meget? Måske op til flere personer?
Af den simple grund at I er så taknemmelig for at have dem i jeres liv.

Jeg er evigt taknemmelig overfor mine klassekammerater.
Uden dem gik jeg ikke på VG lige nu. Uden dem havde jeg ikke klaret mig igennem de første 6 måneder af gymnasiet. Uden dem var jeg ikke den, jeg er i dag. De er sikkert ikke klar over det, men de har støttet mig så meget gennem dette skoleår.
I 7. klasse var jeg nok kun i skole, samlet i 2 måneder. I 8. klasse var det nok omkring 6 måneder, og i 9. klasse var jeg der det meste af tiden.. Men i gymnasiet blev det meget bedre. Bare tanken om, at jeg kan se mine nye & fantastiske venner hver dag, hjælper mig med at komme op om morgenen. Tanken om, at hele min dag bliver bedre, så snart jeg er i deres selskab, hjælper mig til at komme igennem en skoleuge.
Jeg kan virkelig ikke takke dem nok.
Det er ikke bare én eller to fra min klasse. Det er allesammen. Selv dem jeg ikke snakker så ofte med. Jeg bliver stadig glad, når jeg kan hilse på dem om morgenen, og jeg elsker, at jeg har interne jokes med pretty much allesammen. Jeg er evigt taknemmelig for hvert enkel af dem, og jeg vil gøre mit bedste for at være der for allesammen, som de har været for mig - Også selvom at de ikke er klar over, hvad de har gjort for mig.
Tak. I er i sandhed fantastiske. 1.C i mit hjerte <3

      "If you have good thoughts,
              they will shine out of your face like sunbeats,
         and you will always look lovely." 

5 ting der irriterer mig.

1. Når man har taget et södt citat eller en söd tekst fra en andens profil, skriver det ind som en status, og så er der nogen der kommenterer; "DEN HAR DU IKKE SELV SKREVET WJSDJK".. Nej, det er jeg udmærket godt klar over, at jeg ikke har. Den er jo stadig söd selvom, at det ikke er mig der har skrevet den. Den mister jo ikke sin mening bare fordi, at jeg ikke er den der har fundet på den. You're a fucking idiot.

2. Drenge der pludselig finder én interessant, så snart man er blevet single.. "Du er rigtig smuk, og rigtig dejlig . Skal vi ikke snart finde en weekend vi kan ses? :i" Hør her; Hvis du ikke kunne skrive til mig før i tiden, så skal du godt nok ikke skrive til mig nu. No wonder you're still single.

3. Folk der ikke forstår tingene første gang, at det bliver sagt til dem. Undskyld mig er du døv? Når jeg siger stop, så skal du stoppe. Når jeg siger nej tak, så skal du ikke blive ved med at tilbyde mig det. Jeg synes højst sandsynligt, at det er ulækkert, og jeg ønsker ikke, at du stikker det op i fjæset på mig. Hør dog efter.

4. Folk der danser til fester. Jeg bryder mig ikke om at en bunke svedige mennesker danser og hopper ind i mig, så jeg får direkte våde hænder af at skubbe dem væk. Det er ikke kun jer der skal være her, så hvad med at hoppe ind i hinanden istedet for at hoppe ind i andre. Og hvis i nu endelig kommer til det, kan i da finde jeres høflige side frem og sige 'undskyld'. Jeg kan mærke, at jeg aldrig sætter min fod i en Crazy Daizy.

5. Folk der tror, at de er så kloge, at de skal fortælle mig alt deres ubrugelige viden. Da jeg sagde, at jeg ikke gad at høre om det, så mente jeg det. Fortæl en hjemløs om hvad skeer kan bruges til - Det kan være, at han rent faktisk viser en interesse for det pjat du lukker ud af din mund.. Or just shut the fuck up, please.


Dette indlæg skal ikke betragtes som 'whine'. Det skal betragtes som underholdning fra mig til jer.
Jeg nyder selv at læse sådanne ting om andre folk. Det morer mig.
-Dog gør det ikke punkterne mindre sande. Ugh hvor kan sådanne folk irritere mig, og jeg håber da ikke, at jeg er den eneste der har sådanne syn på tingene.
Anywhore; Nyd jeres weekend for jeg kommer i hvert fald til at nyde min! Fra i aften af da. ; ))

The next step.

Der er nu gået to uger af det nye år, og jeg er klar til at tage mit nytårsfortsæt et skridt videre.
Indtil videre har jeg kun ændret på min kost & trænet mine arme, men nu vil jeg snart begynde på konditions-træningen. Hvis jeg virkelig ønsker, at min mave bliver mindre, så må jeg også snart til at komme i gang.. Jeg skal bare finde motivationen.

Jeg havde absolut intet fokus i skolen i dag..
Jeg havde allerede fri 13:20, men dagen føltes alligevel ufattelig lang. Min træthed var ved at overmande mig op til flere gange, og jeg ønskede egentlig bare at slappe af herhjemme. Dog ved jeg også, at hvis jeg er alene hjemme, så begynder jeg først at miste fokus fra alting. Ugh
Det næste stykke tid overbooker jeg sikkert mig selv & kaster mig over lektierne, som var det mit sidste måltid (poetisk, ikke?). Bare jeg ikke er alene med mine tanker, så er jeg ganske tilfreds.
Anyone wanna' chill? hahahah.

Anywhore; Jeg vil nu smutte i seng, da jeg først har fri kl. 15:00 i morgen, og derfor først er hjemme kl. 16:00.. I really need to sleep - Ellers bliver min matematik-lærer sur på mig i morgen. hahaha.
~ Nyd billederne af mine fremskridt.. Burde nok have taget nogle "før-billeder", men dem må i fantasere jer til. Godnat.

Oh btw; Kravebenene skal i ikke tage som et tegn på min træning.. Jeg kan bare godt lide kraveben : )

En dårlig start.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke har haft den bedste start på 2013.
Min kroniske træthed er blevet ekstra slem i disse dage efter vinterferien, hvilket i sig selv giver ganske god mening, men den har ikke givet så store problemer før i tiden.
Jeg har rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen, selvom at jeg har været ved at besvime af træthed, da jeg kom hjem fra skole. Når jeg så endelig falder i søvn omkring 23:30, vækker mit (fantastiske) vækkeur mig igen klokken 05:45, og det er ikke ret mange timers søvn at gøre godt med..
^ Alt dette har resulteret i, at jeg endnu en gang er faldet i søvn i en time, jeg kan overhovedet ikke koncentrere mig, hvilket er super øv, da jeg har AT-uge & både skal lave en synopsis og en fremlæggelse og oven i det hele har den også gjort mig for udmattet til lektierne. I dag måtte jeg tage i lektiecafé, så jeg kunne få taget hul på en aflevering, og det er ellers ikke et problem for mig, at komme i gang med sådanne ting. Ugh.

Anywhore; Selvom starten af denne uge har været lidt hård, får den alligevel en god afslutning.
I morgen tager jeg hjem til min kære ven Jens-Anton for at overnatte der til om Fredagen, og efter skole på Fredag tager jeg så hjem til Melanie, så vi kan gøre os klar til Raveparty på gymnasiet, sammen!
Om Lørdagen tager jeg så ud til min söde ven Erling for at overnatte der til om Søndagen.. Jeg har desværre lovet at give Batman-filmene en chance, og derfor vil han vise mig dem allesammen.. Det skal jo nok blive en lang weekend! (Just kidding.. De er sikkert gode nok)

Mit nytårsfortsæt går egentlig ganske godt. Jeg spiser sundere og husker at træne.
Det har hjulpet mig at starte ud i det små, så jeg ikke ligger for meget pres på mig selv til at starte med.
Noget af det sværeste har nok været, at skulle sige farvel til fredagsslik og sodavand. Har været vant til begge ting siden jeg var lille, så nogen gange har jeg desværre givet efter for lysterne. Dog var det bare at tilgive sig selv for sine synder, og starte én gang til!
Jeg forventer ikke, at jeg får min drømme-krop, men bare tanken om, at jeg er sundere, har været med til at gøre mig glad.. Dog slog det mig lidt ud, da jeg så, at jeg havde taget 2kg. på i vægt, men jeg "bevarede fatningen" og kom i tanke om at ens blod begynder at veje lidt mere, når man træner, da det bliver sundere eller noget i den dur'. Hallelujah.

Anyslut; Jeg vil nu give mig til at læse lidt til i morgen, så jeg er forberedt på at skrive synopsen færdig!
~ Godnat & sov godt.