Jeg har 17 skoledage tilbage som 1.G'er - 37 moduler - En sprogrejse til Bremen - Læseferie; Snart er dette skoleår slut, og jeg er endnu en gang ved at give op.
Jeg er træt i min krop og mindst ti gange så mere træt i mit hoved. Jeg er evigt udmattet og det kan ses på alle de aftaler jeg aflyser, mine lektier som jeg bruger mindre og mindre tid på og mine afleveringer som bliver dårligere og dårligere. Jeg har så inderligt brug for en ferie inden, at det her går helt galt.
Jeg har kunne holde min kroniske træthed ved lige det meste af dette skoleår; Jeg har nægtet at lade den påvirke mig, og jeg har prøvet at få en normal hverdag til at hænge sammen selvom at der var ingen der troede på, at jeg ville kunne klare en gymnasial uddannelse.. Men nu kommer den tilbage med sådan en "kraft", at man skulle tro, at den næsten havde "ladet op" til at ramme mig med det hele på én gang. Jeg har aldrig været mere træt i mit liv, og det begynder at gå ud over mine venskaber og mine lektier.
-Jeg kan godt høre, at det lyder fuldstændig latterligt. Kronisk træthed? "Man kan skuda ikke være kronisk træt" - Citat; De fleste jeg har fortalt det til.. Men jo - Det kan man, og jeg ville så inderligt ønske, at jeg ikke havde den her sygdom. For det er ikke fysisk; Jeg har været igennem en masse blodprøver og hvad-ved-jeg blot for at finde ud af, at det hele var psykisk.
Well that's just great - No "cure" for me then.
Det er et helvede at være træt hele tiden - At være så udmattet i sit hoved, at man til sidst på dagen ikke engang kan finde ud af at føre en gaffel op til munden - Generelt bare at få en hverdag til at hænge sammen er noget der ikke burde være synderlig svært, men det er det; Desværre.
I dag faldt jeg i søvn i mit sidste modul, engelsk-timen, og det har plaget mig lige siden. Min lærer bad min sidekammerat om at prikke til mig, fordi de simpelthen ikke kunne vække mig, og da hun senere hen spurgte mig om, hvorfor jeg var så træt, blev jeg jo nød til at indrømme, at jeg nok havde "rodet mig ud i for meget på skolen, fordi jeg både er i morgensamlingsudvalget så jeg skulle gøre klar til dagens morgensamling og rydde op efter dagens morgensamling, og så er jeg jo også i elevrådet, så der skulle også holdes et møde i et af frikvarterne angående noget indsamling" - Det eneste min lærer havde at sige til det var; "Måske skulle du ikke melde dig til så meget, og måske fokusere på at slappe lidt mere af". Og hun har jo ret.
- Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis man tænker på min ekstreme træthed. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, når jeg bliver så udmattet i de sidste moduler. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis selv min lærer kan se, hvordan det hele påvirker mig.
Men jeg elsker at være en del af disse ting! Jeg elsker at kunne være med til at give folk fede oplevelser til morgensamling og jeg elsker, at jeg kan være med til at gøre en forskel ved at være med i elevrådet! Jeg vil for altid i verden ikke opgive disse ting, men måske har min lærer stadig ret. Måske skal jeg bare lære at slappe lidt af.
~ Inden jeg startede på VG sidste år, havde jeg haft mange møder med min sagsbehandler, mine forældre og skolens ledere om, at jeg nok skulle tage gymnasiet over 4 år - Netop på grund af min træthed og at jeg til tider kan have svært ved at skabe et overblik. Dog nægtede jeg og protesterede alt det jeg kunne - No way at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse over 4 år! Jeg ville tage den lige som alle andre! Jeg ville blive i den samme klasse altid, og jeg har stadig ikke fortrudt det valg i dag.
Jeg fik tildelt en mentor til at hjælpe mig med mit overblik, men hende har jeg ikke haft brug for. Alle mine fremtidige lærere fik beskeden om, at jeg var kronisk træt, men jeg har aldrig udnyttet, at jeg må gå fra timerne hvis jeg vil - Indtil nu har jeg klaret mig fantastisk, og jeg har modbevist alle dem der sagde, at jeg ikke ville kunne klare en uddannelse som denne - Jeg blev stemplet som dum, og nu står jeg her. 1.G er ved at være ovre, jeg får fantastiske karakterer, jeg klarer mig lige så godt som alle andre og jeg er præcist det modsatte af hvad folk troede jeg ville blive.
^ Det er det der holder mig kørende - Det er det der sørger for, at jeg ikke bare giver op. Folk forstår ikke min store kærlighed til VG og til at lave mine lektier, men her er én af de største grunde til det. Jeg har modbevist alle, og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg er mindst lige så god som de andre. Hell to the fucking yeah.
// Nadia Nielsen. Over and out.
PS. Jeg synes, at det er ret godt gået, at jeg igennem et blog-indlæg som dette fik overbevist mig selv om, hvorfor jeg ikke skulle give op. Credits til mig man.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar