Things are getting better.

Jeg er endelig begyndt at få det bedre.
Efter 2½ måneds dårligt humør og trist stemning inde i mit hoved, er jeg endelig begyndt at få det bedre.
Problemerne er væk, paranoiaen er væk og jeg har fået det bedre med mig selv. Jeg ønsker stadig at tabe mig, men jeg prøver så godt jeg kan at affinde mig med mig selv og min krop.
Det hjælper også meget på det, at jeg har haft sådan en sød og støttende kæreste, og at jeg har fundet mine rigtige venner, som jeg ved, jeg kan regne med - til hver en tid.
Julen er også nær - Og det samme er min fødselsdag! Jeg glæder mig til begge ting, og de sidste måneder på året har altid været mine yndlings<3

I går valgte min kæreste, at han ville være lidt sød ved mig.
Han lavede min livret (Brune kartofler), og derefter lavede han en lækkert dessert!
Frugt skåret i stykker og dyppet i smeltet chokolade + jordbær milkshake. Det var en fantastisk aften, og jeg er stolt af at kalde ham min. Jeg elsker dig Rasmus<3
Dog blev alle de brune kartofler ikke spist og jeg syntes, at det ville være synd, hvis de gik til spilde - Derfor fik hans hund resten. ;D

~ Ha' en god aften!

En uge mere.

Ved i hvad jeg godt kunne bruge?
En uges mere ferie.. En uges mere ferie på Sjælland.
Dette kommer nok til at lyde "tosset", "fjollet" eller andre diverse synonymer af den betydning, men jeg følte mig lykkelig derovre. Det var en følelse jeg ikke havde haft i lang tid.

Starten af min ferie som jeg tilbragte på Sjælland, var de bedste dage jeg havde haft i lang tid.
Jeg følte mig så fri, uforpligtet og bare glad.
Jeg følte mig værdsat af dem omkring mig og jeg følte, at jeg kunne tillade mig at lægge alle mine tanker om anoreksi, paranoia og ensomhed på hylden.
Hvis jeg bare kunne få nogle flere dage som dem, så ville jeg aldrig bede om noget igen.

Der går ikke ét sekund, hvor jeg ikke savner tiden og menneskerne derovre.
Der går ikke ét sekund, hvor jeg ikke overvejer at hoppe på det næste tog til Københavns hovedbanegård.
Der går ikke ét sekund, hvor jeg ikke ønsker at være glad igen.
Der går ikke ét sekund, hvor jeg ikke ønsker, at jeg kunne spole tiden tilbage til starten af ferien.

Tanken om at jeg i morgen vender tilbage til den samme normale, og til tider kedelige hverdag, er ikke noget der har min store interesse. Jeg glæder mig egentlig kun til at se mine dejlige klassekammerater igen, og at få en masse afleveringer, så jeg har noget at bruge min fritid på.
Hellere det, end at sidde at spille Sims 3 en hel dag.

Nu skal i ikke få den idé, at jeg hader mit liv her i Jylland.
Jeg elsker at bo, leve og være her, men her på det sidste er alt bare gået skævt for mig. De dage jeg var på Sjælland fik mine tanker væk fra alt der skete herhjemme.
Jeg savner bare ro i mit hoved.

Har du hørt det?!

"Har du set at Nadia Falk er blevet kærester med din eks?xDD"

"Hej babe, hvad synes du egentlig om at Nadia Falk kommer sammen med Daniel? Jeg synes det er lidt underligt o.o"

"Har du set at Nadia Falk kommer sammen med din eks?"

"Hvordan har du det med at Nadia Falk kommer sammen med din eks?"

Oh dear god, jeg modtager sådanne beskeder hele tiden.
And not a single fuck was given.
Jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad.
The end.


Jeg har det forresten (pisse) fedt her på Sjælland!
Det er så skønt at se alle de søde & savnede mennesker igen. Burde virkelig besøge dem noget oftere, og jeg kører heldigvis på børnebillet på grund af mit hypercard!
Dog glæder jeg mig til at komme hjem i morgen. Jeg savner min familie, og det bliver rart at være "blandt sine egne igen" ;)
- Lige nu er Peter på arbejde til 22:30, så jeg vil sætte mig til at se "Die Kriegerin", imens jeg nyder noget af alt den kage hans mor og søster bagte i går. Fabulous <3 <3

~ Ha' en fortsat lækker efterårsferie!

Rodet

Dette indlæg bliver nok meget rodet, da det er nogle tanker jeg bliver nød til at komme af med, her i min blog. Den er næsten som en dagbog - som så er offentlig for alle. Yeah.

Som jeg også skrev i mit indlæg i går, har jeg været trist i flere dage, hvis ikke uger.
Jeg føler virkelig, at jeg har ramt bunden og sådan en følelse har jeg aldrig haft før.
Jeg har aldrig haft følelsen af at være direkte ulykkelig. Jeg har aldrig følt mig fuldstændig ensom & alene. Jeg har aldrig følt mig så fortabt i alt der foregår omkring mig.
Det her er så uvant for mig, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg starter vel bare fra en ende af;

1) Jeg føler, at jeg har mistet alle mine venner.
Don't get me wrong.. Jeg siger ikke, at jeg slet ikke har nogen tilbage, for jeg ved, at der stadig er nogen derude for mig, og som hjertens gerne vil ses med mig osv.. Men det er bare ikke det samme som en rigtig ven.
Det lyder måske dumt, men jeg savner bare at have den person, som man altid kan gå hen til, hvis man sidder alene. Den person man kan være sammen med efter skole og snakke hele dagen igennem med. Den person man kan stole på med sit liv, og som man elsker højere end alle de andre. Dén person savner jeg.
Henne i skolen har jeg skam nogen at sidde sammen med. Dog kan jeg stadig mærke, at der er andre personer, de hellere vil bruge deres tid med. Jeg har aldrig prøvet det med at sidde helt alene, fordi man ikke havde et sted man altid kunne søge hen til, eller man bare har manglet noget at foretage sig.
Det har jeg prøvet alt for mange gange nu.
Efter skole har jeg kun min kæreste at være sammen med, og han har jo også sit eget liv, så det er ikke altid, at vi ses.. Når det sker skal jeg slå en masse timer ihjel på et eller andet. Det fører tit til en masse dumme tanker.
Det skal lige siges, at jeg ikke prøver at sætte nogen i dårligt lys. Dette er bare mine tanker om, hvad der foregår omkring mig. Jeg elsker jer der er der for mig - Også selvom at jeg ikke nødvendigvis ser jeg hver dag.

2) Jeg er blevet så frygtelig paranoid med hensyn til lyde.
Hvis jeg ikke kan identificere lyden, så går jeg næsten i panik.
Jeg tænker ikke på spøgelser/ånder og hvad der nu ellers er - Jeg tænker på, om der er nogen der er brudt ind i huset, om min familie er ved at blive slået ihjel, eller om én af dem nu er gået amok.
Det er ikke fordi, at min familie på nogen som helst måde er sådan (!!), men det kan jo ske for enhver.
Kan det ikke?
Jeg ved ikke, hvorfor jeg får de tanker, men jeg kan stivne fuldstændigt og lytte intenst efter, hvis jeg hører noget jeg ikke kan identificere. Det er begyndt at plage mig helt ekstremt, især om aftenen hvor alle er gået i seng, og jeg stadig ligger vågen. Der er en masse lyde, som jeg hurtigt kan gøre til meget dårlige ting i mit hoved.
Jeg vil bare have ro i mit hoved & i mit sind, så jeg kan sove.

3) I mange af mine tidligere indlæg har jeg snakket om min vægt og mine holdninger/meninger om mig selv.
Kort sagt; Jeg ville ønske, at jeg ikke så ud som jeg gjorde.
Hver dag skal jeg kæmpe med et stort selvhad.
Hver dag skal jeg kæmpe for at tænke bare én positiv tanke om mig selv.
Hver dag skal jeg tvinge mig selv til at spise som et normalt menneske, også selvom at jeg slet ikke har lyst.
Hver dag finder jeg nye fejl på min krop, som jeg ønsker at ændre.
Jeg kunne selvfølgelig bare gøre noget ved det, men hvis jeg skulle gøre det på min måde, ville det kun gå galt. Jeg prøver så godt jeg kan at leve som jeg altid har gjort.

You can have an anorexic brain, without having an anorexic body.


Jeg glæder mig bare til, at jeg får efterårsferie i morgen, så jeg kan tage til Sjælland og tilbringe min tid med alle de søde mennesker <3 <3 <3

Happiness.

It's scary to find someone that makes you happy.
You start giving them all of your attention, because they’re what makes you forget everything bad that’s going on in your life. They’re the first person you want to talk to in the morning and the last one before you sleep, just so you can start and end your day with a smile. It all sounds great to have that someone, but it’s scary to think about how easily they could just leave and take that happiness away too when they go.


- De sidste mange dage - hvis ikke uger - har jeg været så langt nede, at jeg er overbevist om, at jeg ikke kommer op igen.. Der er dog én ting, som altid kan få mig til at smile..
Rasmus Søndergaard Christiansen ~ Jeg elsker dig<3
Don't ever leave me.

Better times

Nu er det hele begyndt at gå bedre.
Jeg er ikke længere så ulykkelig som før, tingene går ikke så skævt for mig, jeg er ikke så nervøs og ikke så afhængig af visse personers opmærksomhed længere.
- Den sidste måned har jeg mistet min bedsteven, en god ven som kendte mig ud og ind og en fantastisk veninde jeg har kendt i mange år.
- Jeg har måtte undvære min kæreste i ca. en uge, i den tid hvor jeg havde allermest brug for ham.
- Jeg har været dødnervøs for, hvad min mavescanning ville vise, og om det ville være noget alvorligt.
- Der er blevet startet rygter om mig af en person jeg ikke er sikker på hvem er, og ingen vil fortælle mig det.
- Jeg har krævet en persons opmærksomhed, som jeg selv har stoppet kontakten med, og som ikke længere vil svare mig.

I sidste uge var jeg ved at gå helt ned med flaget, da alt ramte mig på én gang, og jeg kunne ikke gøre noget for at stoppe det. Oven i alt det fik jeg også en kæmpe nedtur angående min selvtillid, og jeg sultede næsten mig selv i flere dage. Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme over det, men nu er jeg på den anden side, og jeg har lært at tackle de forskellige situationer.

- Jeg har indset, at det ikke er alle der skal følge dig hele livet ~ Ligemeget hvor meget du ønsker det.
- Min kæreste er tilbage, og jeg kan nu være væk fra ham i længere tid af gangen uden, at jeg er ved at gå til af savn.
- Min mavescanning viste ikke noget negativt, og det har gjort mig mere rolig, end jeg har været længe. Dog står det stadig uklart, hvad der er galt.
- Den eneste der tror på de rygter er min veninde, og hvis hun ikke vil høre på min side af historien, har jeg heller ikke lyst til at bruge min tid på hende.
- Jeg har indset, at jeg ikke har brug for ham i mit liv. Jeg har ikke brug for at være i kontakt med ham, og det var også grunden til, at jeg stoppede kontakten med ham.

Dog kæmper jeg stadig med mig selv, da jeg stadig har det dårligt angående mit udseende.
Jeg ønsker ikke at spise, og jeg skal tvinge mig selv til at spise morgenmad og aftensmad.
Jeg ville ønske, at mit syn på "at være smuk" ikke var så forskruet, så jeg kunne slappe af, når min kæreste rører ved mig og så jeg ikke konstant er usikker på mig selv.
I guess I just want to be perfect, but again; Who doesn't?