mandag den 22. april 2013

I am not mean


Jeg er glad


-Men kan jeg overhovedet tillade mig det? Kan jeg tillade mig, at være gladere end jeg har været de sidste par år af mit liv? Ikke at jeg var ulykkelig før, men jeg var bare ikke glad som jeg er nu. Jeg føler, at jeg har fundet mit "safe-spot".

Mine forældre blev skilt for lidt over en måned siden og siden da har jeg gennemgået at skulle flytte, at blive single igen, at min ekstreme paranoia for døden er vendt tilbage, at blive enormt skoletræt og stresset og så har jeg fået nogle af mine gamle "Jeg-hader-alt-ved-min-krop-og-mit-udseende" anfald igen. På den korte måned har jeg gennemgået en masse der ville have slået mig helt ud før i tiden; Men det har blot været lettere at komme igennem det end jeg troede.

Jeg har fået en ny sikker hjemmebane. Et sted som jeg virkelig føler, at jeg kan kalde "hjem". Selvom at jeg boede i det gamle hus i 16 år, så føler jeg mig mere sikker, hjemme og tilpas her. Stemningen her i huset er helt anderledes end i det gamle.
-Jeg går ikke længere rundt på mine tå-spidser af frygt for at genere nogen.
-Jeg bliver ikke længere smittet af mine forældres dårlige humør.
-Jeg føler mig ikke tvunget til at skulle blive inde på mit værelse for at undgå konflikter.
Jeg kan mærke, at min familie, og især min mor, er rigtig glade for, at vi er flyttet. Det smitter af på mig, og jeg føler mig nu rolig, tryg og glad. Jeg føler, at jeg kan tillade mig mere - At jeg kan udfolde mig på en anden måde; Hvordan har jeg dog ikke fundet ud af endnu - Et skridt af gangen.
Men gør det mig ond? Gør det mig ond, at jeg ikke længere er ked af, at mine forældre skal skilles? Gør det mig ond, at jeg er glad for at være flyttet? Gør det mig ond, at jeg kommer mig lettere over brud med eks-kærester, anfald og mangel på skoleglæde?
Ifølge mig er jeg blot en heldig person. At jeg har kunne acceptere tingene som de nu engang er, og at jeg har prøvet at få det bedste ud af min nye situation; Endda med succes. Det gør mig til en heldig person.

I am not mean 
I am happy


-For at opdatere mine söde, faste læsere lidt mere om mit privatliv kan jeg nu sige, at jeg trækker alt  (!!) tilbage om, at jeg elsker at være stresset! Hele denne uge er jeg så booket, at jeg med garanti har glemt en masse aftaler, som nok kommer til at skuffe folk i løbet af ugen; Så på forhånd - Undskyld!
-I dag var jeg nede og træne med Pernille efter skole, da vi har slacket alt for meget i weekenden med fæææst og usunde sager.
-I morgen skal jeg være i skole til kl. 15:00 hvor én af mine söde venner skal med mig hjem efter skole, og så skal vi lave mad sammen med min søster da min mor arbejder sent.
-På onsdag skal jeg have min søster med i skole, da hun er ved at blive sindssyg på grund af lockout, så skal jeg  til lydprøve sammen med mit band, derefter på sygehuset sammen med resten af elevrådet fra VGHF, da vi er nogle frivillige der har meldt os som bloddonorer (TV2 kommer og alt muligt. wooo famous) og om aftenen skal jeg så optræde til forårskoncert på min kære skole og sammen med mit dejlige band. (Kryds fingre for mig, for jeg er ved at skide i bukserne)
-Torsdag skal jeg forhåbentligt ses med én af mine kære venner efter skole, så det bliver en nogenlunde afslappet dag - Håber jeg.
-På fredag skal jeg træne med Pernille tidligt på dagen, og senere skal jeg til fææst med mine söde venner, hvor jeg så også hiver min bedsteven med, så han kan møde dem!
-På lørdag mener jeg, at jeg skal noget.. Det har jeg fuldstændig glemt.
-Og på søndag skal jeg muligvis til et fotoshoot i Løvel - Så jeg skal være model i et studie for første gang!

^ Så ja.. Jeg trækker min kærlighed for stress tilbage. This is just too much.

// Nadia Nielsen. Over and out.

onsdag den 17. april 2013

My new room in pictures;

















Som I kan se, har jeg masser af plads at "boltre" mig på. I løbet af den tid jeg bor her, vil jeg gøre mit værelse mere personligt, men det jeg har nu er nu også helt okay.


// Nadia Nielsen. Over and out.

onsdag den 10. april 2013

Jeg undskylder

Jeg vil meget gerne starte med at sige, at jeg er rigtig ked af at der er gået næsten en måned siden mit sidste indlæg! Jeg har simpelthen haft så meget at tænke på angående mine forældres skilsmisse, flytningen, skolen osvosvosv. Jeg har simpelthen ikke haft tid til indlæg, og så fik vi også først net her i huset i går; Så muligheden har heller ikke rigtig været der. Jeg håber virkelig, at I kan bære over med mig & det gør mig da glad at se, at der stadig er nogen der tjekker min blog dagligt, selvom at jeg ikke har skrevet nogle indlæg.
You're the best!


- Jeg må faktisk indrømme, at efter min mor, min søster og jeg er flyttet hen i det nye hus, så har jeg været meget gladere. Jeg var skam også glad dengang, at mine forældre var sammen og da vi boede i det store hus; Men dengang var mine forældre bare ikke glade, og det påvirkede vel også et eller andet sted, mig.
Min mor har fået en ny glæde ved livet, og det smitter af på min søster og jeg. Jeg kan mærke, at jeg er mere oplagt til forskellige ting nu & jeg kan mærke, at jeg har fået en del mere overskud til livet. Og jeg lover at lægge nogle billeder ud af mit nye værelse i et senere indlæg. It's fabuloouus!
Det hele er slet ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig.

- Lige for tiden er jeg blevet så vanvittigt skoletræt.
Jeg har kun gået i skole i halvanden siden påskeferien og jeg har ærlig talt bare lyst til at blive hjemme fra skole hver dag. Jeg kan slet ikke vænne mig til, ikke at elske at gå i skole. For mig er skolen noget af det bedste i mit liv, og nu hvor min glæde for den er forsvundet, bliver jeg direkte irriteret på mig selv.
Før i tiden lavede jeg lektier med et kæmpe smil klistret til ansigtet, da jeg bare sigtede efter de gode karakterer der var i vente! - Nu kan jeg ikke engang få taget mig sammen til at læse et par sider.
Før i tiden havde jeg altid min hånd oppe i timerne og jeg havde altid noget at sige! - Nu ønsker jeg bare at rejse mig fra min stol, pakke mine ting og gå fra timen.
Det er virkelig så frustrerende! Jeg er en evig perfektionist når det kommer til skolen og skolearbejde; Og nu minder jeg bare om en dum skoleelev der ikke kan finde ud af at klare sig på et gymnasium. Ugh

- Jeg har overvejet at begynde at vlogge lidt for jer; Hvilket egentlig er det samme som et blogindlæg - Bare hvor jeg filmer mig selv sige tingene, istedet for at skrive dem.
Dog synes jeg, at "vloggere" er død...kedelige; Så jeg vil lave en anden form for vlogs! Eller i hvert fald prøve. Jeg har tænkt mig, at I (mine dyrebare læsere), skal bestemme hvad jeg skal snakke om, hvad I vil høre min mening om eller hvis I bare vil se mig gøre et eller andet klamt, ucharmerende eller sjovt!
Jeg ved godt, at jeg altid har sagt, at jeg kun blogger for min egen skyld; Og det er jo også rigtigt nok. Jeg ønsker dog stadig at behage jer og hvis det kræver, at jeg gør mig selv til grin på video, så gør jeg gerne det!
Så kom med nogle gode/vilde ting og så vil jeg se, hvad jeg kan gøre for at underholde jer!

I'm not romantic...
But even I concede that the heart does not only exist solely for the purpose of pumping blod.


// Nadia Nielsen. Over and out.