What is it good for? Absolutely nothing!

For the fallen,
For the forgotten,
For the memories of the survivors,
For the survivors of the memories,
For those who fought,
For those who are fighting,
For those who lost,
For those who returned,
For the ones who had to,
For the ones who didn’t have to but did,
For the ones who want to,
I salute you.




I morges faldt jeg over dette billede med denne tekst.
Jeg tænkte på min familie, hvoraf rigtig mange af dem, har været udsendt til forskellige dele af verden.
De har hjulpet på den bedst tænkelige måde, de nu kan, og jeg kunne ikke være mere stolt af dem!
Jeg er stolt over at have dem som min familie, og jeg er stolt over at kende dem. De er intet mindre end modige, og alle soldater rundt om i verden, får slet ikke tak nok for alt det de gør. De burde hyldes og blive betraget som helte, for de er virkelig nutidens helte.
De familier der bliver tilbage, er også utroligt stærke.
Jeg ved selv, hvor hårdt det kan være, når ens nærmeste skal ned til et usikkert sted.
Mest af alt ville jeg ønske, at de blev hjemme, men jeg har heller ikke i sinde at stoppe dem fuldstændigt.
Det er deres job - Det er det de arbejder for.
Jeg har en onkel der har været i Afghanistan op til flere gange, en moster der har været nede ved Afrika i Adénbugten, for at holde øje med de pirater der færdes dernede, en mor der har været i Afghanistan & en far der har været i Libanon. Min storebror skulle også have været udsendt til næste år, men han har valgt at uddanne sig som elektriker, og skal derfor ikke derned alligevel - Heldigvis.
Det er ikke altid, at min familie er i "farezonen" eller er i "kamp", men bare tanken om, at de er sådanne steder, kan stadig gøre mig utryg. Jeg ønsker kun det bedste for dem, og hvis jeg mistede én af dem, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle gøre af mig selv.
I mine øjne er alle soldater helte. De burde være forbilleder for alle i alle aldre, og de burde blive takket hver dag. De burde møde respekt og forståelse, hvor end de gik hen, og de burde næsten have et personligt tak af Barack Obama, Dronning Magrethe eller hvem der nu styrer deres land.
Tak for alt i gør. I kan være stolte af jer selv!

At stå på egne ben.

Lige nu er min kæreste på vej til Prag, og jeg er blevet efterladt herhjemme i triste Danmark.
I de sidste mange uger (hvis ikke måneder) har vi været sammen hver dag, og sovet sammen ca. hver anden nat. Jeg vil sige, at jeg er blevet mildt afhængig af ham og hans selskab.
Jeg skal, så at sige; Lære at stå på egne ben.
Selvfølgelig ikke bogstavelig talt. Jeg kan jo sagtens fungere uden ham, og have et normalt liv uden at se ham hver dag, men nu havde jeg bare vænnet mig til, at se ham hver dag.
Hvad skal jeg lave efter skole de næste par dage? Hvem skal jeg være sammen med, og hvad skal jeg stille op med alt den fritid? - Jeg kan selvfølgelig lave lektier, men dem sætter jeg også tid af til, når han er hjemme, så dem kan jeg jo selvfølgelig ikke bruge mere tid på, end jeg plejer.
Jeg er simpelthen lost. Øv.

Dog bliver min næste uge helt okay.
-I morgen har jeg kun 2 moduler (dansk & latin), og om aftenen er der young action. WOOO.
-På Tirsdag skal min klasse & jeg, undervise nogle 6-klasser i Naturvidenskab. Vi skal holde øje med dem, imens de laver et forsøg med nogle larver.. Som vores lærer sagde; "I skal sørge for, at de ikke spiser dem."
-På Onsdag har jeg kun 3 lette moduler (Samfundsfag, naturvidenskab & tysk AP) - Dvs. tidligt fri!
-Torsdag står på 3 lette moduler (igen - Engelsk, naturvidenskab & Historie) - Endnu en gang; TIDLIGT FRI!!
-Og Fredag står så på en tur til Foulum, hvor vi skal se på en masse ting osv. hyggenygge.
+ Min dejlige kæreste kommer hjem <3 <3 <3

^Som i kan se, er det kun skolen der fylder min kommende hverdag indtil videre.
Oh dear god - This is going to be so exhaustingly boring :(

Tschüss!

Frivillig lektiehjælp.

I dag har jeg været til URK info-møde (UngeRødeKors), angående at være frivillig lektie-hjælper eller at være frivillig nede på krisecenteret.
Hele mødet var rigtig spændende, og jeg havde egentlig tænkt mig at være frivillig nede på krisecenteret først, så jeg kunne give børn mellem 0-12 år et frirum i deres ellers alt for stressede hverdag.
De har gennemgået mange traumatiske ting i deres liv, og tanken om at kunne give dem en almindelig hverdag, som et barn på deres alder burde have, var virkelig lokkende for mig.
Dog valgte jeg i sidste ende at melde mig på frivillig lektiehjælp ude ved Ellekonebakken i Viborg.

De drenge jeg skal hjælpe er imellem 15-20 år, og nogen af dem er kun for nyligt kommet til Danmark.
De har været flygtninge fra Afghanistan, og er blevet fundet i Grækenland, hvor de har levet under forfærdelige vilkår på gaderne og i parkerne.
Først var jeg lidt i tvivl, for hvad kan jeg dog lære drenge der muligvis er ældre end mig?
Dog fandt jeg ud af, at deres niveau er som 3.klassers, og jeg hjælper dem også, bare ved at snakke dansk med dem.
Dem der har været med i lektiehjælpen før, fortalte at drengene er ufatteligt søde, og at de elsker at skabe kontakt med dem der kommer i lektiehjælpen. Dog skal vi også lære at kende deres grænser, og vide hvor vores egne går til, inden vi springer ud i det.
Vi fik også nogle gode råd med på vejen, som ingen upassende beklædning, da de jo er vant til tildækkede kvinder og så ville det være fantastisk, hvis vi gav dem hånden, hver gang vi mødte dem, da det er et tegn på respekt i Afghanistan.

For at alt ikke skal ende ud i lektier, kan vi nogle gange også bede om penge fra URK, så vi kan tage ud og bowle, tage i biografen eller andre ting med drengene.
Jeg er sikker på, at både jeg og drengene får utroligt meget ud af det hele, og jeg glæder mig rigtig meget til at møde dem. Jeg tror, at det bliver en oplevelse for livet, og at jeg får det godt med mig selv efter.
Hvis nogen af jer læsere nogensinde får sådan et tilbud, vil jeg foreslå, at i tager imod det!
Det er en fantastisk hjælp til dem der har brug for det, og i gør noget godt for andre!
^ Det er bare et råd ;)

Anyways.. Nu vil jeg smutte ud og fjerne makeup, og så putte med min dejlige kæreste.
Tschüss.

Kan jeg nå at følge med?

Jeg synes, at alting i mit liv, går så stærkt lige nu.
Det hele kører bare derudad og det er der jo i sig selv intet galt med, men nogen gange er jeg bare bange for, om jeg glemmer at få mig selv med.
Det lyder måske mærkeligt, og det virker ikke til at hænge sammen, men det giver en masse mening i mit hoved.
Jeg skal nå at få mig selv med. Jeg skal nå at kunne opleve tingene 100%, inden de er helt væk. Jeg skal være til stede i det jeg laver, og jeg skal ikke tabe mig selv eller mine tætteste venner på vejen.
Desværre er det sidstenævnte allerede sket.
Jeg glider væk fra dem, jeg har været tættest med i de sidste mange år. Jeg får sværere ved at opretholde kontakten og at finde tid til dem. Nogen af dem har endda allerede opgivet at spørge mig, om jeg har lyst til at "hænge ud" efter skole. De ved, at de typisk får et nej nu, og jeg ville bare ønske, at jeg havde mere tid.
Mere tid til mine fantastiske venner, og mere tid til flere oplevelser med dem.
It's so sad, I don't even want to think about it.

Nu skal i dog ikke misforstå mig. Jeg elsker VG, og jeg elsker den person, jeg er ved at blive til.
Jeg synes, at mit liv er fantastisk, og jeg var udmærket godt klar over, at jeg ikke ville kunne få alle med i farten. Det er (pisse) trist, og jeg ville ønske, at jeg kunne dele alt der sker i mit liv, med dem.
Jeg er bare blevet nød til at prioritere.. Jeg må prioritere, hvad der er vigtigst i mit liv, og hvad der skal have det meste af min tid.. Det bliver så typisk lektierne og min kæreste.
Mange vil nok sige; "Så lad da vær' med at være så kæreste-kedelig, og vælg' dine venner frem for ham", men det er bare ikke sådan det hænger sammen for mig.
Min kæreste er min evige støtte, og det er ham der får mig igennem mine hverdage. Det er ham, der holder mig oppe, og det er ham jeg har brug for, når dagen er slut. Uden ham ville jeg ikke klare mig så godt, som jeg gør. Uden ham ville tingene ikke gå som smurt. Tak Rasmus. Du er det bedste, jeg har <3

Min kalender er også altid proppet med en masse forskellige ting, og det må jeg også tage højde for, inden jeg laver aftaler.
I morgen skal jeg til URK info-møde, da jeg har meldt mig til noget frivilligt arbejde, hvor man skal underholde børnene fra de forskellige krise-centre her i Viborg & omegn, så de også kan få oplevelsen af at være et barn uden bekymringer.
Der er også Suttefest (!!!) på VG her på Fredag, og jeg glæder mig så (pisse-fucking) meget til at feste med de søde mennesker fra 1.C!
I næste uge står den på Young action (som jeg går til hver Mandag), og vild med mad sammen med Ranjith og de andre søde mennesker fra Frederiks skole.
I næste måned står den på Viborg sygehus, 4månedersdag med Rasmus, hvor vi skal ud at spise, min familie fra Fyn der kommer, min storebrors 20'års fødselsdag og så skal jeg højst sandsynligt også til Sjælland i efterårsferien.
Jeg har ikke tid til mange ting, og som sagt så må jeg prioritere.

~ Anywhore.. Jeg vil nu smutte over til min kæreste, og sove der til i morgen.
Aftenen står dog også på NV-rapport, som han skal hjælpe mig med. Dumme geogebra - det er ikke til at finde ud af ;D

Tschüss!

Get skinnier.

En rigtig øv-dag

 Jeg burde lære at opføre mig ordenligt.
I dag har jeg været oppe at diskutere med 5 af mine venner.. 2 af dem har jeg nu ikke længere kontakt med.
Det flot Nadia. Du så dygtig.
Jeg har intet imod en diskussion engang imellem - i hvert fald ikke hvis jeg ved, at jeg vinder den..
Men nogle af dem i dag ville jeg gerne have undgået. Øv med øv på.

Jeg var også til lægen (endnu en gang), for at få tjekket mine mavekrampe-anfald.
Endnu en gang fandt hun ingen årsag til smerterne, så nu bliver jeg sendt til en scanning af min nyre og milt.
Jeg håber, at de finder noget, selvom at jeg ikke har haft smerter siden sommerferien.. I hvert fald ikke de mest voldsomme..
Det kunne være super at slippe for dem! Ugh.

Dog er der da også sket noget godt i dag.
Jeg er næsten lige kommet hjem fra Viborg med min familie, hvor jeg fik en ny lækker vinterjakke!
Det er også begyndt at kunne ses, at mit hår vokser.. Hvis man så på det for et år tilbage, var jeg i hvert fald korthåret dengang.. Jeg er stadig, men ikke nær så meget!

- Jeg håber, at i andre har haft en bedre dag end mig. Tschüss!

One year ago.

For bare et år siden, var alting så anderledes. Jeg var helt anderledes.
Jeg har ændret mig meget siden, og jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, at det er i en god retning.
Jeg har mistet kontakten til min omgangskreds, jeg snakkede med dengang. De er ikke længere så stor en del af mit liv, som de var dengang. Jeg har fået en masse nye venner, og jeg har startet et nyt kapitel i mit liv.

Jeg kan dog blive trist, når jeg tænker tilbage på dengang.
Tænker tilbage på, hvilke fantastiske venskaber jeg havde, og at jeg kendte folk fra hele Danmark.
Jeg besøgte mine venner, næsten hver weekend, og de var hele min verden. De gjorde mig til den jeg var, og de har gjort mig til den jeg er i dag.
Jeg har lært at acceptere folk, ligemeget hvordan de ser ud. Jeg har lært at folk har deres forskelligheder, og at det kun gør dem mere speciel, end de allerede er.
Jeg er stolt af at have kendt dem, som jeg kendte ud og ind for et år siden.

Jeg snakker bl.a. om dem fra Sjælland.. Min "bror" William, og mine fantastiske venner Peter & Gustav.
Jeg snakker om Laura fra Tilst, og Anna fra Aalborg.. Jeg snakker om Sasha fra Fyn, og Michael fra Vandel..
^ De er bare nogle få af dem, som har gjort mig til den jeg er i dag. De er dem der har lært mig at acceptere alle mennesker, ligemeget hvordan de ser ud. De kan få mig til at savne den jeg var for et år tilbage.
Alle de venner jeg har haft her i livet, er intet mindre end fantastiske.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med dette indlæg.
Her på det sidste har jeg bare tænkt meget over Hvordan jeg er havnet her. Hvordan jeg er blevet som jeg er..
For et år siden, var alting så anderledes.. Piercinger, rocket musik og drenge med langt hår var en stor del af min hverdag.. Det er jeg vokset fra ~ sådan da..
Jeg har lært så meget af andre, og jeg håber, at de også har lært noget fra mig.

Min hverdag er nu gymnasiet, min kæreste og dem fra 1.C
Jeg er vokset fra så mange personer - endda dem jeg gik i folkeskole med sidste skoleår.
Jeg er blevet mere reserveret og privat.. Jeg har en mindre omgangskreds.. Jeg har lært at slappe af, istedet for at fare rundt hele tiden..
Jeg har ændret mig så meget, og på så mange punkter. Jeg var helt anderledes for et år siden.

Alt i alt har jeg altid været glad for mit liv, hele vejen igennem ~ Det er jo intet mindre end fedt ;)

- Tschüss!

De gamle tanker

I dag så jeg noget henne på skolen der gjorde, at jeg nu er begyndt at få nogle af de gamle tanker tilbage.
Jeg så, hvor mange af pigerne der var tynde. Hvor mange af pigerne der havde lange tynde ben, med mellemrum imellem lårene ~ Noget jeg altid har ønsket mig, men aldrig har haft. Jeg så, hvor mange af pigerne der gik med store sweatshirts, og stadig så tynde ud, på grund af deres ben eller ansigter.
Hvorfor er det ikke mig? Og hvorfor begynder jeg at tænke sådan her igen?

Jeg var endelig begyndt at slippe af med de tanker, og jeg ønsker ikke at have dem igen. Især fordi jeg ved, at jeg ikke kan gøre noget ved det.
Jeg har ingen former for overskud til motion lige for tiden. Dét at jeg er kronisk træt gør, at jeg bare må ligge i sengen, når jeg kommer hjem fra skole. Alt andet ville jeg ikke kunne holde ud.
Dog starter young action snart, og det gør at jeg da får rørt mig hver Mandag i et par måneder..
Men det er ikke nok.

Jeg burde begynde at løbe igen. Jeg burde begynde at danse igen. Jeg burde spise mindre, end jeg allerede gør. Jeg burde forbedre mig.

September.

September er først lige startet, og jeg glæder mig allerede til sommerferien.

Jeg må godt nok indrømme, at jeg er begyndt at værdsætte weekenderne en del mere efter, at jeg er startet heroppe på VG.

Denne weekend blev brugt på min søde kæreste og hans familie<3

I Fredags var vi i Tivoli Friheden i Århus, for at se Nik & Jay optræde. Det var min første rigtige koncert nogensinde, og det var Vildt! De synger fantastisk i virkeligheden, og så smed Jay jo også lige trøjen ;)

Om Lørdagen havde min kæreste og jeg huset for os selv, så dagen blev brugt på at sove længe, gøre lige hvad vi ville og spise os tykke i en masse usunde ting <3

Søndag blev brugt på at tage til Skive, da min kærestes onkel holdt fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var dog også glad for at komme hjem igen, da jeg simpelthen var så udmattet. 

- Er desværre blevet syg igen, så kæmper med hovedpine, halspine, snottet næse og en meget sløv krop :(

Rasmus sov også hos mig til i dag, og det var fantastisk at vågne op til ham, ved siden af mig.

Det var dog mindre fantastisk at vågne op til et vækkeur der larmede klokken 05:45.

~ Dagen i dag bliver også frygtelig lang. Har 4 moduler (fri klokken 15:00), hvor to af dem er naturvidenskab og matematik.. Øv med øv på. Derefter skal jeg til møde med min sagsbehandler, hvilket godt kan trække ud, så hvis jeg er heldig er jeg hjemme til spisetid omkring kl. 18:00..
Jeg har mest af alt bare lyst til at sove sygdommen væk. ååh uygrdfirfox.

Lige for tiden er min kalender simpelthen så travl.
Jeg har noget at lave hver weekend, og jeg skal sørge for at have tid til alle mine venner i hverdagene... + lektier.. + kæreste.........
I den kommende weekend skal Rasmus være hos mig, og noget af familien fra Fyn kommer på besøg, og så tager vi i Mønsted kalkgruber.
Næste weekend igen skal bruges på min bedsteven! Vi har ikke holdt en video-aften længe, så den weekend er sat af til det.
Så er der den første gymnasie-fest her D. 21, hvilket jeg glæder mig ufattelig meget til!
Så er der idræts-dag + min bedstevens fødselsdag D. 13 September.
Her på Lørdag har jeg 3-måneders dag med Rasmus.
D. 10 er der forældre-aften her på gymnasiet.
Jeg skal samle ind for røde kors i starten af næste måned.
Og sidst men ikke mindst, skal jeg ind og se enten Christian Fuhlendorff eller Anders Matthesen med Rasmus..

^ Sommerferie kom hid, og lad mig sove.