Enden på min blog

Jeg har haft denne blog i ca. 4-5 år og grunden til, at det hele startede var for, at jeg kunne få et pusterum fra min hverdag. Min blog var mit eget personlige univers hvor jeg kunne få alle mine tanker, oplevelser og drømme ud på skrift, uden at føle mig hæmmet af hvad andre mente om det jeg skrev. Denne blog har været min egen personlige dagbog, og den har hjulpet mig gennem rigtig mange ting.
Jeg er nu nået til det punkt i mit liv, hvor jeg føler mig 100% tryg. Jeg har ikke længere brug for at skrive i min blog, og som nogen af mine "faste læsere" nok også har lagt mærke til, så er der begyndt at gå meget lang tid mellem mine indlæg. Kort sagt; Jeg kan sagtens klare mig uden at skrive om mine problemer.
Jeg har nydt at skrive alle mine indlæg i fulde drag, men på et tidspunkt skal det også stoppe. Jeg kan ikke blive ved med at skrive det ene indlæg efter det andet om hvor godt det går - For der er ærlig talt ikke rigtig noget, jeg kan brokke mig over. Der er selvfølgelig småproblemer som alle mennesker har, men det er ikke noget jeg ikke kan klare selv. Jeg er blevet ældre og klogere.

Jeg vil gerne sige tusind tak til mine 79 faste læsere som har fulgt mig via. deres google konto gennem de sidste 4-5 år, og jeg vil selvfølgelig også sige stort tak til alle de andre der har fulgt min blog og læst mine blogindlæg, hver gang jeg har haft skrevet et nyt indlæg. Alle jeres rosende og söde kommentarer her på blogspot og også på facebook har hjulpet mig igennem en masse episoder i mit liv, og I er intet mindre end helt fantastiske! Tusind tak for jeres støtte & tak for, at I har gidet at bruge tid på at læse om mit, til tider, kedelige liv ;)

- En masse kærlighed, kram og kys herfra!

// Nadia Nielsen - Over and out (for the last time)

Workout challenge!

For omkring 3 uger siden sagde jeg til mig selv; "Jeg vil se hvordan jeg vil blive påvirket, hvis jeg trænede hver dag i en hel uge" - Kort sagt; Jeg udfordrede mig selv, og det kan man jo ikke sige nej til.

For en uge siden valgte jeg så at begynde - Jeg skulle egentlig være startet om mandagen, men da jeg var i Aalborg måtte jeg vente til om tirsdagen. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle skrive mine tanker ned om morgenen, efter træning og om aftenen + Jeg skulle holde styr på, hvad jeg spiste i løbet af dagen.
- Formålet med denne challenge var ikke at tabe mig eller forventninger om at se bedre ud efter en uges træning - Formålet var at se, om jeg rent faktisk kunne gøre det; Om jeg kunne få mig selv til at bevæge mig hver dag. Jeg ville finde ud af om jeg ændrede holdning omkring dét at træne (Jeg er meget doven anlagt, så det kunne jo være nice, hvis jeg blev helt dope på det), og jeg ville finde ud af om jeg ville få det bedre med mig selv, hvis jeg dyrkede bare lidt motion hver dag.

Der har været nogle dage hvor jeg tænkte "Fuck alt aaaah jeg bliver bare tyk nu", og så har der været nogle dage hvor jeg tænkte "Jeg burde fandme være med i et maraton. For saaaatan da jeg er lækker". Humørsvingningerne har været ekstreme og til tider har jeg endda glemt formålet med den (til tider) latterlige challenge - Men jeg kom igennem det, og jeg har aldrig været mere stolt!

                                             Hvis jeg kan gøre det, så kan alle gøre det.


Dag 1 - Tirsdag D. 25 Juni 2013
Morgen; Jeg følte mig ikke ekstrem klar til at træne, men jeg var heller ikke ligefrem uoplagt. Jeg havde den samme følelse i kroppen som jeg altid har, når jeg skal til at træne; "Det fint nok. Det skal nok gå. Det skal bare overståes". Jeg har allerede nu tvivl omkring hvorvidt jeg klarer denne challenge - Men jeg skal!
Mad; Yoghurt og mit sædvanlige tyggegummi til busturen. Jeg burde virkelig spise noget mere inden træning.

Efter træning; Jeg følte mig mere frisk, men også en smule irriteret, da jeg ikke gav mig 100% ved konditions-træningen. Hvis jeg ikke tager mig sammen i morgen, straffer jeg mig selv ved at rulle mig i græs. Fuck allergi.
Mad; Rugbrød.. Jeg hader rugbrød.

Aften; Klokken er 01:21 og jeg er sulten efter usunde ting. Fuck ejer jeg virkelig ikke en smule fornuft? Træning i morgen lyder helt grotesk, da min mp3 er gået i stykker, og jeg skal træne alene. This is just fantastic! Jeg tror jeg vil gøre hovedrent på mit værelse i morgen - Det får man vel også motion af?
Mad; Jeg åd kartoffelkugler til aftensmad og nutella-madder da jeg kom hjem fra fest. JEG HAR SYNDET

Dag 2 - Onsdag D. 26 Juni 2013
Morgen; Jeg er stået meget sent op (13:32), så at tage til Viborg for at træne virker helt uoverskueligt, da jeg ikke gider at sidde 30 minutter i bus derop og så 30 minutter i bus for at komme hjem igen. Ugh dovenskab på højeste plan. Mit humør skifter hver halve time; Så vil jeg træne - Så afskyr jeg træning - Så er det ikke så slemt at tage til Viborg at træne - Så er busser en opfindelse fra helvede. Aaaah this is hard motherfuckers. Tror dog bare, at jeg træner hjemme i dag. Jeg vil løbe en tur og hvis det ikke er nok, cykler jeg også et par kilometer, og så er der styrketræning! Den har jeg intet problem med at komme igennem! Men kondi først... Kondi først.. Fuck.
Mad; Yoghurt.. Living the wild life.

Efter træning; Jeg har det pisse godt med mig selv - Jeg har ikke været ude og løbe en tur i flere måneder, da jeg plejer at holde mig til løbebåndet i træningscentret, og jeg kunne (fandme!!!) alligevel løbe 5 kilometer! Ugh det føles godt. Og styrketræningen bagefter var også fabulous! Damn this is good.
Mad; Rugbrød og en banan. Igen; Fuck rugbrød.. Nej vent. DER ER FRIKADELLER PÅ. NU ELSKER JEG RUGBRØD.

Aften; Jeg er træt og fuld. Hvad er træning?

Dag 3 - Torsdag D. 27 Juni 2013
Morgen; Jeg er meget neutral omkring træning i dag. Jeg bliver ikke skræmt eller behaget ved tanken, så ja... Jeg er måske stadig lidt bagstiv.. heheheh. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal finde på at lave. Lige nu er jeg på vej hjem fra Viborg, så gider ikke at tage herop igen for at træne, men vejret er lort, så hvordan skal jeg træne derhjemme? Ohmygod first worlds problem. Styrke er dog let nok, men hvad med kondi? aaaaah dilemma.
Mad; Rundstykker bitches!!! Simon havde nemlig fødselsdag og han var så söd, at lade mig sove hos ham. hehehehe.

Efter træning; Jeg valgte at løbe en tur på små 3km, da jeg ikke kunne mere end det. Mine muskler i benene og maven er begyndt at gøre rigtig ondt efter kun 3 dages træning, så jeg føler mig en smule handicappet når jeg løber - men jeg gjorde det, og jeg har det skønt! Mangler dog stadig at lave lidt styrketræning, men arbejder nok kun med armene i dag, da maven er udmattet. Hahahah HVOR ER MIN SIXPACK.
Mad; Nutella-madder. Yeeeeah.

Aften; Jeg kan ikke længere huske formålet med denne challenge. Det bliver nok overskygget af mine ekstremt ømme mavemuskler. Hvordan skal jeg dog klare mig i morgen? Og dette er kun dag 3.
Mad; Majs, æbler og kartofler.

Dag 4 - Fredag D. 28 Juni 2013
Morgen; Jeg tror, at jeg må droppe min kondi i dag, da mine ben er ved at gå i krampe hver gang jeg bevæger mig. Måske skulle jeg tage udstrækning lidt mere seriøst? Man bliver jo også smidig af det. hehehe. Jeg vælger dog nok stadig at gå en lang tur senere i dag. Det skader vel ikke? Men jeg er frisk på en masse styrketræning!! Jeg vil være øm i morgen!!! Humørsvingninger man.
Mad; Yoghurt.

Efter træning; Jeg fik lavet en masse nye øvelser for både mine arme og min mave, så jeg håber, at jeg er godt øm i morgen. Ellers har jeg ikke trænet hårdt nok!! Seriøst hvor får jeg pludselig alt den energi fra? KUNNE LØBE ET MARATON. Men nøjes med en bette gåtur senere. hehehe.
Mad; Hjemmelavet burger jaaa.

Aften; Klokken er 03:13, så vil egentlig ikke betragte det som aften, men what the heck! Jeg fik gået en tur på 5km med min ven Rasmus, og det har været skønt ikke at skulle smadre mig selv med kondi i dag! Dog ved jeg, at jeg skal i gang igen i morgen og tanken gør mig æ' glad. Overvejer at tage til Viborg for at træne i træningscentret, men jeg ved godt, at det bare bliver ved overvejelser. Måske burde jeg bare løbe igen. Ugh fuck alt.

Dag 5 - Lørdag D. 29 Juni 2013
Morgen; Træning? Meh. Jeg gider intet i dag. Jeg gider ikke at spise, jeg gider ikke at tage til fest i aften og jeg gider da slet ikke at træne.. Jeg gider ikke engang at spille Sims3 - Så det er ret voldsomt.
Mad; Rice krispies jaaa.. Ok endte med at spise coco pops i stedet for.

Efter træning; Jeg havde det fantastisk efter - Også selvom at jeg kun løb små 3km, og ikke trænede så hårdt igennem da det kom til styrketræning. Men det er ligemeget - Det er altid skønt efter!
Mad; Spaghetti bolognese.

Aften; Klokken er 00:04 og jeg er på vej hjem fra fest. Jeg sagde til mig selv inden jeg tog afsted, at jeg ikke ville drikke da det ville gå ud over min træning, men jeg fik da alligevel hældt lidt indenbords. Men det er ligemeget - Jeg hyggede mig!! heheheheheh glæder mig til træning i morgen OG JEG ER TRÆT OHMYGOD er i puttehumør. Jeg har lidt kvalme, men jeg vil spille Sims3. Træne i morgen jaaa!!!
Mad; M&M's heheheh

Dag 6 - Søndag D. 30 Juni 2013
Morgen; Jeg er egentlig helt frisk på en løbetur, men så igen... Det er så kedeligt. Puha nej da. Har dog også fået tilbuddet om at gå en laaang tur i dag, men det kan ikke rigtig gøre op for løb og mine ben er egentlig ikke ømme - Det er nok mere mine arme- og mavemuskler der er smadrede. Jeg skal bare tage mig sammen, skal jeg! Så fokus på kondi - Ikke styrke! Som jeg dog kan lave aftaler med mig selv, når jeg skriver disse updates. Hahah.
Mad; Guldkorn... mmmmh.

Efter træning + aften; Jeg er en skændsel. Jeg gik blot en tur på 5km og lavede intet styrketræning. Det er anden-sidste dag af min challenge og jeg føler, at jeg har fejlet. Men som en god ven konstant citerer fra Batman; "Why do we fall? So we can learn to pick ourselves up again". Der er en dag igen i morgen og endnu én efter det. I'll be alright. Men eh.. Lige nu gør tanken om træning mig træt, så måske skulle jeg bare sove - Klokken er trods alt også 02:16.. Altså.
P.S; Der var en edderkop på mit værelse lige før, og nu er den væk. Jeg kender pludselig til karate og at løbe 10km uden stop, hvis jeg vågner op ved, at den kravler på mig. Det er dog ikke en træningsmetode jeg vil foreslå til andre. Fuck.

Dag 7 - Mandag D. 1 Juli 2013
Morgen; Sidste dag!!! Og så regner det selvfølgelig. Jeg er en stor modstander af regn, så lige nu sidder jeg og tænker over metoder jeg kan træne kondi på, indenfor. Jeg har i hvert fald slet ikke lyst til at gå ud i dette vejr, men ellers er jeg game på ret meget andet. Jeg skal bare træne igennem i dag. Wooo!!!
Jeg steg forresten også op på vægten her til morgen - For første gang siden jul.. Og jeg har satme tabt mig! Det kan godt være, at jeg har kunne se og mærke på mig selv, at jeg har tabt mig, men det er nu også rart når vægten siger det. Jeg havde dog ikke regnet med det, da jeg er begyndt at blive en smule muskuløs (I hvert fald mine ben), og da muskler vejer mere end fedt, havde jeg forventet en vægtstigning. Men det kommer vel om nogle måneder! Jaaaa.
Mad; Der er så meget godt at vælge mellem; Yoghurt, boller, coco pops og guldkorn. Det bliver nok en blanding af boller og coco pops. Er sulten hehehehe. Og sund.

Efter træning; Fuck fuck fuck fuck.. Jeg får en gæst på besøg her senere i dag og jeg troede, at han først kørte fra Aalborg omkring 17-tiden, men han er her åbenbart kl 17! Så jeg fik ligepludselig meget travlt, og jeg nåede kun at træne maven, ryggen og lidt kondi. Aaah this is not good - Fik slet ikke trænet igennem! Og så lige den sidste dag.. Øv.. Men skriver nok ikke noget i aften, så dette er min sidste update! Woowoowoo


Når jeg sidder og kigger tilbage på den sidste uges træning kan jeg udmærket godt se, at det ikke just var en god idé. For det første blev min krop helt ødelagt allerede på 3-dagen, da jeg ikke holdt nogle pauser fra træningen. Så jeg har nu lært vigtigheden af nogle dages pause i stedet for at tro, at man kan træne som en vild pumper hver dag. Jeg kan også se, at jeg langsomt mistede lysten til at træne som dagene gik, men jeg blev langt mere positiv omkring mig selv - og også alt andet! Det er helt klart et selvtillids-boost for éns psyke at træne ofte, men det er ikke altid sundt for kroppen, så jeg må lige finde den gyldne middelvej. Jeg har også endnu en gang fået et bevis på, at man ikke nødvendigvis skal spise utrolig sundt for at tabe sig en lille smule, få en bedre kondi og generelt bare have det godt. Jeg elsker mad for meget til at skulle spise sundt hele tiden, så jeg spiser lige hvad jeg vil - Og man kan i de fleste tilfælde tillade sig det, hvis man også bare træner ved siden af.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere positivt indstillet overfor træning, da jeg jo har erfaret op til flere gange den sidste uges tid, at jeg altid har det fantastisk bagefter. Nu skal jeg bare ud og løbe mindst. 3 gange om ugen i hele Juli måned, da jeg ikke kan komme til Viborg grundet et udløbet buskort - Så træningscentret er ikke en mulighed de næste mange dage i hvert fald. Jeg må hellere holde min nye kondi ved lige, og så skal det hele jo nok gå! Ih dog.

Ren frygt

Jeg tror slet ikke, at folk forstår mig når jeg siger, at jeg frygter matematik-eksamen.
Det er ikke bare en normal nervøsitet eller en uro i maven - Det er virkelig ren frygt.
Jeg plejer aldrig at være nervøs inden en eksamen; Som i virkelig, aldrig. Men for denne eksamen har jeg været nervøs siden sidste fredag - Det er en helt uge før jeg overhovedet skal op! Jeg kan slet ikke holde det ud.

- Siden 2. klasse har jeg haft voldsomt svært ved matematik.
Jeg stod af hver gang det drejede ind på noget logisk, og det krævede virkelig lang tid og mange forklaringer før jeg forstod selv det mest simple regnestykke. Jeg var langsomt-opfattende når det kom til matematik, og jeg var ufattelig langt bagude med hensyn til lektier, da jeg simpelthen bare valgte at give op.
Jeg har modtaget ekstra hjælp fra "de gode elever", jeg har haft en støtte-lærer som skulle lære mig de helt basale ting som division og brøker og jeg er krøbet igennem så mange smuthuller, da min matematik-lærer fra folkeskolen vidste, hvor meget en dårlig karakter kunne ødelægge mit humør (Voldsom-stræber.dk).

- Gennem 8-9. klasse var jeg igennem en del undersøgelser, som viste, at jeg havde fået en del skader på mit "logiske center" i hjernen på grund af nogle voldsomme episoder tidligere i mit liv. Det var simpelthen ikke fordi, at jeg var dum, at jeg ikke kunne finde ud af matematik - Men fordi at min hjerne simpelthen ikke havde "evnen" til at tænke logisk. De mest simple ting skulle jeg bogstavelig talt have fortalt ned til mindste detalje. Hvis læreren sagde til mig "Jamen sådan er det jo bare. Det er logisk"; Så kunne jeg stå og se fuldstændig forvirret ud, fordi det ikke "bare var logisk" for mig - Hvis det ikke havde en bestemt form for sammenhæng, så stod jeg helt af.
Det frustrerede mig grænseløst, at jeg ikke kunne gøre noget ved mit problem, men på samme tid gav det mig en vis form for lettelse at vide, at jeg i det mindste ikke kunne gøre for det.
Jeg er bare ikke skabt til at tænke logisk - Lever jeg op til min hårfarve? Apparently I do.

- I 9. klasse begyndte jeg at ændre min syn på matematik. Jeg nægtede simpelthen at komme ud af folkeskolen med en dårlig eksamens-karakter. Så min støtte-lærer og jeg lagde en plan for, hvordan jeg hurtigst muligt lærte stoffet, der kunne dukke op i en skriftlig matematik-eksamen.
Jeg var så grænseløst lykkelig da jeg endte med at få 4 i skriftlig og 4 i mundtlig matematik, da jeg gik ud af 9. klasse. Jeg kunne simpelthen ikke beskrive den glæde jeg følte og jeg lovede mig selv, at jeg ville prøve at holde en vis form for fokus gennem gymnasie-tiden.
Jeg skulle vise alle, at jeg sagtens kunne forbedre mig!

- Da jeg startede i 1.G fik jeg tildelt en mentor og min matematik-lærer blev informeret om, at jeg havde en del problemer når det kom til matematik. Det første halve år fik jeg også 00 i alle mine matematik-afleveringer og mit mod på, at alt nok skulle ende godt, blev pludselig mindre og mindre.
I starten af dette år valgte jeg så at begynde i lektie-café hver gang jeg havde en matematik-aflevering for. Pludselig fik jeg en masse 10- og 12-taller, men jeg følte stadig ikke, at jeg havde fortjent det, selvom at det var mig der havde regnet stykkerne ud. Jeg var overbevist om, at det var de lærere der hjalp mig i lektie-caféen, som gjorde, at jeg fik så gode karakterer, men da jeg for nogle måneder tilbage havde en årsprøve i hele pensum i matematik, og derfor var tvunget til at arbejde alene, så fandt jeg ud af, at jeg ikke var helt så dum som jeg gik og troede;
Jeg fik (fucking) 7!!!!

- Det var en kæmpe sejr for mig - Jeg havde rent faktisk lært noget ved, at der var nogen der sad og hjalp mig hele tiden i lektie-café; Det var ikke bare dem der sad og lavede mine ting, men mig selv der havde lært at tænke mere logisk! Før i tiden kunne jeg kun få 00, og efter 6 måneder kunne jeg få 7! Min glæde var direkte ubeskrivelig og jeg var overbevist om, at jeg sagtens ville kunne klare mig gennem livet med bare dette 7-tal!
Nogle måneder efter "mit store 7-tal", blev års-karaktererne for de afsluttende fag, skrevet ind på lectio. 7 i skriftlig og 7 i mundtlig matematik - ALL OF MY WHATS?! I halvårs-karakter havde jeg fået 02 i begge ting, og nu fik jeg pludselig 7! Jeg var fuldstændig mundlam, og jeg ringede nærmest grædende op til min mor bare for at fortælle hende, at jeg havde fået hele to 7-taller. Alle mine 12-taller i de andre fag kunne ikke måle sig med de 7-taller jeg fik i års-karakter i matematik.
Det var ren lykke.

- Da jeg fandt ud af, at jeg skulle op i mundtlig matematik, begyndte jeg ærlig talt at græde. Jeg havde så inderligt håbet på, at jeg skulle op i musik, men nej; Jeg trak det korte strå og skulle igennem 40 minutters matematik-helvede. Jeg har prøvet at forholde mig positiv ved tanken om, at jeg skulle op i matematik, men i fredags begyndte nerverne og uroen at komme. Bare natten til i dag havde jeg 10 mareridt om (fucking) matematik-eksamen; You better believe me when I tell you, that I am fucking nervous.
Allerede nu sidder jeg og småryster med mine hænder, jeg har en irriterende hjerte-banken og jeg har mest af alt bare lyst til at forsvinde. Jeg lider ikke af eksamens-angst - Det er ikke dét der er problemet.. Det er tanken om, at jeg skal til en mundtlig matematik eksamen. Tanken om at jeg skal trække mellem 11 forskellige spørgsmål og fremlægge om et af emnerne. Tanken om at jeg helst skal kunne snakke frit og svare på min lærers spørgsmål. Tanken om at jeg kan forberede en fucking kick-ass disposition, men derefter fejle noget så grusomt, når læreren spørger ind til emnet. I'm so screwed.

Så når jeg siger, at jeg frygter matematik-eksamen, så er det virkelig ren frygt.
Ren frygt fordi jeg er blevet stemplet som "dum", når det kommer til at tænke logisk.
Ren frygt fordi at det er det eneste fag jeg er så grænseløst usikker på.
Ren frygt fordi jeg er en helt ekstrem stræber, der er vant til at få 10 og 12 i andre fag.
Ren frygt fordi jeg føler mig direkte hæmmet i at kunne tale frit om et emne
Ren frygt fordi det er matematik.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tro på mig selv og have en enorm selvtillid, som jeg har ved de andre fag; Men det har jeg bare ikke. Det hele er væk, og tilbage sidder frygten. Jeg krydser fandme fingre for, at jeg ikke bare begynder at græde, så snart jeg træder ind i eksamens-lokalet i morgen. Fuck.

Det må ikke være rigtigt!

1.G er snart slut, og jeg er derfor ikke længere en "sølle sut".
Jeg ser nu mig selv som en rigtig gymnasie-elev, og jeg kan ikke være mere lykkelig over den tanke! I starten af året var jeg blot forvirret og usikker på mit valg om gymnasiet og jeg havde ingen forestillinger om, at jeg ville betragte VG som mit andet hjem; För helvet jeg elsker det sted og alle de mennesker der går der <33333
Jeg er nu i gang med mine eksamener og årsprøver, og om nogle måneder er jeg officielt en 2.G'er. Det hele virker ligepludseligt meget mere seriøst og jeg tror næsten, at tanken behager mig. Hvem vil ikke gerne tages seriøst?
 I know I do.

Dog bryder jeg mig heller ikke om, at 1.G allerede er ved at være slut. Hvor blev alle de måneder af? Hvordan kan der blive proppet så mange minder og oplevelser ind i det korte stykke tid? Hvorfor holder jeg allerede så forbandet meget af mine venner? Jeg er ude i stand til at styre mine følelser for det sted (Der kom min poetiske side lige frem), og jeg hader tanken om, at jeg "kun" har 2 år tilbage på denne fantastiske skole. Det må ikke være rigtigt!
Tanken knuser mig jo næsten; Jeg har simpelthen gjort VG og mine venner til en for stor del af mit liv til, at jeg bare skal slippe dem om 2 år. Puha det er nok det sidste jeg har lyst til.


I dag var jeg hurtigt oppe på min skole for at trække min tekst til tysk mundtlig årsprøve, som finder sted i morgen. Jeg var så over(fucking)heldig at trække teksten "Christiane F: Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" - Jeg har set den film mindst 10 gange, og at jeg nu får den som tekst gjorde jo bare det hele nemmere! Teksten har egentlig også været super nem at forstå, så allerede efter 4 timer var jeg færdig med min disposition og med at skrive ordret, hvad jeg skulle sige til eksamen. Derefter øvede jeg mig så på at huske det hele i hovedet, og den mission har jeg nu også nået. Jeg er sikker på, at den eksamen nok skal gå fantastisk; Især når man har så stor en kærlighed for det tyske sprog, som jeg har ;)))
På grund af mit hårde arbejde valgte jeg at forkæle mig selv, ved at købe nye plugs til mine ører. Jeg har bestilt to "Pug-plugs", og jeg elsker dem! Jeg sværger - Hvis én dreng købte noget til mig med en mops på, så ville jeg græde af glæde. *hinthint*. Ohmygod dette er selvforkælelse x1000. Fucking 100p.

Anywhore; Kender I de der indre diskussioner, man kan have med mig selv?
"Jeg er egentlig ret glad for det der.. MEN SÅ ER DER DET DER SOM IRRITERER MIG.. Men det der er egentlig også ret godt! MEN SÅ ER DER DEN DER TING JEG VIL SLÅ IHJEL"..
Yeaaah - You get the idea.
Sådan nogle har jeg mange af med mig selv for tiden. Jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for, om jeg er glad eller ej. Jeg tror egentlig, at jeg er glad nok, men jeg føler bare, at jeg viiirkelig mangler et eller andet, som lige giver mig det sidste skub. Jeg har virkelig ikke den fjerneste anelse om, hvad det kunne være, så det ender egentlig bare ud i, at jeg diskuterer med mig selv.
Det er næsten voldsomt, så intelligent jeg kan lyde.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Ingen aggressivitet

Aaaah jeg er simpelthen for fucking söd hele fucking tiden!
Hvorfor bliver jeg ved med at give folk chancer og tilgive dem, selvom at jeg udmærket godt ved, at det kommer til at gå galt hver gang?! Er der noget galt oppe i mit hoved? Aaaah sker der for alt her i livet. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at blive sur og aggressiv? Der er ingen aggressivitet inden i mig. UGH!!! Ohmygod JEG SVÆRGER, hvis jeg kunne blive sur, SÅ GIK DET DA GODT NOK OGSÅ HELT GALT! For søren da også, åååååh hvad er der galt med mennesker i dag altså. Hvorfor forventer de, at jeg vil sætte ALT min tid af til dem?! Tror I, at I er mega specielle eller hvad?! Nej, det er ikke - For så havde jeg jo nok selv spurgt, om jeg ville se jer! aSDFGHJKL ohmygod og så bliver I sure på MIG, fordi jeg ikke liiiige har tid til at se jer - Ja, jeg undskylder da MANGE GANGE for, at jeg har et par eksamener og årsprøver jeg liiige skal igennem først; Herre fucking jesus kristus altså - Hvor vigtig tror du lige du er? Forventer du, at jeg dropper mine aftaler for din skyld? For søøøøøren da også det er GROTESK det her. iiiiih mærk min vrede OVER TEKST. sku', fuck, for søren, satans, bumbum AAH.


^Det skulle jeg simpelthen lige ud med. Som I kan se, så er jeg rigtig dårlig til ord, så jeg kan simpelthen ikke forklare mig ordenligt. Jeg måtte bare ud med det, fordi NOGEN MENNESKER BARE ER.. fdhidgioc det kan bare ikke beskrives. For søren da også det er rent humbug.
Og for at det ikke skulle være nok, så kan jeg heller ikke spise DUMLE KARAMELLER, da de sidder fast i min tungepiercing - Hvad er dette dog for en GRUSOM verden vi lever i? ÅH.
Der er forresten også en edderkop der har bosat sig ved min seng, SELVOM AT JEG STØVSUGEDE I TORSDAGS?!?!? 'Amen helt ærligt altså!!!

Jeg fucking hader fluer og matematik. Aaaaah.

Gå nu i seng, Nadia

                                                                   Jeg er træt;

• Af drama 
• Af løgne 
• Af rygter 
• Af pigefnidder 
• Af lektier og afleveringer 
• Af visse menneskers ansigter
• Af sygdom 
• Af venskaber man føler er ved at forsvinde 
• Af min kedelige hverdag 
• Af at jeg ikke kan være 100% ærlig om, hvad jeg går rundt og laver, da jeg så vil modtage skuffelser, forargede blikke og sure miner
• Af at føle, at jeg ikke længere har styr på mit liv
• Af at jeg bliver irriteret over de mindste ting, såsom at folk skriver "Hvis jeg får den der trøje/de der sko/whatevs, så bliver jeg lykkelig!" Materielle ting skaber ikke lykke - Hold din k***
• Af at jeg evigt og altid er udmattet i mit hoved, og at jeg ikke kan finde ro
• Af at jeg skal fremlægge i musik i morgen, men jeg har ikke forberedt noget endnu
• ^At små problemer som dette, rent faktisk ødelægger mit humør
• Af at jeg bogstavelig talt ikke har noget sommertøj; Og jeg har bestemt heller ikke nogle penge
• ^Materielle ting skaber ikke lykke - Husk det nu, Nadia.
• ^^Hold kæft hvor er jeg dobbeltmoralsk til tider

     - Jeg er bare træt. Hvor er min faste klippe? Min ro? Den eller Det jeg kan støtte mig til? Hvor er den ekstreme lykke jeg havde for nogle måneder siden? Hvor er mit overblik og min tro på, at alting nok skulle gå? Jeg burde købe en kat.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Call me old fashioned

Ved I hvad jeg savner?
En kedelig, gammeldags, romantisk og söd dreng.


-Én der vil holde døren for dig, og lade dig gå først ud. Én der vil bruge flere timer på at høre om dine drømme, håb, din tro og alt det du gerne vil opleve. Én der kommer op og overrasker dig med et kram bagfra. Én der skriver 'Godmorgen' og 'Godnat' hver dag. Én der sender söde beskeder i løbet af dagen. Én der simpelthen ikke kan lade vær' med at give dig komplimenter. Én der vil lytte til dine problemer hver gang alle de små problemer bliver til ét stort problem. Én der vil arrangere små hyggelige ture ud til vandet, ud og se på stjerner eller noget så klassisk som biografen eller en restaurant. Én der brænder så meget for noget, og som så gerne vil have, at du kan lide det samme, så de bruger evigheder på at fortælle om det, og du kan se passionen i deres øjne. Én der vil nusse dig i søvn, bare fordi det gør dig glad. Én der kan se, hvornår du har haft en dårlig dag og som ved, hvordan de skal tackle det. Én der kysser dig på panden og hvisker söde ord i dit øre. Én der pusler om dig, når du er syg. Én der ved hvor din grænse er, og som bliver ved med at drille dig til du er ved at blive lettere irriteret, og så gør de det hele godt igen med et kys. Én der vil lave mad til dig, ligemeget hvor dårlige de er til det. Én du fanger i at kigge på dig hele tiden. Én der vil give dig noget så klassisk og sukkersödt, som blomster. Én der kan se en fremtid i 'Jer to'. Én du kan være dig selv 100% med og som du kan mærke, kan være sig selv 100% sammen med dig. Én der er villig til at se alle dine yndlingsfilm, hvis du også ser deres. Én der kan smelte dit hjerte bare ved at smile til dig. Én der kan bruge en hel dag i sengen på at se jeres yndlingsserier, spise en masse mad og game, men som også kan finde ud af at tage dig med ud og opleve noget. Én der siger ting som "Når vi engang bliver gamle nok, skal vi...." Én der vil vise dig frem til hans venner med stolthed. Én der finder gamle billeder af dig på Facebook, og som altid skriver en söd og flabet kommentar til det. Én der viser, at han rent faktisk er interesseret i dig.
Én der vil gøre dig til hele hans verden.


Kald mig gammeldags, men det er sådan noget jeg elsker. Nogen vil måske synes, at det hurtigt kan blive for meget og direkte irriterende, men jeg elsker det, hvis det er i de rigtige mængder.
Jeg kræver ikke alle disse ting; Det er bare de ting der får mig til at falde i svime over en dreng. Jeg har evigt brug for bekræftelse, og hvis en dreng ikke kan finde ud af at give mig det, føler jeg mig fuldstændig magtesløs og som om, at jeg ikke har noget som helst at skulle have sagt. Jeg har brug for et eller andet tegn på, at jeg er god nok. God nok til dem & god nok generelt.
Ugh. Give me some romance.

// Nadia Nielsen. Over and out.