søndag den 14. juli 2013

Enden på min blog



Jeg har haft denne blog i ca. 4-5 år og grunden til, at det hele startede var for, at jeg kunne få et pusterum fra min hverdag. Min blog var mit eget personlige univers hvor jeg kunne få alle mine tanker, oplevelser og drømme ud på skrift, uden at føle mig hæmmet af hvad andre mente om det jeg skrev. Denne blog har været min egen personlige dagbog, og den har hjulpet mig gennem rigtig mange ting.
Jeg er nu nået til det punkt i mit liv, hvor jeg føler mig 100% tryg. Jeg har ikke længere brug for at skrive i min blog, og som nogen af mine "faste læsere" nok også har lagt mærke til, så er der begyndt at gå meget lang tid mellem mine indlæg. Kort sagt; Jeg kan sagtens klare mig uden at skrive om mine problemer.
Jeg har nydt at skrive alle mine indlæg i fulde drag, men på et tidspunkt skal det også stoppe. Jeg kan ikke blive ved med at skrive det ene indlæg efter det andet om hvor godt det går - For der er ærlig talt ikke rigtig noget, jeg kan brokke mig over. Der er selvfølgelig småproblemer som alle mennesker har, men det er ikke noget jeg ikke kan klare selv. Jeg er blevet ældre og klogere.

Jeg vil gerne sige tusind tak til mine 79 faste læsere som har fulgt mig via. deres google konto gennem de sidste 4-5 år, og jeg vil selvfølgelig også sige stort tak til alle de andre der har fulgt min blog og læst mine blogindlæg, hver gang jeg har haft skrevet et nyt indlæg. Alle jeres rosende og söde kommentarer her på blogspot og også på facebook har hjulpet mig igennem en masse episoder i mit liv, og I er intet mindre end helt fantastiske! Tusind tak for jeres støtte & tak for, at I har gidet at bruge tid på at læse om mit, til tider, kedelige liv ;)

- En masse kærlighed, kram og kys herfra!

// Nadia Nielsen - Over and out (for the last time)

1 kommentar:

  1. Hejsa har du mulighed for at chatte ? Har noget rigtig godt at fortælle dig :-)

    SvarSlet