Herre Jesus da

I går havde jeg en vild dag.. En vildt forfærdelig dag.
Dagene op til Mandag havde det gjort så ondt (sværger det føles som IIILD), når jeg tissede (er yderst charmerende - det ved jeg godt), og jeg tænkte, at jeg nok var ved at få blærebetændelse. Jeg fortalte det til min mor, og hun sagde, at vi lige skulle vente og se, hvad der skete.. Senere på dagen kom der så blod ud, mens jeg tissede, så min mor ringede hurtigt til vagtlægen, og vi kørte afsted med det samme.
Oppe ved vagtlægen skulle jeg tisse i en kop (ew), og så ville de lave en analyse af mit.. ja.
Lægen gav mig så noget pencillin, som helst gerne skulle hjælpe, og prøven blev sendt til videre analyse på et laboratorium. Hvis smerterne og blodet fortsætter skulle jeg kontakte egen læge, og høre om prøverne viste noget andet.. Hvis jeg er rigtig uheldig, har jeg nyresten, og jeg skal bare IKKE tisse en skide sten ud. av for hulan.
Her i dag blev jeg så nød til at droppe første modul, da smerterne var ulidelige, og jeg skulle vente til pencillinen ville virke.. Så tog jeg så afsted til 2. modul, da jeg skulle have AP/Latin-eksamen, som egentlig gik ganske glimrende! Havde dog også øvet mig som en psykopat i går og i morges, så jeg var da godt forberedt!.. Jeg prøvede at blive til de sidste moduler, men midt inde i 3. modul blev jeg nød til at gå, da det hele var blevet værre.. Jeg håber virkelig ikke, at jeg har nyresten, for så vil jeg skuda' besvime på toilettet, og det er bare not-cool for den der finder mig siddende der med tårer trillende ned af kinderne og et smertens-ansigt. haha.

Anywhore; Jeg føler mig så stresset lige for tiden.
Denne weekend skal jeg bare i gang med tysk-stil og novelle-analyse, da jeg skal aflevere det om 6 dage, og så skal jeg jo også lige til 70'års fødseldag og alt det der pjat.
Næste weekend tager mine forældre til Berlin, og det er selvfølgelig også den weekend, hvor Sofia & jeg holder fødselsdagsfest for klassen, og jeg har halvårsdag med Rasmus, så vi skal ud og spise og hele molevitten! Jeg kommer til at bruge flere penge, end jeg selv ejer, og så gør tanken om min snarlige fødselsdag mig glad. Penge<3
Jeg ser bare frem til jul, ferie og nytår, så jeg kan tillade mig at slappe lidt af igen!^

~ Ha' en god Tirsdag aften : ))

Bliv voksen

Jeg vil gerne starte dette indlæg med at sige, at jeg ikke prøver på at sætte nogen i dårligt lys. Jeg "hater" ikke på nogen, og dette er egentlig bare min mening om nedenstående emne.


Mine forventninger til gymnasiet var/er;
-Flere lektier & afleveringer.
-Lange dage.
-Stress.
-At være meget punktlig omkring, hvornår ens afleveringer skal afleveres.
-At få nogen fantastiske venner der vil vare i rigtig lang tid.
-Få testet ens personlige grænser for, hvad man kan holde til.
-Finde ud af, om det virkelig var/er noget for mig.
 ^ osv osv.
 ~ Kort sagt - Så har jeg haft en del forventninger til gymnasiet, og én af dem vil jeg gerne skrive om her på min blog, da jeg føler at nogen "misbruger" det.. Jeg bliver nød til at få mine frustrationer ud.

"At være meget punktlig omkring, hvornår ens afleveringer skal afleveres."
^ Dette har altid været en selvfølge for mig - Ens afleveringer skal afleveres til tiden.
Og jeg tænkte, at når jeg kom i gymnasiet, ville det selvfølgelig blive endnu vigtigere..
I gymnasiet skal man lære at aflevere til tiden.. I gymnasiet burde det være en selvfølge at man afleverer til tiden.. I gymnasiet burde man være moden/voksen nok til at vide, at man ikke lige skal lave det i sidste øjeblik, og hvis man nu ikke kan nå det på de to (fucking) uger man har til det, så skal man ikke skrive til læreren; "Jeg har ikke nået at lave min aflevering. Kan vi rykke afleverings-fristen til om et par dage?"

^ Dette føler jeg er sket alt for ofte i min klasse..
Selvfølgelig har der været nogle tidspunkter, hvor vi fik afleveringen alt for sent, så man måtte rykke den, og så er jeg også fuldt forståeligt overfor det.. Men når man har haft to uger til det, så har man (fandme) også haft tid til det..
Jeg har set at op til flere af afleveringerne i min klasse er blevet rykket nogle dage, fordi der var nogen der "ikke havde nået det".. Undskyld mig, men er du overhovedet klar til at gå på gymnasiet?!
Man kan ikke bare regne med, at afleveringen bliver sat efter ens egne dovne behov.. Man skal have sine ting færdige til tiden, og længere er den ikke! Det er der tydeligvis nogen der ikke kan forstå, og det irriterer mig bare grænseløst..
Gymnasiet er ikke en leg ligesom folkeskolen.. Det er seriøst nu.. Det er alvorligt nu.
Når man starter på gymnasiet ved man oftest, hvad der forventes af én, og så skal man ikke udnytte, at læreren kan rykke afleverings-fristen.. aaaah jeg kan blive irriteret.

Jeg vil gerne lige gøre det klart, at jeg ikke ved hvem, der har bedt om at få rykket de afleveringer, og derfor er det her ikke ment til nogen bestemt.
Jeg vil også gerne gøre det klart, at jeg ikke prøver at få mig selv til at fremstå som en engel/helgen/duks. (kald det hvad i vil). Jeg ved bare, at det irriterer mig, at der stadig er nogen der tror, at de kan komme let igennem livet.. Sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen!


Anywhore; For at snakke om noget andet, så er jeg død træt af at være alene.
Alene med mig selv og mine tanker - Jeg overtænker simpelthen alt, og så sætter jeg mig selv i et dårligt humør.. Det er også grunden til, at jeg altid skal noget i hver weekend.. Jeg kan ikke holde ud, at være alene med mig selv.
Hvis en weekend nærmer sig, hvor jeg ikke rigtig skal noget, går jeg næsten i panik og prøver at finde en nødløsning - I sådanne situationer vil jeg næsten gøre alt for et andet menneskets selskab..
Jeg har selvfølgelig min familie, men det er ikke det samme som venner.. Jeg kan hurtigt blive overladt til mine egne tanker, da de også har deres at se til.
Ugh det der teenage-liv er hårdt hva?

Dette indlæg skulle egentlig ikke være så whining-bitch agtigt, som det nu blev, men frustrationerne skal jo ud på en eller anden måde.

~ Ha' en god Lørdag aften : ))

Verlegen.

Jeg er flov.
Flov over mig selv, og flov over det dårlige forbillede jeg har været overfor min lillesøster..
Hun har hørt mig alle de gange jeg har været trist over min vægt, og hun ved, hvor meget det nager mig..
Jeg er nu begyndt at lægge mærke til, at hun et par gange om ugen, snakker om hvad hendes BMI nu er på, og hvor meget hun nu vejer. En 11-årig pige der ifølge mig er alt alt for tynd, burde ikke tænke over sådanne ting.. Jeg påtager mig skylden for at have sat de tanker ind i hendes hoved. Jeg påtager mig skylden for at hun går rundt og kalder sig selv tyk.. Jeg burde havde vidst, at så meget som hun ser op til mig, burde jeg have tænkt mig mere om, når jeg var i nærheden af hende. Hvad har jeg dog gjort?

For at se på den lyse side, så er alt andet godt.
-Jeg har snart været sammen med min kæreste i 6 måneder, og jeg har allerede fundet nogle gaver til ham, og vi har allerede fundet ud af, hvor vi skal spise.. Han er snart mit længste forhold, og jeg holder kun mere af ham for hver dag der går.
-Mit hår er også begyndt at blive længere - I hvert fald så det kan ses ;)
Jeg husker udmærket godt mig selv for et år siden, og ejnejnej.. Det er næsten ikke noget jeg vil kendes ved. Mit hår var alt alt for kort, og jeg overvejede tit at klippe mig helt skaldet, fordi jeg blev så frustreret over længden (Logikken er fantastisk, I know).
Anywhore; Jeg har ikke haft så sund og langt hår, siden jeg var 11, og jeg bliver 17 i næste måned.. Det er alligevel vildt.

<- Alt for korthåret.


  Mit hår nu              ->

My thoughts during the day

Jeg vil gerne starte dette indlæg med at sige, at jeg elsker alle dem der følger min blog fast, og selvfølgelig også dem der læser mine indlæg, når jeg smider links op.. Dog ændrer det ikke min holdning til, at jeg skriver for min egen skyld og ikke andres.. Når det kommer til stykker, kunne jeg egentlig være død-ligeglad med, hvor mange der læser min blog, men det er nu rart med en form for "bekræftelse".
Jeg nyder at se det antal views min blog har, jeg elsker at læse jeres kommentarer & jeg bliver lykkelig, når jeg får af vide, at folk elsker min blog! Tak allesammen - I er fantastiske! Kys og kærlighed til alle <3

I dag var jeg til NV-eksamen (Naturvidenskab), og som altid var jeg helt calm.
Jeg er simpelthen aldrig nervøs inden, under eller efter en eksamen - Og slet ikke når det er mundtlige eksamener! Jeg elsker dem simpelthen! Jeg synes selv, at det gik super godt både for mig og resten af min gruppe. Jeg endte da også med at få et flot 7 tal, og det er jeg ret stolt af, eftersom at mine lærere kan være ret grusomme.. Dog kommer denne karakterer ikke til at betyde noget for gennemsnittet - Det er simpelthen bare et fag man skal igennem, og det er det samme med AP/Latin, som jeg skal til eksamen i, om små 3 uger.
Anywhore; Det var super rart at starte weekenden med en god eksamen! Aldrig mere NV - WOOO!

Jeg fandt et sødt, lille, komisk indlæg inde på Tumblr (uniquelion.tumblr.com  <-- tjek min tumblr ud. hehe), og det mindede ufattelig meget om mine tanker i løbet af en dag.

-Wow i'm fat.
-Maybe I look okay.
-I AM PERFECT THE WAY I AM.
-I'm fucking disgusting. I'm losing weight now.
-I am more than just my weight.
-Who the fuck cares about anything.
-I AM SO FAT.
-I don't care, curves are beautiful. I am beautiful.
-I hate myself.

^ Mine tanker om mig selv kan svinge så pokkers meget, og når man ser på det ovenstående indlæg, virker det jo næsten kun komisk. Åh min tankegang er umulig. Haha.

^ Eftersom at det jo er November/Movember, har jeg valgt at støtte op om kampen mod prostata-kræft med mit eget overskæg! Det ville jo næsten kun være synd for de søde små mænd, hvis de kom så galt afsted, Ih dog<3

Resten af min weekend står på ren afslapning! Det eneste jeg skal er at passe min svigerfamilies kat, og så vise rundt på gymnasiet i morgen til åbent hus. Det bliver super rart med en stille og rolig weekend, men jeg må dog indrømme, at jeg kommer til at kede mig grusomt.. Det bliver frygteligt, men jeg får sovet ud! Hallelujah!

~ I må alle sammen have en fabulous weekend med fest og farver, og så må I feste for mig! xoxo

Winter

I dag har jeg været ude & shoppe med mor, og jeg er nu helt vinter-klar!
Har manglet nogle ordenlige vintersko i et godt stykke tid, og så købte jeg disse lækre, bamsede støvler i Deichmann! Ekspedienten lagde endda noget kulde-afvisende stof i bunden af skoene, så de er endnu mere varme & kulden ikke trækker op!
Fik også købt en dejlig, bordeaux rød sweater i H&M. Havde set den i et blad, og forelskede mig i den med det samme ~ Måtte bare ha' den. åååh <3

I dag har jeg også været sammen med Rasmus i 5 måneder. Det føles slet ikke som langt tid, men når jeg tænker på, at vi blev kærester  i 9 klasse, føles det pludselig som om, at det var evigheder siden, at vi fandt sammen! Han er min evige støtte, og jeg kunne  ikke forestille mig en hverdag uden ham.
"Without you I am nothing  - And with you I am everything" <3
Jeg elsker dig Rasmus, og du kan snart få titlen som "mit længste forhold". 1 måned og 5 dage, så er titlen din ;D hahahah. tjösmös <3

Jeg er generelt bare i godt humør lige for tiden. Det hele går den rigtige vej, bortset fra det med vægten. Det generer mig grænseløst, men jeg vælger ikke at lade det gå mig på. Prøver at holde mig positiv, og når jeg har nogen fantastiske klassekammerater, en fantastisk kæreste og andre fantastiske venner på gymnasiet, så går det hele jo nok!
- Så er det jo også snart jul + min fødselsdag ~ Så bliver det ikke bedre ;)

Oh that racism.

Ved i hvad jeg tænkte over i dag? Som jeg egentlig har tænkt over mange gange før, men som jeg i dag tænkte ekstra meget over? - Hvorfor jeg altid smiler til folk med en anden hudfarve.

Don't get me wrong! Jeg er langt fra racist!
Grunden til at jeg altid smiler til folk med en anden hudfarve, folk fra et andet land eller folk der generelt bare ikke snakker så godt dansk er fordi, at jeg er bange for, at de tror, at jeg er racist. Jeg smiler altid til dem, nærmest som en bekræftelse for mig selv og dem; "Jeg har intet imod dig. Jeg smiler sødt til dig, fordi du ikke er mere anderledes end jer er, og fordi du er et menneske ligesom mig"..
- Men jeg gør dem jo netop anderledes fra mig.. Jeg gør dem anderledes inde i mit hoved, når jeg automatisk tænker, at jeg skal smile til dem, for ellers vil de tro, at jeg ikke bryder mig om dem.
Hvis det var ethvert andet menneske, havde jeg nok bare ignoreret dem, men så snart et menneske med en anden hudfarve går forbi, smiler jeg helt overdrevet. Jeg gør dem jo netop anderledes inde i mit hoved, selvom at jeg ikke ønsker det.

Jeg tror, at mine tanker bunder ud i, at man som hvid altid skal tænke over, hvordan man behandler mørkere mennesker. Et mørkt menneske kan jo stille sig op og sige; "Jeg er stolt af at være sort!" & folk ville have respekt og være all like; "YEAH YOU GO GIRL".. Men hvis en hvid stiller sig op og siger; "Jeg er stolt af at være hvid!", så er man pludselig racist eller et uvenligt menneske.
- Jeg synes at racisme er en skidt ting.. Men det er  også en skidt ting, at det hele er kommet så langt ud, at ganske normale folk som mig hele tiden skal tænke over, hvad de siger. Som jeg nævnte før, så behandler man dem jo netop anderledes, når man hele tiden skal være forsigtig med sine ord, og det er egentlig ikke det de ønsker.. De ønsker, at man behandler dem som alle andre, men hvis man siger noget forkert, bliver man stemplet som racist.. Jeg synes bare, at det er så forkert.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om andre personer også tænker sig en ekstra gang om, før de siger noget til en person med en anden hudfarve. Dog ved jeg, at jeg ikke er den eneste.
Nogen af mine venner har dog troet det modsatte om mig. De har troet, at jeg var lidt små-racistisk, eftersom at min mor er det. Nu vil jeg ikke sætte min mor i dårligt lys; Hun hader ikke udlændinge eller folk med en anden afstamning end dansk.. Hun gider bare ikke de udlændinge der kommer til Danmark, og så bare tager vores penge og ikke laver en skid. Hun kan ikke lide dem der laver ballade, og som skaber problemer for andre.. Alle de andre som opfører sig som "normale" mennesker, og som faktisk gør en indsats for at falde til her i Danmark, dem har hun det helt fint med. Dog har et par stykker af mine venner troet, at min mor er mega racistisk, og det er jeg selvfølgelig ked af at høre, eftersom at jeg afskyr racisme..
- Men hvor går grænsen for racisme egentlig? Har udlændinge deres egen personlige grænse? Skal de behandles, som vi behandler vores venner, eller skal vi passe på med, hvad vi siger?

Jeg kan ærligt talt ikke finde rundt i det hele, og jeg synes egentlig bare, at det hele er blevet en rigtig øv-situation. Der burde ikke være forskel på nogen, og sådan har jeg altid tænkt. Bum.

Jeg ved det jo godt.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke er tynd. Jeg ved jo godt, at jeg har meget fedt på hofterne, så de buler ud. Jeg ved jo godt, at mine lår rører hinanden, og at min mave buler ud. Jeg ved jo godt, at jeg sagtens kunne smide et par kilo - og at jeg endda ville have godt af det. Jeg ved jo godt, at min kæreste kunne få SÅ meget bedre end mig. Jeg ved jo godt, at jeg bare prøver at bilde mig selv ind, at jeg er pæn. Jeg ved jo godt, at jeg hader min krop. Jeg ved jo godt, at jeg inderst inde ønsker at blive ramt af anoreksi/bulimi. Jeg ved jo godt, at mine ribben ikke er tydelige. Jeg ved jo godt, at jeg ikke lader min kæreste komme tæt på mig, fordi jeg føler mig ulækker og for stor. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan lide at blive kildet/prikket til, fordi jeg er bange for, at folk kan mærke alt det fedt jeg har. Jeg ved jo godt, at jeg bruger en masse energi på at suge maven ind, når folk kommer for tæt på. Jeg ved jo godt, at jeg generelt ikke bryder mig om nærkontakt, fordi jeg frygter, at de ville væmmes ved mig. Jeg ved jo godt, at der er en masse man kan tage fat i. Jeg ved jo godt, at jeg vejer mere end størstedelen af min vennekreds. Jeg ved jo godt, at nogen har sagt til mig, at jeg sagtens kunne smide nogle kilo. Jeg ved jo godt, at jeg afskyr mig selv.

Jeg troede virkelig, at disse tanker var gået væk.