Ved i hvad jeg tænkte over i dag? Som jeg egentlig har tænkt over mange gange før, men som jeg i dag tænkte ekstra meget over? - Hvorfor jeg altid smiler til folk med en anden hudfarve.
Don't get me wrong! Jeg er langt fra racist!
Grunden til at jeg altid smiler til folk med en anden hudfarve, folk fra et andet land eller folk der generelt bare ikke snakker så godt dansk er fordi, at jeg er bange for, at de tror, at jeg er racist. Jeg smiler altid til dem, nærmest som en bekræftelse for mig selv og dem; "Jeg har intet imod dig. Jeg smiler sødt til dig, fordi du ikke er mere anderledes end jer er, og fordi du er et menneske ligesom mig"..
- Men jeg gør dem jo netop anderledes fra mig.. Jeg gør dem anderledes inde i mit hoved, når jeg automatisk tænker, at jeg skal smile til dem, for ellers vil de tro, at jeg ikke bryder mig om dem.
Hvis det var ethvert andet menneske, havde jeg nok bare ignoreret dem, men så snart et menneske med en anden hudfarve går forbi, smiler jeg helt overdrevet. Jeg gør dem jo netop anderledes inde i mit hoved, selvom at jeg ikke ønsker det.
Jeg tror, at mine tanker bunder ud i, at man som hvid altid skal tænke over, hvordan man behandler mørkere mennesker. Et mørkt menneske kan jo stille sig op og sige; "Jeg er stolt af at være sort!" & folk ville have respekt og være all like; "YEAH YOU GO GIRL".. Men hvis en hvid stiller sig op og siger; "Jeg er stolt af at være hvid!", så er man pludselig racist eller et uvenligt menneske.
- Jeg synes at racisme er en skidt ting.. Men det er også en skidt ting, at det hele er kommet så langt ud, at ganske normale folk som mig hele tiden skal tænke over, hvad de siger. Som jeg nævnte før, så behandler man dem jo netop anderledes, når man hele tiden skal være forsigtig med sine ord, og det er egentlig ikke det de ønsker.. De ønsker, at man behandler dem som alle andre, men hvis man siger noget forkert, bliver man stemplet som racist.. Jeg synes bare, at det er så forkert.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om andre personer også tænker sig en ekstra gang om, før de siger noget til en person med en anden hudfarve. Dog ved jeg, at jeg ikke er den eneste.
Nogen af mine venner har dog troet det modsatte om mig. De har troet, at jeg var lidt små-racistisk, eftersom at min mor er det. Nu vil jeg ikke sætte min mor i dårligt lys; Hun hader ikke udlændinge eller folk med en anden afstamning end dansk.. Hun gider bare ikke de udlændinge der kommer til Danmark, og så bare tager vores penge og ikke laver en skid. Hun kan ikke lide dem der laver ballade, og som skaber problemer for andre.. Alle de andre som opfører sig som "normale" mennesker, og som faktisk gør en indsats for at falde til her i Danmark, dem har hun det helt fint med. Dog har et par stykker af mine venner troet, at min mor er mega racistisk, og det er jeg selvfølgelig ked af at høre, eftersom at jeg afskyr racisme..
- Men hvor går grænsen for racisme egentlig? Har udlændinge deres egen personlige grænse? Skal de behandles, som vi behandler vores venner, eller skal vi passe på med, hvad vi siger?
Jeg kan ærligt talt ikke finde rundt i det hele, og jeg synes egentlig bare, at det hele er blevet en rigtig øv-situation. Der burde ikke være forskel på nogen, og sådan har jeg altid tænkt. Bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar