fredag den 2. november 2012
Jeg ved det jo godt.
Jeg ved jo godt, at jeg ikke er tynd. Jeg ved jo godt, at jeg har meget fedt på hofterne, så de buler ud. Jeg ved jo godt, at mine lår rører hinanden, og at min mave buler ud. Jeg ved jo godt, at jeg sagtens kunne smide et par kilo - og at jeg endda ville have godt af det. Jeg ved jo godt, at min kæreste kunne få SÅ meget bedre end mig. Jeg ved jo godt, at jeg bare prøver at bilde mig selv ind, at jeg er pæn. Jeg ved jo godt, at jeg hader min krop. Jeg ved jo godt, at jeg inderst inde ønsker at blive ramt af anoreksi/bulimi. Jeg ved jo godt, at mine ribben ikke er tydelige. Jeg ved jo godt, at jeg ikke lader min kæreste komme tæt på mig, fordi jeg føler mig ulækker og for stor. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan lide at blive kildet/prikket til, fordi jeg er bange for, at folk kan mærke alt det fedt jeg har. Jeg ved jo godt, at jeg bruger en masse energi på at suge maven ind, når folk kommer for tæt på. Jeg ved jo godt, at jeg generelt ikke bryder mig om nærkontakt, fordi jeg frygter, at de ville væmmes ved mig. Jeg ved jo godt, at der er en masse man kan tage fat i. Jeg ved jo godt, at jeg vejer mere end størstedelen af min vennekreds. Jeg ved jo godt, at nogen har sagt til mig, at jeg sagtens kunne smide nogle kilo. Jeg ved jo godt, at jeg afskyr mig selv.
Jeg troede virkelig, at disse tanker var gået væk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar