I dag så jeg noget henne på skolen der gjorde, at jeg nu er begyndt at få nogle af de gamle tanker tilbage.
Jeg så, hvor mange af pigerne der var tynde. Hvor mange af pigerne der havde lange tynde ben, med mellemrum imellem lårene ~ Noget jeg altid har ønsket mig, men aldrig har haft. Jeg så, hvor mange af pigerne der gik med store sweatshirts, og stadig så tynde ud, på grund af deres ben eller ansigter.
Hvorfor er det ikke mig? Og hvorfor begynder jeg at tænke sådan her igen?
Jeg var endelig begyndt at slippe af med de tanker, og jeg ønsker ikke at have dem igen. Især fordi jeg ved, at jeg ikke kan gøre noget ved det.
Jeg har ingen former for overskud til motion lige for tiden. Dét at jeg er kronisk træt gør, at jeg bare må ligge i sengen, når jeg kommer hjem fra skole. Alt andet ville jeg ikke kunne holde ud.
Dog starter young action snart, og det gør at jeg da får rørt mig hver Mandag i et par måneder..
Men det er ikke nok.
Jeg burde begynde at løbe igen. Jeg burde begynde at danse igen. Jeg burde spise mindre, end jeg allerede gør. Jeg burde forbedre mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar