Rodet

Dette indlæg bliver nok meget rodet, da det er nogle tanker jeg bliver nød til at komme af med, her i min blog. Den er næsten som en dagbog - som så er offentlig for alle. Yeah.

Som jeg også skrev i mit indlæg i går, har jeg været trist i flere dage, hvis ikke uger.
Jeg føler virkelig, at jeg har ramt bunden og sådan en følelse har jeg aldrig haft før.
Jeg har aldrig haft følelsen af at være direkte ulykkelig. Jeg har aldrig følt mig fuldstændig ensom & alene. Jeg har aldrig følt mig så fortabt i alt der foregår omkring mig.
Det her er så uvant for mig, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg starter vel bare fra en ende af;

1) Jeg føler, at jeg har mistet alle mine venner.
Don't get me wrong.. Jeg siger ikke, at jeg slet ikke har nogen tilbage, for jeg ved, at der stadig er nogen derude for mig, og som hjertens gerne vil ses med mig osv.. Men det er bare ikke det samme som en rigtig ven.
Det lyder måske dumt, men jeg savner bare at have den person, som man altid kan gå hen til, hvis man sidder alene. Den person man kan være sammen med efter skole og snakke hele dagen igennem med. Den person man kan stole på med sit liv, og som man elsker højere end alle de andre. Dén person savner jeg.
Henne i skolen har jeg skam nogen at sidde sammen med. Dog kan jeg stadig mærke, at der er andre personer, de hellere vil bruge deres tid med. Jeg har aldrig prøvet det med at sidde helt alene, fordi man ikke havde et sted man altid kunne søge hen til, eller man bare har manglet noget at foretage sig.
Det har jeg prøvet alt for mange gange nu.
Efter skole har jeg kun min kæreste at være sammen med, og han har jo også sit eget liv, så det er ikke altid, at vi ses.. Når det sker skal jeg slå en masse timer ihjel på et eller andet. Det fører tit til en masse dumme tanker.
Det skal lige siges, at jeg ikke prøver at sætte nogen i dårligt lys. Dette er bare mine tanker om, hvad der foregår omkring mig. Jeg elsker jer der er der for mig - Også selvom at jeg ikke nødvendigvis ser jeg hver dag.

2) Jeg er blevet så frygtelig paranoid med hensyn til lyde.
Hvis jeg ikke kan identificere lyden, så går jeg næsten i panik.
Jeg tænker ikke på spøgelser/ånder og hvad der nu ellers er - Jeg tænker på, om der er nogen der er brudt ind i huset, om min familie er ved at blive slået ihjel, eller om én af dem nu er gået amok.
Det er ikke fordi, at min familie på nogen som helst måde er sådan (!!), men det kan jo ske for enhver.
Kan det ikke?
Jeg ved ikke, hvorfor jeg får de tanker, men jeg kan stivne fuldstændigt og lytte intenst efter, hvis jeg hører noget jeg ikke kan identificere. Det er begyndt at plage mig helt ekstremt, især om aftenen hvor alle er gået i seng, og jeg stadig ligger vågen. Der er en masse lyde, som jeg hurtigt kan gøre til meget dårlige ting i mit hoved.
Jeg vil bare have ro i mit hoved & i mit sind, så jeg kan sove.

3) I mange af mine tidligere indlæg har jeg snakket om min vægt og mine holdninger/meninger om mig selv.
Kort sagt; Jeg ville ønske, at jeg ikke så ud som jeg gjorde.
Hver dag skal jeg kæmpe med et stort selvhad.
Hver dag skal jeg kæmpe for at tænke bare én positiv tanke om mig selv.
Hver dag skal jeg tvinge mig selv til at spise som et normalt menneske, også selvom at jeg slet ikke har lyst.
Hver dag finder jeg nye fejl på min krop, som jeg ønsker at ændre.
Jeg kunne selvfølgelig bare gøre noget ved det, men hvis jeg skulle gøre det på min måde, ville det kun gå galt. Jeg prøver så godt jeg kan at leve som jeg altid har gjort.

You can have an anorexic brain, without having an anorexic body.


Jeg glæder mig bare til, at jeg får efterårsferie i morgen, så jeg kan tage til Sjælland og tilbringe min tid med alle de søde mennesker <3 <3 <3