Jeg skriver dette indlæg i håb om at jeg kan komme i lidt bedre humør.. At komme af med følelserne engang imellem er nu helt okay.
Jeg savner Michael så det gør helt ondt. Ikke bare 'hey savner dig skat<3'... Men virkelig 'Jeg savner dig så meget at jeg har lyst til at tude og lukke mig inde på mit værelse. Jeg savner dig så det gør ondt. Alt i min krop skriger efter dig. kom og kys mig.' .. Sådan savner jeg ham. Og det er slemt.
Jeg hader at han ikke kan bruge sin telefon. Jeg hader at vi har meget lidt kontakt i løbet af en dag. Jeg hader at jeg ikke har mulighed for at ringe når jeg vil høre hans vidunderlige stemme. Jeg hader at jeg ikke kan fortælle ham om alt det jeg oplever i løbet af en dag.. Jeg bruger næsten ikke min telefon når jeg ikke skriver med ham. Det er i hvert fald meget sjældent. Og så bliver min dag helt automatisk meget lang. Frygtelig lang.
I dag er det vores månedsdag.. Vi har skrevet meget lidt og snakket i ca 10 minutter.. Max.
Imorgen kommer jeg nok ikke til at skrive eller snakke med ham. Tager afsted hjemmefra halv 8 og er først hjemme igen omkring kl 9 om aftenen.. Hold kæft det er svært. Jeg håber så inderligt at han snart får en telefon han kan bruge. Jeg holder ikke ud at skulle vente i 11 dage, på at have normal kontakt med min kæreste. Hmpfh. Hvis mit humør ikke er bedre imorgen bliver dagen umulig. Så tager jeg bare hjem. Fuck that shit.
Men nu vil jeg snart gå i seng. Jeg er egentlig ikke træt da jeg tog en middagslur sammen med Henriette. Men skal bestemt nok blive det. Tanken om at jeg skal op 05:45 lokker søvnen ind i mig. Det vilde hverdagsliv.
- Over and out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar