søndag den 6. november 2011

Jeg magter det ikke.

Jeg magter ikke at være så afhængig af et andet menneske, at det påvirker mig på alle mulige negative måder.
Mit savn til Michael kan være så grusomt, og gøre så ondt, at det ikke er til at holde ud. Jeg siger ikke, at han er dårlig for mig. Slet ikke! Han er det bedste der nogensinde er sket for mig. Derfor kan han også påvirke mit humør, som han nu gør.
Næsten alle dage i den uge vi er i nu, har jeg gået rundt for mig selv. Jeg har ikke haft lyst til at socialisere mig med andre. Jeg sad inde i klassen, og lavede mine lektier. Wild life, I tell you.
Jeg tog ikke til dans i Tirsdags. Jeg tog ikke til dans i Onsdags. I Torsdags fik jeg slæbt mig selv ned i klubben, da jeg kedede mig så meget, og var så nedtrykt.. Og i Fredags gik jeg kun og talte ned til, hvor lang tid der gik før Michael ville komme. 
Her i dag var jeg igen ved at blive nedtrykt ved tanken om at Michael skulle hjem. Jeg knugede mig hele tiden ind til ham, og fortalte ham, at jeg virkelig håbede at vi snart skulle ses igen. For det håber jeg virkelig. Det kan være, at vi først ses når vi mødes på Sjælland om to uger. Det kan også være at vi først ses om en måned, hvis han ikke har råd til at tage til Sjælland. Det er jeg ikke sikker på at jeg kan holde ud.

Faldt over dette billede på tumblr imens jeg var trist over, at Michael var taget hjem.
Burde gøre hvad det siger.. Ja.





- kthxbai.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar