fredag den 2. december 2011

Oh I know.

Jeg ved, at det hele er hårdt for dig. Jeg ved, at du ikke har det nemt. Men jeg gjorde det for mit eget bedste. Det her må jeg bearbejde for mig selv. Jeg har brug for denne tid for mig selv.. Jeg har altid sagt til dig, at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer. Jeg ved ikke om vi ender sammen igen.. Jeg ved ikke om vi ender med at blive rygende uvenner.. Jeg ved det virkelig ikke.. Men lige nu ved jeg at, jeg må tænke over de her ting.. Alene.. Uden din indblanding. Jeg er ked af at det er kommet så vidt.. Du ved, at jeg aldrig vil såre dig. Det er også derfor, at jeg blev ved med at sige, at du ikke skulle komme i dag.. Men du gjorde det alligevel.. Jeg sagde nej, fordi vi ikke har brug for at være sammen en hel weekend. Ingen af os ville kunne holde til det.. Jeg ved, at du lige nu har lyst til at være sammen med mig.. Og intet andet.. Men det går ikke. Vi har begge to brug for pausen.. Det skal nok gå, men det bliver ikke nemt. Slet ikke nemt. Og det har jeg også fortalt dig.. Men jeg er her for dig hele vejen igennem. Det må du aldrig nogensinde glemme. Jeg ved, at du ønsker, at du aldrig nogensinde havde fortalt mig de ting.. Eller, at jeg nogensinde havde fundet ud af dem. Men.. Så var det bare blevet værre i fremtiden. Jeg var blevet endnu mere skuffet og jeg ville have følt mig endnu mere forrådt. Min tillid til dig ville være helt væk.. Der vil ikke være noget som helst tilbage... Derfor er jeg glad for at du sagde det nu. Også selvom, at jeg blev nød til at stoppe det hele... uigfjirofdig jeg ved at det hele er frygtelig forvirrende for dig. Jeg har også selv svært ved at finde ud af det hele.. Men.. Det skal nok gå. Vi begge to skal nok komme ovenpå igen.. Også selvom du ikke tror på det lige nu.. Så skal det nok blive okay igen.

Dette indlæg vil ikke give meget mening for mange af jer. Men så længe at du forstår det Michael.. Så er det okay med mig.. Jeg måtte ud med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar