søndag den 5. februar 2012

.. oh goddammit.

I de sidste par måneder har jeg prøvet så godt jeg kan at holde mig væk fra drama. Jeg har ikke længere lyst til at leve et liv, hvor jeg hver dag kommer op og skændes med nogen. Jeg har ikke længere lyst til at blive hatet på hver dag. Ikke at det rørte mig. Slet ikke. Anonyme mennesker der sviner mig til, kan ikke såre mine følelser da de tydeligvis ikke kender mig. Jeg har ikke længere lyst til at få uvenner hele tiden, bare man siger det mindste forkert. Jeg har ikke lyst til at have fjender. Jeg har ikke lyst til at konstant skulle være på vagt, omkring hvad jeg gør/siger/eller tænker..
Derfor slettede jeg bl.a. min formspring.. Jeg slettede de folk fra min facebook, som nærmest kun havde drama i deres liv. Jeg prøver at forholde mig neutral i forskellige diskussioner på facebook og andre sider. Jeg gider bare ikke længere. Det er for håbløst.. Latterligt.. 9 klasse er snart slut, og så skal jeg på gymnasiet. Jeg har simpelthen ikke tid til at have det i mit liv. Og man bliver aldrig rigtig "voksen" eller "moden", når man vælger at beholde det i sit liv.. For spændingens skyld.. Nej.. Det skal væk. Ud. Jeg har ikke længere brug for det.

- Men her på det sidste har alt muligt drama alligevel ramt mig. Jeg bliver uvenner med dramafyldte tøser der ikke kan forstå, at jeg ikke gider dem længere, og så tror de straks at man har vendt alle mod dem, og det går så ud over folk som ikke engang kender til situationen. Ro på.. Nu er jeg jo ikke ude på at ødelægge dit liv.
- Så er der en ekskæreste som sviner mig grusomt meget til, og som blander min anden ekskærestes' søn ind i det.. Kalder barnet for spastiker, og andre ting som er meget mere frygtelige at sige, om et barn der ikke har noget med sagen at gøre. Sådan noget.. iujrsgfoitrgf..
- Så er der en anden ekskæreste som vælger at smide mig ud af sit liv, efter at han har tigget og bedt om flere chancer, hver gang han har fucket up. Jeg har ikke lyst til at uddybe mig mere da vores "had" til hinanden endelig er ved at lægge sig. Sådan da.

Men min pointe er..   DRAMA. Y U NO STAY AWAY?
Næsten alle mine venner kender hinanden. Gør man noget forkert, ved alle det. Intet er hemmeligt. Man får uvenner så lynhurtigt.. Damn.. Jeg vil ud af det liv.. Væk fra det liv.
Jeg har det fint med de venner jeg har tættest på mig. Dem fra skolen. Dem fra nabobyerne. Nogle få som er længere væk. Jeg har ikke brug for alt det i mit liv. Slet ikke..
Når folk siger jeg har ændret mig.. Så svarer jeg 'Ja. Det har jeg. Det er også det jeg prøver på'.. Cause' I really do. Jeg har ikke lyst til at være den hatede Nadia. Den Nadia der hater på andre hun ikke bryder sig om. Den Nadia der frivilligt lukker drama ind i sit liv. Nej. Jeg vil bare være.. Nadia Nielsen. Normal pige fra en lille by i Jylland, som nyder livet og ikke har store problemer med folk der bor utrolig langt væk.

Yeah.

- kthxbai.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar