Ugh.

Hvorfor er jeg så forbandet nervøs for at tage til London? Hvorfor overtænker jeg alt ved turen, istedet for at glæde mig, som alle andre vil gøre? Hvorfor tror jeg, at der vil ske en masse forfærdelige ting? Åh Nadia tag dig nu sammen.. Det er London. En hyggelig by, og du er i selskab med søde mennesker.. Det skal nok gå. Det er bare sommerfugle i maven, som er gået lidt amok.. Ja.. Bare sommerfugle.

Hvorfor frygter jeg at starte i gymnasiet? Eller måske ikke frygter.. Men hvorfor er jeg også nervøs over det? Hvorfor kan jeg ikke glæde mig? Ny start, nye venner, nyt liv und so weiter. Det er spændende! Det bliver en oplevelse!.. Nejnejnej.. Jeg mister højst sandsynligt kontakten til dem, jeg har gået i klasse med i 10 år.. For sådan er det bare. Jeg kender ikke ret mange, der har vedligeholdt kontakten efter 9 klasse.. Jeg håber, at jeg kan. De er alle så fantastiske. Åh. Jeg elsker min klasse.. Efter sommerferien skal jeg på en ny skole, se nye ansigter hver dag, lære nye skemaer, få nye venner, endnu flere lektier og... Det hele er bare en stor omvæltning.. Men jeg gætter på, at det er normalt at være nervøs.. Ja.. Helt normalt. Jeg klarer mig.



- Jeg er et menneske, som overtænker næsten alt. Jeg gør små nytteløse ting, til store problemer. Jeg skaber forvirring i mit hoved. Jeg gør mig selv nervøs - åh der er faktisk intet jeg er bedre til.. Det giver tit problemer i min hverdag.. Dog lærer jeg også at tænke tingene igennem, og kende til de mulige farer der er ved det. Nogen siger, at det er godt, andre siger, at det er dårligt.. Who knows? Det er vel op til en selv, hvad man synes.. Dette indlæg er lidt rodet, men jeg måtte bare ud med min konstante nervøsitet for fremtiden. Jeg ved, at det hele nok skal gå. Hvorfor skulle det ikke?..