Call me old fashioned

Ved I hvad jeg savner?
En kedelig, gammeldags, romantisk og söd dreng.


-Én der vil holde døren for dig, og lade dig gå først ud. Én der vil bruge flere timer på at høre om dine drømme, håb, din tro og alt det du gerne vil opleve. Én der kommer op og overrasker dig med et kram bagfra. Én der skriver 'Godmorgen' og 'Godnat' hver dag. Én der sender söde beskeder i løbet af dagen. Én der simpelthen ikke kan lade vær' med at give dig komplimenter. Én der vil lytte til dine problemer hver gang alle de små problemer bliver til ét stort problem. Én der vil arrangere små hyggelige ture ud til vandet, ud og se på stjerner eller noget så klassisk som biografen eller en restaurant. Én der brænder så meget for noget, og som så gerne vil have, at du kan lide det samme, så de bruger evigheder på at fortælle om det, og du kan se passionen i deres øjne. Én der vil nusse dig i søvn, bare fordi det gør dig glad. Én der kan se, hvornår du har haft en dårlig dag og som ved, hvordan de skal tackle det. Én der kysser dig på panden og hvisker söde ord i dit øre. Én der pusler om dig, når du er syg. Én der ved hvor din grænse er, og som bliver ved med at drille dig til du er ved at blive lettere irriteret, og så gør de det hele godt igen med et kys. Én der vil lave mad til dig, ligemeget hvor dårlige de er til det. Én du fanger i at kigge på dig hele tiden. Én der vil give dig noget så klassisk og sukkersödt, som blomster. Én der kan se en fremtid i 'Jer to'. Én du kan være dig selv 100% med og som du kan mærke, kan være sig selv 100% sammen med dig. Én der er villig til at se alle dine yndlingsfilm, hvis du også ser deres. Én der kan smelte dit hjerte bare ved at smile til dig. Én der kan bruge en hel dag i sengen på at se jeres yndlingsserier, spise en masse mad og game, men som også kan finde ud af at tage dig med ud og opleve noget. Én der siger ting som "Når vi engang bliver gamle nok, skal vi...." Én der vil vise dig frem til hans venner med stolthed. Én der finder gamle billeder af dig på Facebook, og som altid skriver en söd og flabet kommentar til det. Én der viser, at han rent faktisk er interesseret i dig.
Én der vil gøre dig til hele hans verden.


Kald mig gammeldags, men det er sådan noget jeg elsker. Nogen vil måske synes, at det hurtigt kan blive for meget og direkte irriterende, men jeg elsker det, hvis det er i de rigtige mængder.
Jeg kræver ikke alle disse ting; Det er bare de ting der får mig til at falde i svime over en dreng. Jeg har evigt brug for bekræftelse, og hvis en dreng ikke kan finde ud af at give mig det, føler jeg mig fuldstændig magtesløs og som om, at jeg ikke har noget som helst at skulle have sagt. Jeg har brug for et eller andet tegn på, at jeg er god nok. God nok til dem & god nok generelt.
Ugh. Give me some romance.

// Nadia Nielsen. Over and out.

Fucking dull

Og hvad laver jeg så sådan en mandag aften?
Jeg sidder endnu en gang og laver lektier, mens jeg drikker min elskede grønne te, hvor der helst ikke må være mere end to teskefulde sukker i.

Hold kæft hvor er jeg er blevet kedelig.
Denne aften er præcis som alle mine andre aftenener, for ikke at sige dage; Stå tidligt op - Tage i skole - Træning - Lave lektier - Spise - Lave flere lektier - Sove. Repeat.
Det værste af det hele er nok, at jeg bestemt ikke har noget imod det. Jeg elsker at bruge alle mine dage på lektier; Jeg har også haft fri fra skole siden onsdag på grund af nogle skrivedage vi havde oppe på VG, og hvad vælger jeg at gøre? Lave en masse afleveringer. Og da jeg var færdig med mine egne, begyndte jeg at hjælpe mine venner med deres.

Don't get me wrong! Jeg laver bestemt også andre ting!
Jeg ses med mine venner, tager til fester og prøver at være så social som muligt.
Men hver gang at jeg har "fri" = Som i Ingen aftaler, ingen forpligtelser, intet. Så begynder jeg med det samme på lektierne igen. Og hvis det værst tænkelige skulle ske - At jeg ikke havde nogle for - Så begynder jeg at træne.
Man skulle næsten tro, at jeg frygter at kede mig... Et eller andet sted gør jeg det også; Det er altid dér jeg begynder at overtænke og sætte mig selv i et dårligt humør - Men jeg burde da også kunne finde ud af at slappe af? Jeg slapper selvfølgelig af når jeg fx ser film med mine venner, men jeg har ikke haft en ordenlig afslapnings-dag for mig selv i evigheder.

Det er jo ikke dårligt, at jeg altid laver lektier. Det er jo ikke dårligt, at jeg altid træner.
Men jeg lyver ikke når jeg siger, at hver gang folk skriver til mig og spørger "Hvad laver du", så svarer jeg nærmest altid; "Jeg laver lektier".
Jeg vil bare ikke fremstå som et virkelig kedeligt menneske der ikke har andet indhold i sit liv end træning og lektier og det tror jeg næsten, at jeg er begyndt på. Ugh jeg er bare mega sjov x1000. Jeg sværger. Hahaha.

Jeg burde virkelig lære at slappe af... Når jeg er færdig med denne biologi-rapport og lektierne til tirsdag og onsdag.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Jeg kan ikke fortsætte længere

Jeg har 17 skoledage tilbage som 1.G'er - 37 moduler - En sprogrejse til Bremen - Læseferie; Snart er dette skoleår slut, og jeg er endnu en gang ved at give op.

Jeg er træt i min krop og mindst ti gange så mere træt i mit hoved. Jeg er evigt udmattet og det kan ses på alle de aftaler jeg aflyser, mine lektier som jeg bruger mindre og mindre tid på og mine afleveringer som bliver dårligere og dårligere. Jeg har så inderligt brug for en ferie inden, at det her går helt galt.

Jeg har kunne holde min kroniske træthed ved lige det meste af dette skoleår; Jeg har nægtet at lade den påvirke mig, og jeg har prøvet at få en normal hverdag til at hænge sammen selvom at der var ingen der troede på, at jeg ville kunne klare en gymnasial uddannelse.. Men nu kommer den tilbage med sådan en "kraft", at man skulle tro, at den næsten havde "ladet op" til at ramme mig med det hele på én gang. Jeg har aldrig været mere træt i mit liv, og det begynder at gå ud over mine venskaber og mine lektier.
-Jeg kan godt høre, at det lyder fuldstændig latterligt. Kronisk træthed? "Man kan skuda ikke være kronisk træt" - Citat; De fleste jeg har fortalt det til.. Men jo - Det kan man, og jeg ville så inderligt ønske, at jeg ikke havde den her sygdom. For det er ikke fysisk; Jeg har været igennem en masse blodprøver og hvad-ved-jeg blot for at finde ud af, at det hele var psykisk.
Well that's just great - No "cure" for me then.
Det er et helvede at være træt hele tiden - At være så udmattet i sit hoved, at man til sidst på dagen ikke engang kan finde ud af at føre en gaffel op til munden - Generelt bare at få en hverdag til at hænge sammen er noget der ikke burde være synderlig svært, men det er det; Desværre.

I dag faldt jeg i søvn i mit sidste modul, engelsk-timen, og det har plaget mig lige siden. Min lærer bad min sidekammerat om at prikke til mig, fordi de simpelthen ikke kunne vække mig, og da hun senere hen spurgte mig om, hvorfor jeg var så træt, blev jeg jo nød til at indrømme, at jeg nok havde "rodet mig ud i for meget på skolen, fordi jeg både er i morgensamlingsudvalget så jeg skulle gøre klar til dagens morgensamling og rydde op efter dagens morgensamling, og så er jeg jo også i elevrådet, så der skulle også holdes et møde i et af frikvarterne angående noget indsamling" - Det eneste min lærer havde at sige til det var; "Måske skulle du ikke melde dig til så meget, og måske fokusere på at slappe lidt mere af". Og hun har jo ret.
- Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis man tænker på min ekstreme træthed. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, når jeg bliver så udmattet i de sidste moduler. Jeg har måske rodet mig ud i for meget, hvis selv min lærer kan se, hvordan det hele påvirker mig.
Men jeg elsker at være en del af disse ting! Jeg elsker at kunne være med til at give folk fede oplevelser til morgensamling og jeg elsker, at jeg kan være med til at gøre en forskel ved at være med i elevrådet! Jeg vil for altid i verden ikke opgive disse ting, men måske har min lærer stadig ret. Måske skal jeg bare lære at slappe lidt af.

~ Inden jeg startede på VG sidste år, havde jeg haft mange møder med min sagsbehandler, mine forældre og skolens ledere om, at jeg nok skulle tage gymnasiet over 4 år - Netop på grund af min træthed og at jeg til tider kan have svært ved at skabe et overblik. Dog nægtede jeg og protesterede alt det jeg kunne - No way at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse over 4 år! Jeg ville tage den lige som alle andre! Jeg ville blive i den samme klasse altid, og jeg har stadig ikke fortrudt det valg i dag.
Jeg fik tildelt en mentor til at hjælpe mig med mit overblik, men hende har jeg ikke haft brug for. Alle mine fremtidige lærere fik beskeden om, at jeg var kronisk træt, men jeg har aldrig udnyttet, at jeg må gå fra timerne hvis jeg vil - Indtil nu har jeg klaret mig fantastisk, og jeg har modbevist alle dem der sagde, at jeg ikke ville kunne klare en uddannelse som denne - Jeg blev stemplet som dum, og nu står jeg her. 1.G er ved at være ovre, jeg får fantastiske karakterer, jeg klarer mig lige så godt som alle andre og jeg er præcist det modsatte af hvad folk troede jeg ville blive.
^ Det er det der holder mig kørende - Det er det der sørger for, at jeg ikke bare giver op. Folk forstår ikke min store kærlighed til VG og til at lave mine lektier, men her er én af de største grunde til det. Jeg har modbevist alle, og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg er mindst lige så god som de andre. Hell to the fucking yeah.


// Nadia Nielsen. Over and out.





PS. Jeg synes, at det er ret godt gået, at jeg igennem et blog-indlæg som dette fik overbevist mig selv om, hvorfor jeg ikke skulle give op. Credits til mig man.

Weight loss

Som jeg skrev på facebook; 
"Jeg undskylder mange gange på forhånd, hvis dette er stødende for nogen af mine facebook-venner, og hvis det generer nogen i den grad, at de slet ikke kan holde ud at se på det, så sletter jeg det igen.

Efter ca. 3 måneders træning og en lille ændring af min kost, begynder jeg nu at kunne se resultater; Og det bedste ved det hele er, at min mor også kan se det (Ja, det betyder meget for mig, hvad min mor tænker. Haha).
Da jeg startede til træning med min söde veninde troede jeg ærlig talt aldrig, at jeg ville se forandringer. Jeg plejer altid at stoppe med at træne efter ca. 1 måned, men denne gang holdt jeg fast i mit mål, og så havde jeg jo også min kære veninde til at være efter mig, når jeg var ved at give op.
Billederne er bestemt ikke de bedste, da jeg tog dem på min mobiltelefon og ind i et spejl - Men resultaterne kan stadig ses, og jeg er så uendelig stolt af mig selv. Dette giver mig kun motivation til at træne noget oftere og spise endnu sundere end jeg gør nu; Men det kan jo hurtigt ændre sig igen - For lad os nu være ærlige; Hvem kan lade vær' med at spise lækker mad? he he.

Jeg er forresten ked af, at jeg ikke har taget et "før-billeder", så andre også kan se resultaterne; Men jeg håber da lige det går. 

Jeg siger det igen; Hvis nogen finder dette billede stødende, så er I velkommen til at kontakte mig privat, så jeg kan fjerne det igen."


-Jeg må dog indrømme; Selvom jeg har tabt mig, & jeg har fået en betydeligt pænere krop - Så æder jeg stadig næsten som jeg plejer. Jeg får en masse chokolade, slik, energi-drikke, sodavand, pizza og is i løbet af en uge, og jeg kan stadig se positive forandringer. Jeg vil ikke sige til folk, at de skal stoppe med at spise usundt; At de ikke vil se nogle forandringer, hvis de ikke ændrer deres liv fuldstændigt.. For sådan hænger det ikke sammen; I hvert fald ikke for mig. Jeg æder stadig klamme ting (dog i mindre mængder), og jeg har stadig tabt mig. Jeg vil stadig have lov til at nyde noget lækkert engang imellem, og jeg gør det uden at føle skam. You should do the same!

// Nadia Nielsen. Over and out.

I am not mean

Jeg er glad

-Men kan jeg overhovedet tillade mig det? Kan jeg tillade mig, at være gladere end jeg har været de sidste par år af mit liv? Ikke at jeg var ulykkelig før, men jeg var bare ikke glad som jeg er nu. Jeg føler, at jeg har fundet mit "safe-spot".

Mine forældre blev skilt for lidt over en måned siden og siden da har jeg gennemgået at skulle flytte, at blive single igen, at min ekstreme paranoia for døden er vendt tilbage, at blive enormt skoletræt og stresset og så har jeg fået nogle af mine gamle "Jeg-hader-alt-ved-min-krop-og-mit-udseende" anfald igen. På den korte måned har jeg gennemgået en masse der ville have slået mig helt ud før i tiden; Men det har blot været lettere at komme igennem det end jeg troede.

Jeg har fået en ny sikker hjemmebane. Et sted som jeg virkelig føler, at jeg kan kalde "hjem". Selvom at jeg boede i det gamle hus i 16 år, så føler jeg mig mere sikker, hjemme og tilpas her. Stemningen her i huset er helt anderledes end i det gamle.
-Jeg går ikke længere rundt på mine tå-spidser af frygt for at genere nogen.
-Jeg bliver ikke længere smittet af mine forældres dårlige humør.
-Jeg føler mig ikke tvunget til at skulle blive inde på mit værelse for at undgå konflikter.
Jeg kan mærke, at min familie, og især min mor, er rigtig glade for, at vi er flyttet. Det smitter af på mig, og jeg føler mig nu rolig, tryg og glad. Jeg føler, at jeg kan tillade mig mere - At jeg kan udfolde mig på en anden måde; Hvordan har jeg dog ikke fundet ud af endnu - Et skridt af gangen.
Men gør det mig ond? Gør det mig ond, at jeg ikke længere er ked af, at mine forældre skal skilles? Gør det mig ond, at jeg er glad for at være flyttet? Gør det mig ond, at jeg kommer mig lettere over brud med eks-kærester, anfald og mangel på skoleglæde?
Ifølge mig er jeg blot en heldig person. At jeg har kunne acceptere tingene som de nu engang er, og at jeg har prøvet at få det bedste ud af min nye situation; Endda med succes. Det gør mig til en heldig person.

I am not mean 

I am happy

-For at opdatere mine söde, faste læsere lidt mere om mit privatliv kan jeg nu sige, at jeg trækker alt  (!!) tilbage om, at jeg elsker at være stresset! Hele denne uge er jeg så booket, at jeg med garanti har glemt en masse aftaler, som nok kommer til at skuffe folk i løbet af ugen; Så på forhånd - Undskyld!
-I dag var jeg nede og træne med Pernille efter skole, da vi har slacket alt for meget i weekenden med fæææst og usunde sager.
-I morgen skal jeg være i skole til kl. 15:00 hvor én af mine söde venner skal med mig hjem efter skole, og så skal vi lave mad sammen med min søster da min mor arbejder sent.
-På onsdag skal jeg have min søster med i skole, da hun er ved at blive sindssyg på grund af lockout, så skal jeg  til lydprøve sammen med mit band, derefter på sygehuset sammen med resten af elevrådet fra VGHF, da vi er nogle frivillige der har meldt os som bloddonorer (TV2 kommer og alt muligt. wooo famous) og om aftenen skal jeg så optræde til forårskoncert på min kære skole og sammen med mit dejlige band. (Kryds fingre for mig, for jeg er ved at skide i bukserne)
-Torsdag skal jeg forhåbentligt ses med én af mine kære venner efter skole, så det bliver en nogenlunde afslappet dag - Håber jeg.
-På fredag skal jeg træne med Pernille tidligt på dagen, og senere skal jeg til fææst med mine söde venner, hvor jeg så også hiver min bedsteven med, så han kan møde dem!
-På lørdag mener jeg, at jeg skal noget.. Det har jeg fuldstændig glemt.
-Og på søndag skal jeg muligvis til et fotoshoot i Løvel - Så jeg skal være model i et studie for første gang!

^ Så ja.. Jeg trækker min kærlighed for stress tilbage. This is just too much.

// Nadia Nielsen. Over and out.

My new room in pictures;

Som I kan se, har jeg masser af plads at "boltre" mig på. I løbet af den tid jeg bor her, vil jeg gøre mit værelse mere personligt, men det jeg har nu er nu også helt okay.


// Nadia Nielsen. Over and out.

Jeg undskylder

Jeg vil meget gerne starte med at sige, at jeg er rigtig ked af at der er gået næsten en måned siden mit sidste indlæg! Jeg har simpelthen haft så meget at tænke på angående mine forældres skilsmisse, flytningen, skolen osvosvosv. Jeg har simpelthen ikke haft tid til indlæg, og så fik vi også først net her i huset i går; Så muligheden har heller ikke rigtig været der. Jeg håber virkelig, at I kan bære over med mig & det gør mig da glad at se, at der stadig er nogen der tjekker min blog dagligt, selvom at jeg ikke har skrevet nogle indlæg.
You're the best!


- Jeg må faktisk indrømme, at efter min mor, min søster og jeg er flyttet hen i det nye hus, så har jeg været meget gladere. Jeg var skam også glad dengang, at mine forældre var sammen og da vi boede i det store hus; Men dengang var mine forældre bare ikke glade, og det påvirkede vel også et eller andet sted, mig.
Min mor har fået en ny glæde ved livet, og det smitter af på min søster og jeg. Jeg kan mærke, at jeg er mere oplagt til forskellige ting nu & jeg kan mærke, at jeg har fået en del mere overskud til livet. Og jeg lover at lægge nogle billeder ud af mit nye værelse i et senere indlæg. It's fabuloouus!
Det hele er slet ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig.

- Lige for tiden er jeg blevet så vanvittigt skoletræt.
Jeg har kun gået i skole i halvanden siden påskeferien og jeg har ærlig talt bare lyst til at blive hjemme fra skole hver dag. Jeg kan slet ikke vænne mig til, ikke at elske at gå i skole. For mig er skolen noget af det bedste i mit liv, og nu hvor min glæde for den er forsvundet, bliver jeg direkte irriteret på mig selv.
Før i tiden lavede jeg lektier med et kæmpe smil klistret til ansigtet, da jeg bare sigtede efter de gode karakterer der var i vente! - Nu kan jeg ikke engang få taget mig sammen til at læse et par sider.
Før i tiden havde jeg altid min hånd oppe i timerne og jeg havde altid noget at sige! - Nu ønsker jeg bare at rejse mig fra min stol, pakke mine ting og gå fra timen.
Det er virkelig så frustrerende! Jeg er en evig perfektionist når det kommer til skolen og skolearbejde; Og nu minder jeg bare om en dum skoleelev der ikke kan finde ud af at klare sig på et gymnasium. Ugh

- Jeg har overvejet at begynde at vlogge lidt for jer; Hvilket egentlig er det samme som et blogindlæg - Bare hvor jeg filmer mig selv sige tingene, istedet for at skrive dem.
Dog synes jeg, at "vloggere" er død...kedelige; Så jeg vil lave en anden form for vlogs! Eller i hvert fald prøve. Jeg har tænkt mig, at I (mine dyrebare læsere), skal bestemme hvad jeg skal snakke om, hvad I vil høre min mening om eller hvis I bare vil se mig gøre et eller andet klamt, ucharmerende eller sjovt!
Jeg ved godt, at jeg altid har sagt, at jeg kun blogger for min egen skyld; Og det er jo også rigtigt nok. Jeg ønsker dog stadig at behage jer og hvis det kræver, at jeg gør mig selv til grin på video, så gør jeg gerne det!
Så kom med nogle gode/vilde ting og så vil jeg se, hvad jeg kan gøre for at underholde jer!

I'm not romantic...

But even I concede that the heart does not only exist solely for the purpose of pumping blod.

// Nadia Nielsen. Over and out.